Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Energikrise: Større prisudsving bliver elmarkedets nye normal

12. maj kl. 05:30
Søren Dupont Kristensen
Illustration: Energinet.
Energipriserne er for tiden ekstremt høje – men de skal nok falde igen. Vi skal dog vænne os til en fremtid med langt større volatilitet i markedet, lyder det fra en central aktør.
Artiklen er ældre end 30 dage

Priserne på elektricitet og energi har nået historiske højder i de sidste måneder af 2021 og i 1. kvartal af 2022. De stigende elpriser i 2022 er affødt af en række faktorer, ikke mindst høje gaspriser og mindre vand til de norske vandkraftværker. 

Vi kender jo alle den sørgelige historie: Her i starten af 2022 er gasprisen steget yderligere som følge af Ruslands invasion af Ukraine. I konsekvens heraf har EU-Kommissionen spillet ud med en opdatering til den europæiske naturgasforsyningssikkerhedsforordning, der stiller krav om, at alle europæiske gaslagre skal fyldes 80 pct. inden 1. november 2022. Det vil skulle sikres i et marked, der stadig er meget afhængigt af forsyninger fra Rusland, og hvor udbuddet generelt er begrænset.

Det har bidraget til, at elprisen er blevet ca. fordoblet i Danmark efter krigens udbrud sammenlignet med det i forvejen høje niveau i månederne inden. 

Vinden, solen og vandkraften leverede mindre end forventet i 2021 – og når ca. 80 pct. af det samlede danske elforbrug normalt kommer fra grønne energikilder i ind- og udland, så skaber det pres på elsystemet. Det betyder, at der skal bruges mere gas, og da gaslagrene i forvejen ikke var fyldt fuldt op på grund af den kolde vinter sidste år, pressede det priserne i vejret i 2021 og gav et udgangspunkt for 2022 med lav beholdning i vandmagasiner og gaslagre. 

Voldsomme udsving

Det er nogle ret voldsomme udsving, vi har set i år sammenlignet med de foregående år. De større udsving i elprisen bliver uden tvivl mere normale, fordi vi bliver mere afhængige af de vedvarende kilder, som jo i sagens natur kan være ustabile. Samtidig vil en øget udbygning med vedvarende energi dog markant reducere elprisens afhængighed af geopolitiske faktorer som krigen i Ukraine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I et længere perspektiv er det derfor Energinets forventning, at priserne generelt vil stabilisere sig på et lavere niveau end det, vi ser i dag. Dette vil ske i takt med at specielt vindsektoren bliver yderligere udbygget, eksempelvis med de to store energiøprojekter i Nordsøen og ved Bornholm.

Her er det vigtigt at fremhæve, at markedsmodellen for elmarkedet giver incitamenter til nyinvesteringer, når priserne udviser større udsving. Både i grøn energi og fleksibelt forbrug, som vil bidrage til lavere priser på sigt og til den grønne omstilling. Det er helt afgørende, at priserne får lov til at virke for at sikre, at de bedste investeringer foretages. 

I lyset af den nuværende geopolitiske krise og det specifikke krav om, at Danmark og Europa skal frigøre sig fra russisk gas, er der et politisk ønske om markant at accelerere udbygningen af vedvarende energi og reducere afhængigheden af russisk naturgas. Energinet vil proaktivt understøtte dette og arbejde for, at sektorkobling af el, gas og brint muliggør en udvikling af et stærkt brintsystem. 

Stedet er afgørende

En helt central pointe for hastigheden på den grønne omstilling er, at den bl.a. afhænger af, om sol og vind bliver etableret de steder i Danmark, hvor der i forvejen er plads i elnettet. Det vil gå markant hurtigere at tilslutte sol og vind i disse områder sammenlignet med områder, hvor der skal etableres nyt distributions- eller transmissionsnet. Til det formål har Energinet et kapacitetskort, som synliggør, hvor der aktuelt er plads i distributions- og transmissionsnettet – og der er mange steder plads i transmissionsnettet til at håndtere mere vedvarende energi hurtigt.

Den nuværende energikrise understreger det paradoksale i, at danske vindmøller lukkes ned som følge af interne begrænsninger i det tyske transmissionsnet, når man via en mere likvid og international markedsløsning for den såkaldte modhandel forventeligt vil kunne undgå at spilde denne energi og regulere på forbrug, vandkraft mv. i stedet. Energinet arbejder aktuelt med en ny markedsløsning, som skal sikre, at f.eks. nordisk vandkraft også kan afhjælpe tyskernes udfordring. 

Den aktuelle prisvolatilitet understreger potentialet i at optimere elforbrug og produktion i forhold til elmarkedets prissignaler og behovet for endnu mere prisfleksibilitet i elforbruget fremover. 

Får vi ikke udbygget med nyt fleksibelt elforbrug sideløbende med udbygningen af vind og sol, risikerer vi, at udviklingen af den vedvarende energiproduktion går i stå. Vi får med andre ord et ineffektivt elsystem, hvis der bliver opsat for meget varierende VE-produktion i forhold til den afsætningsmulighed og de balanceringsresurser, der er til rådighed.

Det er her, fleksibelt forbrug i stor skala, f.eks. fra PtX, men også fra bl.a. store elkedler og varmepumper kommer ind i billedet. Grundlæggende vil PtX-anlæggene gøre det både praktisk og økonomisk muligt at installere langt mere vedvarende energi i Danmark.

Tarifmodellerne bør moderniseres

Udviklingen af PtX i Danmark bør ske med øje for både at realisere storskalaproduktion af brint og sikre, at udviklingen bidrager til en effektiv balancering af produktionen fra den vedvarende energi samt en reduktion af behovet for udbygning af eltransmissionsnettet. Moderniserede tarifmodeller og sammenhængende planlægning hos Energinet er afgørende for at sikre dette.

De store mængder brint kan til den tid ikke kun bruges som brændstof til skibe og køretøjer, men også i turbiner, der kan producere el af brint og dermed bidrage til grøn elforsyning – også når solen ikke skinner og vinden ikke blæser. Det kræver naturligvis investeringer i turbiner, der producerer el af brint.

De nye fleksible elforbrug, der kommer ud af bl.a. PtX-anlæggene, er afgørende for at få den grønne omstilling til at lykkes, men det kræver et helhedsperspektiv i udviklingen!

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger