Power-to-X: DTU-forsker satser benhårdt på ‘gammeldags’ elektrolyseform
I den næste fase af den grønne omstilling øges fokus på konvertering og lagring af strømmen fra den hastigt voksende mængde vedvarende energikilder. De grønne elektroner fra vindmøllerne skal i stort omfang omdannes til grønne molekyler, som er lettere at lagre og har høj nok energitæthed til at blive hældt på den tunge transport.
Samlebetegnelsen for de teknologier, der vil udgøre rygraden af denne massive konvertering er Power-to-X (P2X). Spaltning af vand til dets bestanddele, brint og ilt, ved hjælp af elektrolyse er kernen i næsten alt P2X, og her konkurrerer især to teknologier i øjeblikket om at blive den foretrukne i fremtidens storskala-anlæg.
Al elektrolyse virker i bund og grund på samme måde: To elektroder er forbundne via en elektrisk ledende elektrolyt, men dog holdt adskilt af en separator. Når en strøm sendes gennem cellen, vil katalysator-materialer på hver af de to elektroder stimulere den elektrokemiske reaktion, der spalter vand og får henholdsvis ilt og brint til at boble op i hver sin ende af cellen.
Forskere får penge til alkalisk elektrolyse
Men selvom princippet er det samme, er der stor forskel på de forskellige celletypers ydeevne. Det er valget af elektrolyt, der afgøre typen af cellen, og de to dominerende typer i dag er de alkaliske celler og PEM-celler (proton exchange membrane).
GridTech er for professionelle i energibranchen, der har særligt fokus på integrationen mellem energisystemer i omstillingen af infrastrukturen mod et CO2-neutralt og elektrificeret samfund. Få tilsendt tilbud
