I dette holdningsstof udtrykker forfatterne deres personlige holdninger om emnet.

Atomlisten leverer svar: Politisk kapring, vindmøllestop og prisen på en kWh

Privatfoto
Illustration: Privatfoto.
Luften var fyldt med spørgsmål, da en politisk liste med atomkraft som politisk fyrtårn fik et flot valg til IDAs repræsentantskab. Vi har samlet spørgsmålene og bedt om svar.
Synspunkt28. april kl. 05:02

Det kom som en overraskelse for kandidaterne selv og afstedkom en del debat på ing.dk, da listen Atomkraft ja tak! fik stemmer nok til at indtage seks ud af 61 pladser i IDAs repræsentantskab.

Listens budskab lyder: »IDA skal forblive den videnskabeligt funderede spydspids i klimadebatten og tage lederskab i den grønne omstilling, der prioriterer klima, natur, miljø og biodiversitet. Og lytter man til videnskaben, så er vores vores budskab klart: Vi kommer aldrig i mål uden brug af atomkraft.«

Med det budskab røg der 175 kommentarer i debatten. Der er generelt en behersket, men høflig og forbeholden lykønskning i tråden. Men der bliver også til stålet inden for en rækek kategorier af spørgsmål, som vi har valgt at samle op og give listen mulighed for at give et uddybende svar på. Vi skal forbi finansiering, miljø, politiske lister og fremtiden for VE sammen med listefører Olavur Thorup.

A-kraftens fremtidige rolle

Hvad er jeres overordnede tanker for, hvor meget atomkraft skal fylde i den danske energiforsyning i fremtiden - og hvilken rolle skal den have?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi er gået til valg på at atomkraft skal tages seriøst og medregnes som en af mulighederne i den grønne omstilling. Og derfor vil vi arbejde for at forskere fra danske universiteter skal regne på mulighederne for atomkraft i Danmark. Hvor, hvor meget og hvordan vi skal have atomkraft, er en politisk beslutning der bør træffes Folketingssalen. Men det er IDA's ansvar at viderebringe data om de muligheder der findes, herunder fordele og ulemper ved de enkelte energiformer.

Ud med sol og vind?

En af jeres seks valgte kandidater, Thomas Schoubye Poulsen, har på sin egen valgprofil argumenteret for, at Danmark skal indføre et totalt stop for solceller og vindmøller:
»Jeg støtter alle listens formål og vil arbejde side om side med de andre indvalgte fra listen. Jeg vil typisk være den i gruppen, der er mindre diplomatisk stemt overfor andre energikilder end atomkraft. Hvor andre mener, at atomkraft "jo" skal spille sammen med vindmøller og solceller, så går jeg ind for et stop for flere vindmøller og solceller.«
Og er det også AJT-listens generelle holdning?

Benspænd for dansk eksportsucces?

Danmark er førende på vindkraft, og vi er nu et sted hvor vi i stor stil kan kapitalisere på det forspring, hvilket også gælder for den danske ingeniørstand. Risikerer et stort sats på a-kraft ikke at spænde ben for vores eksportsucces på vindmøller?

Privatfoto
Olavur Thorup er facility manager ved Four FM AB. Uddannet bådebygger og ved DTU Maskin. Illustration: Privatfoto.

IDA bør arbejde for en CO2 neutral energiforsyning, en energiforsyning der kan levere rigelige mængder energi når der er brug for det, det vil sikrer en stabil og vedvarende forsyning med stabile energipriser, hvorved vi sikrer energitung industri og samtidigt tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser til Danmark.
At holde hånden under en enkelt sektor på bekostning af resten af industrien og forbrugere, er til skade for den samlede ingeniørstand, vi skal udvikle samfundet, ikke kunstigt fastholde det til en bestemt energiform.

Atomkraft er langt dyrere end VE

I takt med at prisen på VE falder år for år, så bliver atomkraft hele tiden et dyrere valg. Senest vist i IEA´s outlook (side 333). Viser det ikke netop, at VE har fremtiden for sig, mens a-kraft er en dyr og langsom vej?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Enhver læser af ing.dk ved at atomkraft og vind/sol er to helt forskellige energiformer, de ikke kan sammenlignes 1-1. Med atomkraft får man strøm, når behovet er der og kan samtidigt bruges til produktion af processvarme til industrien og fjernvarme til forbrugerne. Derudover kan man med atomkraft have en konstant overproduktion til fx PtX-fremstilling og derved undgå at lukke for produktionsanlæg periodevis.

Sol og vind producerer kun energi når vejret tillader det og kræver både balancering af elnet og backup kapacitet. Udgifter der bør tilskrives de vejrafhængige producenter.

Der er mange aspekter der skal medregnes når man vælger en energiform: Aftryk på natur, miljø, biodiversitet og mennesker, forsyningssikkerhed, prisstabilitet osv osv. Og hvad koster vindmøllestrøm når det ikke blæser? Det er den samlede vurdering der skal indgå i beregning af prisen. Opgørelsen, du henviser til, er baseret på kun Europæiske projekter og med en dobbelt så høj invisteringsrente på atomkraft i forhold til vind.

