Tænketank: Indiens grønne omstilling løber op i ti billioner dollars

10 tusinde milliarder dollars. Så meget kommer det til at koste Indien at blive CO2-neutral i løbet af de kommende 50 år. 

Det viser en analyse, som den indiske tænketank CEEW har lavet. 

Selv om centret publicerede den i november sidste år, er det den, der bliver det naturlige omdrejningspunkt for interviewet, da Gridtechs redaktør besøger centret under sin Indien-rejse i sidste uge - det sker i følgeskab af Peter Bertrand, der er energirådgiver ved den danske ambassade i Delhi. 

For analysen udstiller ifølge Gagan Sidhu, der er direktør for CEEWs Centre for Energy Finance, et problem, som hurtigt kan blive en stopklods for Indiens grønne omstilling. 

»Vi estimerer, at det er realistisk at rejse omkring 65 pct. af det beløb via konventionelle nationale og internationale kilder. Således er der et gab på 35 pct. svarende til 3,5 tusinde trilliarder dollars,« siger Gagan Sidhu. 

Han vurderer, at disse midler på en eller anden måde må bringes til at tilstrømme Indien udefra. Det kan fx ske ved, at Indien indgår alliancer med andre lande, sådan som fx nu har gjort med Danmark i det strategisk grønne partnerskab. Præcis hvad for lande og virksomheder, der kunne være relevante, er også noget, centret arbejder for at hjælpe regeringen med. 

»Centrets mandat er at sætte skub i energitransformation via investeringer - primært i Indien, men også i andre spirende økonomier. Vi prøver at mobilisere de store mængder kapital, der skal til for at skubbe den nødvendige udvikling i gang,« siger Gagan Sidhu, der fortæller, at centret har rygende travlt. Han viser rundt i tænketankens splinternye domicil, som de rykkede ind i så sent som i juni, og som med sine talrige mødefaciliteter lægger op til at tænke ud af boksen i jagten på nye investorer.

Artiklen fortsættes under billedet

Energitransformation forfølger tre spor

Direktøren inviterer indenfor i et strømlinet mødelokale, hvor han sammen med to ansatte giver sig til at beskrive, hvordan den igangværende indiske energitransformation kører i tre spor: elektrificering, transport og industriel dekarbonisering. 

Tilsammen favner sporene 70 pct af Indiens grønne løsningsmodeller, hvoraf elsektoren står for 40 pct, Industri for 20 pct og rullende transport for 10 pct. Da de tre sektorer har udviklet sig i hver deres tempo, er de aktuelt på vidt forskellige udviklingstrin. Elsektoren er nået længst, mobility-transformationen halter lidt bagefter mens den industrielle dekarbonisering seriøst sakker bagud. 

Analysen viser, at langt størstedelen af det manglede beløb - 8,4 tusinde milliarder dollars - skal bruges på at skrue op for produktion af vedvarende energi og få VE-anlæggene bedre integreret på elnettet, der i sig selv har brug for en kraftig opgradering hvad angår både distributions- og transmissionslinjer. 

De resterende 1,5 tusinde milliarder dollars bør skydes ind i den industrielle sektor for at ruste dem til at producere grøn brint og dermed øge sektorens dekarbonisering. 

»Centrets middel til at få tingene til at ske er at rådgive det politiske lag om, hvordan de finder finansiering. Vi oplever, at hver transformation kræver sine egne pulje af teknologier, ikke fordi de er af forskellige typer, men fordi de befinder sig på så forskellige udviklingstrin. Nogle gange skal vi sætte gang i finansielle interventioner for at fremskaffe den kapital, der skal til for overhovedet at få gang i et projekt. Andre gange er det nødvendigt at fremskaffe mere kapital fordi projektet har vist sig at være for dyrt for investorerne. 

Artiklen fortsættes under billedet

50 pct. VE-kilder i 2030

Endelig er der projekter, der kører fint og billigt, men som varer så længe eller er så omfattende, at de alligevel kræver meget større summer, end hvad det kan lade sig gøre at fremskaffe via de konventionelle kanaler,« siger Gagan Sidhu. 

Et vigtigt element i at blive CO2-neutral er at få konverteret så meget af de kulstofbaserede brændsler til grøn energi. Indiens målsætning er på den front at dække 50 % af sit energiforbrug via VE-kilder i 2030, primært fra sol-, men også vindprojekter. Det fortæller Disha Agarwal, der leder centrets indsatser på VE-området. Og her er vi langt eftersom 42 pct af energiforbruget allerede er dækket af VE i dag. 

