Ugens energi: Minister-Lars vil det modsatte af lobby-Lars

20. januar kl. 06:051
Lars Aagaard
Lars Aagaard (th.) arbejdede i sin tid som administrerende direktør for det nu hedengangne Dansk Energi ihærdigt for at få fjernet elafgiften. Nu blæser der nye vinde. Illustration: Klima-, energi- og forsyningsministeriet.
Efter sit hamskifte fra tilværelsen som administrerende direktør for Dansk Energi til klima-, energi- og forsyningsminister, er Lars Aagaard vendt 180 grader, hvad angår elafgiften. Og så er der nedslående nyt om antallet af nye landmøller i 2023 og 2024. Få GridTechs ugentlige nyhedsoverblik her.

Vi lægger i denne 'Ugens energi' ud med den gruopvækkende konklusion fra Energistyrelsens baggrundsnotat for 'Analyseforudsætninger til Energinet 2022  landvind', som Kristian Jensen, administrerende direktør i Green Power Denmark, gjorde offentligheden opmærksom på torsdag morgen på Twitter: 

»Der er udsigt til 0 nye vindmøller på land i 2023. Samtidig med, at politikere råber på CO2-fri energi og lavere priser, er opstillingen af vindmøller på land gået totalt i stå. Vi skal have ændret regler nu,« skrev Kristian Jensen i et tweet, hvorefter DR Nyheder sendte sendevognen mod Valby Bakke, hvor Green Power Denmark torsdag holdt konference om en af de udfordringer, der er med til at bremse opsætningen af vindmøller: Hensynet til natur i relation til opsætning af vedvarende energi.

Her fik DR Nyheder en uddybende kommentar fra Green Power Denmark-direktøren, der som supplement til sit tweet fik svunget sig op til at kalde den manglende udbygning – hvor der i både 2023 og 2024 er udsigt til 0 nye landmøller – for en »katastrofe,« hvilket Brian Vad Mathisen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, overfor DR Nyheder giver branchedirektøren ret i:

»Det betyder, at vi ikke har gang i de den billigste måde at producere el på. Vi står i en energikrise, som ikke slutter inden for de kommende år. Hvis ikke vi får en mølle op i 2023, så er det en falliterklæring i forhold til de lande, der kigger til Danmark som et foregangsland,« siger Brian Vad Mathiesen til DR Nyheder. 

Elproducenter klager over millionregning

Foruden naboklager og sammenstød med naturhensyn, der sætter udbygningen af vindmøller i stå, peger Green Power Denmark også på producentbetalingsmetode som årsag til stilstanden i vindmølleudbygningen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her kunne EnergiWatch torsdag fortælle, at Green Power Denmark – på vegne af godt 20 VE-producenter har indgive en officiel klage til energiklagenævnet over Energinets producentbetalingsmetode, der ifølge producenterne er i strid med EU-retten. 

Mere konkret går de kritiske røster på, at det tilslutningsbidrag – som Energinet fra den 1. januar opkræver for, at udviklerne kan få koblet deres anlæg på det kollektive transmissionsnet – er i strid med EU’s transmissionsafgiftsforordning.

»Energinets metodeforslag og dets fortolkning af EU-retten risikerer at skabe præcedens for, at finansieringen af elnettet overvæltes på producenterne af vedvarende energi. Det kan få alvorlige konsekvenser for den grønne omstilling i hele EU, og derfor er det afgørende, at vi får klarhed over, om der er fundament under forslaget, som nu er i kraft i Danmark,« udtaler Knud Erik Andersen, der er administrerende direktør i European Energy, som er en af de mange VE-producenter, der står bag den officielle klage.

Stor opbakning til nyt, forbrugerejede fjernvarmeselskab

Hvor vindmøllerne ikke har meget vind i sejlene de kommende år, er der omvendt godt gang i udvidelsen af fjernvarme her til lands. En af de vaskeægte succeshistorie er det nystartede, vestjyske fjernvarmeselskab Helle Energi A.M.B.A., som vi tilbage i december sidste år skrev en artikel om her på GridTech, hvori vi satte fokus på nye forbrugerejede fjernvarmeselskaber som en af løsningerne til at konvertere væk fra naturgas. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dengang kunne Helle Energi A.M.B.A. berette om, at forundersøgelsen for det nyslåede fjernvarmeselskab havde vist, at op mod 70 procent af beboerne i området er interesseret i at blive tilsluttet fjernvarmen, hvormed vejen var banet for, at det lille selskab kunne udarbejde et reelt projektforslag.

Onsdag i indeværende uge kunne man i JydskeVestkysten læse, at godt 89 procent af de potentielle husstande, der har mulighed for at bliver koblet på nettet, nu har tilkendegivet, at de vil tilsluttes fjernvarmenettet fra Helle Energi A.M.B.A..

