business Mere om IT-Universitetet København
Thumbnail
Rued Langgaards Vej 7, 2300 København, Danmark

IT-Universitetet er etableret i 1999 og er Danmarks yngste universitet. IT-Universitetet har som mission at levere internationalt førende undervisning og forskning, som gør Danmark usædvanlig dygtig til at skabe værdi med IT.

IT-Universitetets uddannelser og forskning bygger på en tværfaglig forståelse af IT. Der er indskrevet ca. 2.400 studerende på universitetet. Siden etableringen af IT-Universitetet er studerende med mere end 100 forskellige bacheloruddannelser blevet optaget.

Langt størstedelen af de færdiguddannede er ansat i den private sektor. IT-Universitetet har forskningsgrupper, der arbejder med at identificere og udvikle innovativ kommunikation, computerspil, forbedre IT-design, IT-teknologier og softwareudvikling.

Meget af denne forskning foregår i samarbejdsprojekter med deltagere fra industrien, den offentlige sektor og førende internationale forskere. IT-Universitetet lægger vægt på ph.d-uddannelsen og har planer om at udvide sit ph.d.-program.

listOmtale af IT-Universitetet København