»Centrets rådgivning på VE-området er centrets ældste program. Det blev kickstartet samtidigt med, at centret blev etableret i 2010. Programmets formål er i bund og grund at understøtte en decarbonarisering af elsektoren, ikke kun i Indien men også i andre spirende økonomier. Vi gør det ved at understøtte udvikling af forskellige former for nye VE-teknologier,« siger hun. 

Derudover rådgiver hun og hendes kolleger regeringen om, hvordan den bedst reformerer elmarkedet. 

»Vi fokuserer i stigende grad på at forsøge at påvirke det politiske engagement på nationalt niveau til at planlægge energiområdet med udgangspunkt i VE. Målet er at få integreret VE-anlæg i nettet og løse de relaterede udfordringer, bl.a. ved at finde på nye markedsmekanismer og nye teknologier, der kan øge mængden af VE-strøm på nettet,« siger Disha Agarwal. 

Hun fortæller, at der venter dyre og teknisk krævende opgaver lige om hjørnet eftersom at den indiske regering og dens samarbejdspartnere har igangsat en omfattende udbygning af elnettet. De forsøger at finde ud af, præcis hvor nettet har brug for at blive forstærket for at kunne klare den ekstra belastning fra kommende nytilkoblede VE-anlæg. Næste skridt bliver at finde ud af, hvor den maksimale belastning vil komme på sigt, så strøm fra vind og sol i den ene del af Indien kan komme borgere over hele landet til gode. 

Forbrugerne får regningen

Da det sydlige Indien har en del VE-projekter mens andre indiske regioner ikke har noget, kalder det også på et forstærket transmissionsnet, så den høstede strøm kan transporteres over store afstande. Til at realisere det er der brug for penge til transmissionsledninger, datamonitorering og dataanalyse. Det er afgørende for blive i stand til at kunne forudsige, hvor meget grøn strøm, der er på nettet til et givet tidspunkt. Det kræver en kæmpe kapacitetsopbygning. 

Artiklen fortsætter under billedet

»Udbygningen af nettet skal efter planen betales af forbrugerne. Men i forhold til de store transmissionslinjer, der er nødvendige at etablere, så betaler staten det med hjælp af bl.a. bløde lån med renter under markedsrenten - om nogen - fra Tyskland. At få udbygget transmissionslinjen er essentielt for hele den grønne omstilling - uden dem er det kun afkroge af Indien, der får glæde af VE, så derfor er det vigtigt at få dem ud tidligt,« siger hun. Indien har allerede installeret mere end 160 GW vedvarende energi, hvilket udgør 40% af landets energiproduktion. Men der er fortsat lang vej til målet om 500 GW i 2030. »I det forgangne finansieringsår kom 10 pct af den strøm, der blev sendt ud på nettet, fra sol og vind. Derudover kom 10 pct fra vandkraft. Så den gode nyhed er, at omkring 20 pct af den brugte strøm allerede er grøn. Og det er der ikke mange, der virkelig værdsætter. Det varierer selvfølgelig fra stat til stat. Og derudover så er der stor variation i, hvor meget sol og vind, vi har. Endelig er der over 40 forskellige elselskaber med hver deres systemer. Det gør det meget komplekst at gennemskue, hvad vi skal investere i,« siger Gagan Sidhu. 

Hvordan navigerer I så i det? 

»Det handler i bund og grund om at spore sig ind på de projekter, der leverer strøm, som nogen er villige til at betale for og som er lette at finde plads til. For at imødekomme de projekter, der ikke lever op til disse krav og som derfor er mere risikofyldte, implementerede regeringen for nogle år tilbage en lov, der gjorde det muligt for disse distributionsselskaber at etablere en myndighedsenhed, som kan agere mellemmand. Lad os sige, at jeg er udvikler, du er distributionsselskabet og Disha er denne her nye enhed. Hvis jeg så underskriver en PPA med Disha, så laver hun en aftale med dig. Det betyder, at det er hende, der påtager sig risikoen ved at handle med dig, ikke mig. Den finte kommer til at bane vej for rigtig meget kapacitet og finansiering i fremtiden,« siger Gagan Sidhu. 

Under Cop26 opfordrede den indiske premierminister Narendra Modi de rige lande til at donere tusind milliarder dollars til at accelerere den grønne omstilling i Indien og andre udviklingslande. Kravet blev ikke umiddelbart efterkommet, men G7 landene er sammen med Verdensbanken drivende for at imødekomme bl.a. Indiens store finansieringsbehov under parolen Just Energy Transition Partnership.