Udsigt til enorme mængder vindmølleaffald: Seks mulige metoder til genanvendelse
Danmark kommer til at stå med mindst 121.000 ton kompositaffald fra vindmøllevinger og møllehuse om 25-30 år, viser en prognose fra Miljøstyrelsen, som er udarbejdet af Lykke Margot Ricard, Syddansk Universitet.
Affaldsmængden mere end firedobles ti år senere.
GridTech er målrettet professionelle, der arbejder med elektrificering og integration af energiformerne i energisektoren.
Få 3 ugers gratis prøveabonnement. Betalingskort er ikke påkrævet, og du bliver ikke flyttet til et betalt abonnement efterfølgende.
Du kan også få tilsendt et tilbud til dig.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Deponi prisen er problemet. Der findes mange teknologier til genbrug af glas og kulstof-fibre, men de koster mere end deponi gør. Men hvem er det, der bestemmer deponeringsprisen? Det er vel vores politikere. Vindmøllevinger vil de næste årtier udgør mindre end 5% af vores deponeringsmængde. Hvis vores politikere fire-doblede prisen på deponering, ville ikke en eneste vinge ende i deponi, og pludselig ville håndværkere også sortere deres affald. Der ville også være god økonomi i meget upcycling. Måske vil det halvere deponi mængden.
Krybespor
Det er svært at finde noget om forsvarlig håndtering af brugte havvindmøllevinger med hovedbjælke af kulfibre.
Er det let og state of art?
Hvis ,det er svært,skal der bare passende ,kostbar og ansvarsfri støtte i spil ,som det ses ved forskning i billige elektrodematrialer til PtX.
Indtil løsningen er der ,foreslår jeg en affaldsfond med 10 øre per kulfiber kWh.
Indtil løsningen er der ,foreslår jeg en affaldsfond med 10 øre per kulfiber kWh.
Heldigvis er der ingen der tager dit sludder alvorligt - så foreslå du bare.
Skriv et læserbrev på stentavler, jeg er sikker på det vil hjælpe.
Skriv et læserbrev på stentavler, jeg er sikker på det vil hjælpe.
Specielt hvis du bruger Linear A........
Er vi igen igen vidne til en djøfisering af en problematik som i praksis ikke er nogen større miljøproblem ?
Ja tak til en perspektivering af hvor stort et "problem" deponering af vindmøllevinger er ! eks Hvor store mængder taler vi om i forhold til eks byggeaffald. Møllevinger afgiver methan ???? ( forklaring ja tak)
Mængten af negativ omtale af VE og EV er helt ude af proportioner. ( mediernes clik bate er enorm)
Alt den negative omtale er med til at forsinke en helt nødvendig overgang fra forældet og særdeles forurenende fossil og Ice bil industri.
Hvor mange artikler mon bliver skabt af lobbyister netop fra fossil og Ice bil industrien. ( direkte og indirekte)?
Bla af geopolitiske grunde skal DK/EU asap være uafhængig energi uden for Europa. Der er VE en helt afgørende faktor for at det sker.
Den magt som fossil og Ice bil industri har i dag er både ødelæggende for vores demokrati og for en mere bæredygtig fremtid.
I det perspektiv ser jeg gerne at ING konsikvent går bag om tallene i givne copi / past artikler !
Ja, der mangler generelt perpektivering i nyheder om affald fra VE og om så meget andet.
Selvfølgelig er affald et problem der skal håndteres, men det gælder jo også for alle andre energikilder.
Rosie Barnes lavede på Youtube kanalen 'Engineering with Rosie' en lille skrivebordsberegning for et par år siden hvor hun sammenlignede affaldsmængden fra vind og kulkraft i Australien. Kan ses på https://youtu.be/CNuIzuZpRtk
Hun regnede sig frem til at vind genererede 0,163kg/MWh eller omregnet til ca. 9kg per indbygger (Australien) over 20årig periode, hvis al husholdningens el kom fra vind. Altså blot 9 kg over 20 år.
Til sammenligning fandt hun at kul genererede 30 kg/MWh (slagger til deponi i Australien) eller ca 1.600 kg per person over 20 år, og det er ekslusiv både luftforureningen (CO2, partikler, svovl m.v) og den mængde slagger der genanvendes (i Australien).
