Staten pumper milliarder af kroner i biogasanlæg med tvivlsom klimagevinst

Biogasanlæg
Illustration: AU Foto. Se større version
Aktindsigt afslører støtte på 8 mia. kr. til anlæg, som ikke afkræves dokumentation for at have styr på metanudslip. Minister lover nye tiltag.
26. november 2021 kl. 11:00
errorÆldre end 30 dage

Danske biogasanlæg lukker så meget skadelig metan ud, at flere af dem har en lille - eller ligefrem tvivlsom klimagevinst. Det afslørede en undersøgelse fra Energistyrelsen for nylig.

Alligevel har den danske stat - uden krav om dokumentation af udslip - valgt at støtte branchen med milliarder af kroner. En aktindsigt, Ingeniøren har søgt hos Energistyrelsen, afslører, at 136 af de danske biogasanlæg siden 2010 og frem til september i år har modtaget 8 mia. kr. i støtte fra det offentlige.

I undersøgelsen fra Energistyrelsen havde 69 ud af landets 144 biogasanlæg i gennemsnit et metantab på 2,5 procent, hvilket er langt over den éne procent, som Energistyrelsen har forudsat for at nå klimamålet i 2030.

Metan er en aggressiv drivhusgas, som er over 80 gange mere potent end CO2 over 20 år - og de store udledninger er under al kritik, mener Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

»De her udledninger af metan er chokerende høje - og sætter et stort spørgsmål ved klimagevinsten på nogle af biogasanlæggene. Samtidigt er der brugt rigtig mange penge på det - og derfor skal der simpelthen styr på det nu, for vi har brug for biogassen miljømæssigt« siger han.

Få fuld adgang til GridTech

GridTech er for professionelle i energibranchen, der har særligt fokus på integrationen mellem energisystemer i omstillingen af infrastrukturen mod et CO2-neutralt og elektrificeret samfund. Få tilsendt tilbud

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til GridTech
Alt indhold på GridTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.