Tysk energiselskab skal bygge Danmarks første støttefrie havvindmøllepark

2 kommentarer.  Hop til debatten
havvindmøller, havvindmøllepark, RWE
Nordsee Ost Offshore Wind Farm ved Helgoland ejes og drives af tyske RWE. Illustration: RWE Renewables. Se større version
Udbuddet af den kommende havvindmøllepark Thor er netop afgjort ved nulbud – for første gang i dansk havvindhistorie. Thor bliver også den første havvindpark i verden, som bliver opført med betaling til staten.
1. december 2021 kl. 13:59
errorÆldre end 30 dage

Foran vægtige konkurrenter som Ørsted, Vattenfall, SSE og Iberdrola havde tyske RWE bogstaveligt talt heldet til at vinde buddet om at opføre Danmarks hidtil største havvindmøllepark, Thor. 

Udbuddet blev nemlig afgjort ved lodtrækning onsdag, efter udbudsrunden blev afsluttet med, at flere bydere havde budt ind med en kombination af højst mulige kapacitet på 1 GW og lavest mulige pris på 0,01 øre pr kWh.

Det oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse onsdag.

Dermed er der ikke bare tale om et det første nulbud i et dansk havvindmølleudbud nogensinde, men også verdens første udbud, hvor en stat står til at tjene penge på at give tilladelse til en ny havpark, skriver styrelsen.

Thor bliver den hidtil største havvindmøllepark i Danmark og vil blive etableret minimum 22 km ud for kysten ved Thorsminde på den jyske vestkyst

Når staten kan tjene penge på Thor skyldes det, at byderne dystede om at vinde en såkaldt contract-for-difference (CfD) med staten. Udbuddet har dermed handlet om at finde den ‘strike-pris’, som staten skal dække differencen op til, når elpriserne ligger under buddet. Er elpriserne omvendt over strike-prisen dækker mølleejeren differencen den anden vej.

Eftersom det vindende bud altså lyder 0,01 øre/kWh vil elpriserne med meget stor sandsynlighed konstant holde sig over strike-prisen, hvorfor RWE forventeligt vil aflevere penge til staten fra første driftsdag. Thor-parken vil dermed ikke lægge beslag på en krone af det op imod 6,5 mia. kr., staten havde afsat i mulig støtte til parkens første 20 års drift.

RWE vil dog kun skulle betale indtil et udbetalingsloft på 2,8 mia. kr. er mødt, hvorefter staten og RWE’s priskontrakt vil være ophævet, og tyskerne kan drive parken videre på rent kommercielle vilkår. Ifølge et beregningseksempel baseret på fremskrevne elpriser forventes det at ske inden for få år af idriftssættelsen, som er planlagt til 2027.

Som noget andet nyt i Thor-udbuddet er ilandføringen – transformerstation på havet inklusive koblingsstation på land og kabler frem til transmissionsnettet i Idomlund – inkluderet i budprisen.

»Med udbuddet af Thor Havmøllepark skriver vi endnu en milepæl ind i dansk havvindhistorie. For første gang nogensinde skal der betales penge til staten for tilladelse til at etablere havvind. Den skarpe pris i udbuddet bliver kun mere imponerende af, at opstilleren for første gang også selv skal betale for ilandføringsforbindelsen. Det lover rigtigt godt for kommende udbud af havvind og for den grønne omstilling,« siger direktør i Energistyrelsen, Kristoffer Böttzauw.

Også klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) er begejstret:

»Thor bliver ikke bare Danmarks hidtil største havvindmøllepark, men også en af verdens største parker og vil være med til at løfte Danmark ind i en ny tid, hvor sort bliver dyrere end grønt. Det er en enorm god grøn nyhed, at vindmøllebranchen har været ivrige efter at byde, og det viser igen, at Danmarks satsninger på vedvarende energi og havvind er en god investering for såvel klima, erhvervsliv såvel som for stat,« udtaler han i en pressemeddelelse.

Ifølge Energiwatch havde i alt fem ud af de seks prækvalificerede konsortier budt ind med minimumssatsen og havde derfor alle lige chance for at vinde den eftertragtede kontrakt. De fire uheldige bydere var Ørsted, Vattenfall, Total/Iberdrola og SSE/CIP/Andel. Den sjette byder, Eneco/European Energy, havde budt ind med en højere strike-pris eller en lavere kapacitet.