Når man ser disse tal, virker det helt ude af proportioner at stemple vindmøller som et alvorligt affaldsproblem.
121000 ton totalt i 2050 svarer til omtrent 1/4 af hvad alene Vestforbrænding på egen hånd har produceret af problematisk flyveaske i den mellemliggende tid <= link, selvom det er svært at se med den nye debatformat. (2019 tal fremskrevet)
De fleste af de har teknologier venter på at mængden af vingeskrot bliver tilstrækkeligt stort til at blive rentable. Kommer vingeskrot ligefrem til at være en eftertragtet ressource engang, mon?
Der er balsatræ i mange vinger. Det kan jo rådne om udlede metan, hvis det får lov.
Er vi igen igen vidne til en djøfisering af en problematik som i praksis ikke er nogen større miljøproblem ?
Yeps... disse debatter minder en del om
while (42 == 42){ grav et hul; fyld det igen; }
Jeg gider ikke at gentage mig selv i det uendelige.
I 80'erne brugte vi millioner af tons kul pr år, der røg lige ud i atmosfæren som 3x mere CO2. I den sammenhæng er et par 100000 tons materiale (hvoraf det meste er glas) fuldkommen uden betydning. Brænd lor... , tør øjnene og lad os komme videre.
Jeg har for nylig linket til relevant artikel, men hele artiklen og samtlige kommentarer er af ubegribelige grunde røget indbag en betailingsmur siden sidste uge. Helt meta ikke er det ikke OK, hvor er mine rettigheder som bidragsyder på disse debatsiderne?
Hvordan er det med affaldsmængden til deponi fra anden elproduktion? I mange år benyttede vi primært kul til elproduktionen og der kommer en aske fraktion til deponi, det gør det også fra biomasse. Kan man sammenligne hvor mange gram/MWh eller tilsvarende? (som jeg husker var der en der stillede regnestykket op her i debatten og resultatet fra langt mindre deponi fra vindmøller end fra kulkraft) Muligt deponi om 40 år skulle så være vindmøllevinger, der produceres om mere end 10 år, efter en ukendt vækst.
Den absolut vigtigste passus som står på siden for linket:
Hidtil har det været en bortskaffelsesløsning at sende udtjente vindmøllevinger til deponeringsanlæg i Danmark. På baggrund af nabotjek og dialog med branchen konkluderer rapportens forfatter,** at et forbud mod deponering af affaldstypen har haft en fremmende effekt på affaldshåndteringen af vindmøllevinger i. f.eks. Tyskland.**
Der findes allerede en del forskellige genanvendelsesteknologier. De markedsmodne teknologier er de simpleste, hvor kompositaffaldet knuses mekanisk og bruges som fyldstoffer f.eks. i byggematerialer, eller kan medforbrændes i cementproduktion. Nye genanvendelsesprocesser, som kan adskille glasfibre fra epoxy-resin, er på vej - og vindmøllevinger designet til genanvendelse er fremtiden om 30 år.
Ja det er sjovt som et forbud hjælper på evnen til at hitte på. Forbud mod deponi eller en form for afgift så det ikke er den billigste måde skal der til!
Frigiver Glasfiber Methan under deponi?!?!
Er det noget journalisten selv har fundet på - og når vi nu snakker journalist-arbejde og enheder, kunne vi så ikke perspektivere det med hvad det vil udgøre ifht. vores nuværende deponi af andre materialer.
OG da der på nettet vil være folk som hyler BPA og PFAS med det samme, så skulle de nyeligt frigivne resultater netop om vinger i Deponi måske også lige nævnes, hvor der ikke frigies noget PFAS der er målbart.
Frigiver Glasfiber Methan under deponi?!?!
Er det noget journalisten selv har fundet på -
Svarer lige mig selv: Nej de fremgår af rapporten, at der er organisk materiale nok, til at der kan ske en organisk nedbrydelse. Det kommer som en overraskelse, og ifht. andre affaldsfraktioner så må dette alt andet lige tælle i den lave ende.