Et tal, der ifølge Brian Vad Mathiasen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, er i den høje ende. Og han kalder samtidig tilslutningsgraden for meget væsentlig for fjernvarmefremtiden i området.

»Den økonomiske sikkerhed er utrolig god. Og så er der bare en komfort i at have fjernvarme. Også for dem, der ikke er koblet på fra start,« siger Brian Vad Mathiesen til JydskeVestkysten. 

Evida vil forbinde Esbjerg og Fredericia med brintrør

Udbygningen af brintinfrastruktur ser ligesom fjernvarmen også ind i lysere tider. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Onsdag i denne uge præsenterede det schweiziske energiselskab H2 Energy således sammen med Danmarks nationale gasdistributionsselskab, Evida, et såkaldt forståelsespapir om at se nærmere på mulighederne for at etablere en brintrørføring fra Esbjerg til Fredericia over Egtved, som kan transportere brint fra en kommende elektrolysefabrik ved Esbjerg med en kapacitet på 1,2 GW, som H2 Energy planlægger at opføre.

»Brint er udset til at være en af hjørnestenene i bestræbelserne på at kunne dække hele vores energiforbrug med grøn energi. Skal brintproduktion i stor skala kunne realiseres herhjemme, har markedet klart tilkendegivet, at der vil være behov for infrastruktur til at transportere brinten mellem producenter og aftagere,« udtaler Peter Kristensen, strategi- og udviklingsdirektør i Evida, i en pressemeddelelse, hvori han tilføjer: 

»Forståelsespapiret med H2Energy markerer et vigtigt skridt i arbejdet med at realisere en dansk brintinfrastruktur«.

Evida er i øjeblikket i færd med en forundersøgelse af brintrørledningen. Forundersøgelsen afdækker bl.a. de økonomiske og tekniske forudsætninger for etablering af brintrørledningen.

Brintrørledningen skal forbinde brintproduktion i stor skala fra en række producenter ved Vestkysten med industri og grøn brændstofproduktion i trekantområdet.

Brintinfrastruktur mellem Esbjerg og Fredericia
  • Brintrørsstrækningen mellem Esbjerg og Fredericia over Egtved er 90 kilometer.
  • Markedsaktører på strækningen har tilkendegivet behov for tilgængelig brintinfrastruktur fra 2026 for at realisere deres planer.
  • Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har med 'Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer' givet Evida og Energinet mulighed for at eje og drive brintinfrastruktur. Evidas forundersøgelse af en brintrørledning mellem Esbjerg og Fredericia er et forberedende skridt til en mulig realisering af dansk brintinfrastruktur, der samtidig er et led i det forberedende arbejde frem mod, at den endelige rolle- og ansvarsfordeling falder på plads.
  • I en landsdækkende markedsundersøgelse, som Evida og Energinet gennemførte sammen med Energistyrelsen i efteråret 2022, angiver cirka 96 procent af respondenterne, at de har et behov for en brintinfrastruktur. Knap 95 procent af producenterne og 70 procent af aftagerne af brint angiver, at brintinfrastrukturen er uundværlig eller styrker business casen væsentligt.
  • Markedsaktørerne forventer desuden, at 87 procent af brintproduktionen fra 2030 og frem transporteres via rør.

Kilde: Evida.

Tønder vil investere 80 millioner kroner i træflis-anlæg

Som en krølle på de mange udvidelser kunnen man i JydskeVestkysten også i denne uge læse om Tønder Fjernvarmeselskab, der går med planer om at investere op mod 80 millioner kroner i et nyt 10 MW-flisekedel i forbindelse med et allerede eksisterende 3,75 MW-flisværk i Tønder.

Tønder Fjernvarmeselskabs varmekilder bestod i 2022 af 19,8 procent naturgas, hvilket bevirkede, at man fra årsskiftet blev nødt til at sætte prisen på det variable forbrug op med 56 procent hos selskabets kunder. 

Det nye anlæg skal meget gerne afhjælpe den udfordring, og det anslås da også i beregningerne for projektforslaget, at forbrugerne vil spare op mod otte millioner kroner årligt.

Ligesådan fremgår det, at selskabet ved at erstatte naturgas med træflis i Tønder kan spare atmosfæren for udledningen af 41.000 ton CO2 over en 20-årig periode, da biomasse anses for at være CO2-neutralt.  

Om det så reelt er tilfældet, er der delte meninger om, som vi også skrev om tilbage i december sidste år. 

I hvert fald blev der i en rapport fra EU-Kommissionens interne forskningstjeneste, Joint Research Centre (JRC), fra 2021 rejst tvivl om, hvorvidt det giver mening at betegne biomasse som vedvarende energi, som det er tilfældet i Danmark og resten af EU, hvor rationalet herfor lyder, at CO2’en lagret i træ og planter går lige op med den CO2, der frigives under afbrænding.