Lodtrækningen fandt sted tidligere i dag, onsdag, og blev overværet af en uafhængig revisor og af Kammeradvokaten for at sikre, at lodtrækningen overholdt de udbudsretlige vilkår. Derudover deltog de bydere, som der blev trukket lod imellem, for at sikre fuld transparens, oplyser Energistyrelsen.

Selv på en historisk dag, hvor det danske havvindeventyr umiddlebart har opnået den længe ventede støttefrihed, er der dog også plads til en smule surmuleri fra den danske vindbranche:

»Med flere aktører, der hver ønskede at bygge de 1.000 MW uden at indgå i risikodeling med staten er det ærgerligt, at vi ender i en lodtrækning fordi staten har lagt sig fast på, at der kun må bygges 1.000 MW på placeringen og ikke har stillet flere placeringer til rådighed for markedet,« siger Wind Denmarks adm. direktør, Jan Hylleberg, og tilføjer.

»Det må vi gøre bedre i fremtiden. Når vi mangler så store mængder vedvarende energi herhjemme og i Europa frem mod 2030, som vi gør, og investorerne står i kø for at bygge, så viser resultatet også, at vi ikke har den rigtige model og ramme for udnyttelsen af den store vindressource vi har til rådighed. Når vindmølleparker ikke længere ser ud til at koster staten milliarder, så er der alt mulig grund til at vi finder nye løsninger så man politisk kan skrue op for klimakampen og ned for energipriserne vha. langt flere vindmølleparker – og det både på land og hav.«

Læs også: Danmarks VE-udbygning er på »katastrofekurs«

Styrelsen forventer snarligt at indkalde RWE, som formelt har vundet under konsortienavnet Thor Wind Farm I/S, til et møde for at drøfte den fremadrettede proces og forventer at underskrive koncessionsaftalen med Thor Wind Farm I/S indenfor 4-6 uger.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.
settingsDebatindstillinger
#1
Jesper Pedersen
2. december 2021 kl. 12:56

Over de sidste 40 år er tilskuddet til vindenergi faldet fra 500 øre/kwh for små landvindmøller til nu 0 øre/kwh. For mennesker er nul øres tilskud noget specielt, men økonomisk er der ingen grund til at det nødvendige tilskud skulle være netop 0 øre/kwh. Tilskuddet 0,01 kr/kwh er arbitrært valgt af en eller flere embedspersoner. Det enorme problem er at der er 2 producenter der var villige til at acceptere en pris under 0 øre/kwh. For et anlæg på 1000 MW er det ikke urealistisk at tabet staten, og dermed skatteyderne, er i milliardklassen. Man kan håbe at årsagen til fejlen i udbuddet er en fejl hos en eller flere embedspersoner og ikke at den/de pågældende ønskede en højt betalt stilling hos en af udbyderne. Priserne på vind er faldet de sidste 40 år og det er derfor forventeligt at prisen fremadrettet vil falde endnu mere, hvorfor tabene vil stige hvis man fastholder prisen på 0,01 kr/kwh. Jeg håber at energi ministeriet ændre praksis på området.

#2
Morten Pindstrup
2. december 2021 kl. 13:56

Der er ikke tale om en tilskudsordning. Der er tale om en contract for difference (CfD) hvor aktørene byder ind med en strike-pris. Når elprisen i en given time er under strike-prisen så får aktørene penge fra staten som tilsvarer forskellen mellem strikepris og elpris mens når elprisen er over strike-prisen så betaler aktøren penge tilbage til staten. I udbuddet var betalingerne i begge retninger begrænset med et loft som var sat til -2,8mia DKK og 6,5mia. DKK. Det at aktørene har valgt en strike-pris på 0,01øre/kWh betyder at når prisen er over dette, så betaler de tilbage til staten og når prisen er under, så får de penge af staten. Eftersom det er sjældent prisen er under 0,01øre/kWh så forventes det at RWE ender med at betale 2,8 mia. DKK til staten i løbet af de første par år af vindmølleparkens levetid.

Hvis man skal tale om at der er en fejl i udbuddet så er det at de -2,8mia. DKK var sat for højt da det loft ikke tillod konkurencen at udfolde sig fuldt (kun 1 af 6 hoppede fra), så man endte i en lodtrækning. Staten kunne formentligt have fået mere ud af det ved et lavere loft.