Sådan kan Ukraine forbindes til resten af Europas elnet
Ukraine har længe villet frigøre sig fra det russiske elsystem og blive koblet direkte op på resten af Centraleuropa. Den russiske invasion er naturligvis et ødelæggende slag for den proces, og udsigten til en realistisk tidsplan er forsvundet.
Processen har ellers været i gang siden 2005 og blev forstærket efter Ruslands annektering af Krim i 2014, hvorefter Ukraine afskar halvøen fra ukrainsk elforsyning. I stedet blev Krim koblet direkte op på det russiske net via en 220 kV-forbindelse Kertjstrædet.
Læs også: A-kraft løser næppe tysk gaskrise - For sent at skifte mening om lukning af værker
Men det er ikke bare sådan lige koble et stort el-system som Ukraines op på Europa.For selvom det er muligt rent teknisk at bygge højspændingsforbindelser og synkronisere generatorerne, så er der også en risiko forbundet med det.
For i samme grad som mange kraftværker kan være med til at holde el-systemet stabilt, så kan det i en nødsituation også være med til at trække systemet ned, hvis der skulle ske en større fejl.
Opkoblingen på det russiske system stammer tilbage fra Sovjettiden og går under navnet IPS/UPS.
GridTech er målrettet professionelle, der arbejder med elektrificering og integration af energiformerne i energisektoren. Få tilsendt tilbud