Dette er endnu en grund til, at danske forskere skal se på data for mulig dansk atomkraft.

Hvor skal pengene komme fra?

Byggeriet af blot to atomkraftreaktorer med en samlet effekt på 3 GW kommer hurtigt til at koste i omegnen af 40 mia. kroner, hvis vi ser på de nuværende byggerier - Hvordan skal byggeriet og affaldshåndteringen finansieres? Skal det være en rent statslig finansiering eller på private markedsvilkår?

Hvordan store infastrukturprojekter financieres er en politisk beslutning. I Sverige har man en atomskat på 0,04 øre kWh, som producenten betaler til Svensk Kernebrændsels Håndtering. Dette dækker håndtering af affald og dekommisionering af gamle værker. At indføre en lignende afgift hos alle energi producenter, hvor hver sektor betaler for deres egen oprydning, vil være til stor gavn for miljøet.

Når man ser hvad man får med 3 GW atomkraft, så lyder selv 40 mia ikke dyrt. Med 3 GW atomkraft kan vi fjerne al brugen af gas, kul og biomasse i dansk el forsyning og spare en energiø til over 200 mia. 3 GW vil kunne producere 24.000 GWh om året i 60-80 år. Danmarks samlede strømforbrug ligger på ca 35.000 GWh.

Venstreorienterede betonkommunister af den værste skuffe?

Flere kritikere hævder, at visionen om a-kraftværker i Danmark er et statsligt styret planøkonomisk projekt, hvor man nationaliserer elproduktionen? Er I enige? Og/eller er det på det grundlag, vi skal bygge a-kraft i Danmark?

De fleste nationalpolitiske orienteringer er repræsenteret i vores liste. Det der bringer os sammen er en oprigtig bekymring for klima, natur og miljø.
Hvordan energisektoren sammensættes og styres, er noget der skal besluttes i Folketinget.

Miljømæssige konsekvenser

Uranudvinding til atomkraft er behæftet med betydelige energi- og miljømæssige omkostninger i både minedrift, oparbejdelse og i sidste ende i affaldssammenhæng. Både i form af radioaktivitet og cocktail af tungmetaller.

Alle former for energiproduktion har omkostninger, men atomkraft har klart det mindste aftryk på natur, miljø, biodiversitet og mennesker.

Da uran er så energitæt, behøves der ikke de store mængder. Ifølge FN så udleder europæisk atomkraft 5,1 - 6,4 g CO2e kWh incl udvinding, forarbejdning, produktion og affaldshåndtering. Offshore vind udleder 13 - 21 g.

Det meste uran udvindes i dag ved brugen af 'In situ leaching', en teknik hvor man cirkulerer en væske via borerør og udvinder uran uden at grave i jorden. Dette står i stærk kontrast til den vedvarende energis massive aftryk på natur, miljø og mennesker. 82% af verdens minearealer skyldes vedvarende energi, og udvindingen sker ofte på bekostning af miljøet og menneskerettigheder. Så hvis man oprigtigt bekymrer sig om de miljømæssige omkostninger, så støtter man brugen af atomkraft.

IDA er kapret af politikere - har de en pointe?

Flere medlemmer giver udtryk for, at en fagforening ikke bør være politisk og slet ikke have lister med enkeltstående politiske mærkesager som jeres. De føler sig som gidsler i deres egen for fagforening ved være med til at finansiere en politisk sag, som de ikke står inde for.

IDA valgte for flere år siden at udgive klimarapporter og planer for at påvirke ført politik i Danmark. Det er disse klimarapporter, vi reagerer på, og ser man på vores stemmeantal, så er mange IDA medlemmer enige med os.

Der er 3 grundlæggende problemer med IDA's klimarapporter. Rapporterne anbefaler en reduktion i vores energiforbrug på 30% inden 2030. Dette er helt urealistisk og vil være til stor skade for forbrugere og industrien. Vi skal udvikle vores samfund, ikke afvikle det.

For det andet indregnes store mængder biomasse, Som det er i dag, så kommer mere end 60% af den vedvarende energi fra biomasse. Amagerværket alene brænder op til 1,5 mio tons træ af om året, hvor 99% er importeret træmasse.

IDA's planer forudsætter, at vores nabolande har al den strøm, vi mangler, når det ikke blæser, og at naboerne vil købe den strøm, vi har til overs, når det blæser. Vores nabolande har en massiv udbygning af vind i de samme områder. hvor vi bygger vind. Der er dermed en reel mulighed for, at alle samtidigt har for meget eller for lidt strøm. Jo mere vi elektrificerer vores samfund, jo mere sårbare bliver vi. Strømafbrydelser kan hurtigt få katastrofale konsekvenser.

Vi mener ikke, at det er seriøst at basere vores fremtidige energiforsyning på et håb om, at vores nabolande har nok strøm. Vi bør være selvforsynende med CO2 neutral energi døgnet rundt. IDA er teknologiens stemme i klimadebatten og vi skal turde at påpege, hvad der faktuelt virker, og ikke mindst, hvad der faktuelt ikke virker.

Hør Jens Ramskov fortælle om a-kraften i Danmark i ugens podcast

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.