I JRC’s rapport konkluderes det nemlig, at »det er ukorrekt at sige, at bioenergi (energi fra biologiske ressourcer som træ, halm eller andre plantematerialer, red.) må antages at være ‘CO2-neutralt'«.

Ud fra en gennemgang af den videnskabelige litteratur på området konkluderes det yderligere ud fra en række forskellige scenarier, at produktionen af træbiomasse (træpiller, skovflis og brænde) næsten altid skader klima eller biodiversitet og i mange tilfælde begge dele.

Ligesådan anslår Concito, at Danmark hvert år udleder cirka 10 millioner ton CO2 fra afbrænding af biomasse, som dermed står for en meget stor del af de samlede udledninger.

Flisanlægget i Tønder skal der politisk tages stilling til i slutningen af indeværende uge. 

Såfremt økonomiudvalget i Tønder og siden kommunalbestyrelsen nikker 'ja' til projektet, skal Tønder Fjernvarmeselskabs bestyrelse på generalforsamling til marts tage stilling til byggeriet af det nye 10 MW-flisværk, som tidligst kan stå klar til drift i 2025, skriver JydskeVestkysten. 

Man har et standpunkt, til man bliver minister

Vi slutter ugen af på tinge, hvor vi de senere år har lært både statsminister-Lars og privat-Lars at kende. 

I denne uge udvidede Moderaterne så med lobby-Lars og og minister-Lars. Dog ikke med henvisning til partiets formand, Lars Løkke (M), men partiets nytilkomne Lars Aagaard (M), der siden december har ageret klima-, energi- og forsyningsminister i SVM-regeringen.  

I denne uge kunne man på dr.dk nemlig læse Lars Aagaard forsvare elafgifterne i forbindelsen med sagen om det administrative bøvl, der ifølge landets kommuner og regioner spolerer grønne solcelle-drømme.

Blandt andet går kritikken fra kommunerne på, at kommunerne skal etablere et selvstændigt driftsselskab, hver gang de etablerer solceller på en bygning.

Som vi tidligere har beskrevet her på GridTech er ministeren dog ikke meget for at gøre noget ved det administrative bøvl, da reglerne ifølge ministeren blandt andet er der for at sikre, at regningen ikke bliver væltet over på forbrugerne. Særligt er han kritisk over, at kommunerne vil bringe sig i en position, hvor kommunerne ikke skal betale elafgifter for det elforbrug, de har.

»Jeg tror desværre, at kernen i deres forslag er, at de ikke har så meget lyst til at betale elafgifter,« udtalte Lars Aagaard til dr.dk tirsdag. 

Forsvaret for elafgifterne står dog i skærende kontrast til det budskab, der kom fra Lars Aagaard i tiden som lobby-Lars hos det nu hedengangne Dansk Energi. 

Således skal der ikke mange Google-søgninger til for at finde artikler, hvor Lars Aagaard som direktør for Dansk Energi advokerer for det stik modsatte. I 2017 kunne man i Politiken læse Lars Aagaard argumentere for, at det vil give husholdningerne 4.700 kroner mere om året at fjerne elafgiften. 

Samme år kunne man på Dansk Energis egen hjemmeside tilsvarende finde en artikel, hvor Lars Aagaard udtaler, at »en lettelse af elafgiften bør finde vej til finanslovsforhandlingerne allerede i efteråret (i år 2017, red.). Vi kan ikke vente på en ny energiaftale«.

Det tidligere lobby-arbejde har dog allerede lønnet sig en smule, eftersom folketinget i september blev enige om en midlertidig lempelse af elafgiften til minimumssatsen i seks måneder gældende fra januar 2023 som følge af de høje energipriser.

Lad os med kovendingen gå på weekend med et citat fra vores forhenværende statsminister Jens Otto Krag (S), der i 1967 så kløgtigt konstaterede, at »man har et standpunkt, til man tager et nyt«.

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
20. januar kl. 16:36

Sjovt nok fik diskussionen om de kommunale driftsselskaber mig lige præcis til at tænke på "lobby-Lars".

Kommunal egenproduktion af el vil jo alt andet lige resultere i et reduceret elsalg til kommunerne - hvilket betyder reduceret indtjening til de dominerende medlemmer af Dansk Energi/Green Power Denmark. At en evt. "afgiftsundragelse" så vil komme de kommunale skatteydere til gode kan man som skatteborger vel næppe have ondt af, jfr. "ølse for og ølse bag" -princippet.

Omvendt vil en generel afgiftslettelse (ud over et reelt tab for de offentlige kasser) alt andet lige føre til et øget elsalg, dvs. øget indtjening for de førnævnte "dominerende medlemmer".

Kort sagt: En både logisk og sammenhængende lobby-indsats...