KL vil med en række lovændringer samt en omfordeling af 4,2 milliarder fra energiaftalen for 2018 skabe et grundlag for, at Danmark kan opføre flere VE-projekter i de kommende år med sigte på at nå regeringens målsætning om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030.
KL vil med en række lovændringer samt en omfordeling af 4,2 milliarder fra energiaftalen for 2018 skabe et grundlag for, at Danmark kan opføre flere VE-projekter i de kommende år med sigte på at nå regeringens målsætning om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030.

Foto : Bigstock

Politisk udspil fra KL skal sikre fremtidens VE-projekter og afhjælpe borgerprotester

Selv om klimaminister Dan Jørgensen (S) skulle lykkes med at få fjernet det omstridte vindmølleloft, vil fremtidens VE-projekter angiveligt fortsat møde borgerprotester. Men det skal endnu et nyt udspil fra KL forsøge at rette op på med en jord- og klimafond, VE-udbygningsaftaler, justering af kirkestifternes vetoret og mulighed for at flytte ringe natur.
En række interesseorganisationer, økonomer og politikere har den seneste tid betonet vigtigheden af, at corona-genopretningsplanerne bliver grønne. Stort set samtidig har regeringens klimapartnerskaber givet deres bud på, hvordan vi som nation kommer i mål med målsætningen om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til niveauet i 1990.
Vil du have fuld adgang til GridTech?

GridTech er for professionelle i energibranchen, der har særligt fokus på integrationen mellem energisystemer i omstillingen af infrastrukturen mod et CO2-neutralt og elektrificeret samfund.

Nævnte firmaer

KL's ti forslag i brev til ministeren:
  1. Frit anlægsloft for klimainvesteringer med et flerårigt budgetperspektiv
    KL ønsker en ændring i budgetloven, hvor ekstraordinære og store samfundsrelevante investeringer til eksempelvis klimatilpasning og bæredygtigt byggeri undtages fra anlægsloftet, så dette ikke blot sker i 2020. Derudover ønsker KL et skift fra etårige budgetter til et flerårigt budgetperspektiv for at fremme langsigtede, klimavenlige investeringer. 
     
  2. Klagenævnenes sagsbehandling skal forbedres
    KL ønsker mærkbare forbedringer i klagenævnenes sagsbehandling, så vigtige samfundsmæssige projekter ikke sættes på pause, eftersom lange sagsbehandlingstider den dag i dag blokerer for private såvel som offentlige projekter.
     
  3. Muligheder for sektorsamarbejder skal forbedres
    Med regeringens 2030-mål for dansk reduktion af drivhusgasser vil der ske omfattende investeringer i det åbne land. Klimapartnerskaberne og andre aktører regner med en massiv udbygning af el-infrastruktur, landvindmøller, solceller, andre store energianlæg og ladestandere. Ligesom regeringens egne planer om en omfattende jordreform skal med i den ligning. Hvis denne omstilling samlet set skal være økonomisk effektiv, er der behov for en række tiltag, der optimerer samarbejdet mellem civilsamfund, erhvervsliv og kommunerne, hedder det.
     
  4. Lovhjemmel og virkemidler til strategisk energiplanlægning
    I det igangværende skift fra få forsyningskilder til VE-baserede forsyningskilder er det nødvendigt med et effektivt samspil mellem markedet og det offentlige for at sikre konkurrence, dynamik og forsyningssikkerhed.  Et behov, der skal ses både i henhold til el-infrastruktur og energiproduktion samt koordinering med faldende affaldsmængder. KL ønsker her at give kommunerne ansvaret for en lovhjemlet opgave med strategisk energiplanlægning, hvor der lægges en langsigtet, strategisk og helhedsorienteret plan, der inddrager alle relevante parter.
     
  5. CO2-neutral fjernvarme skal fremmes med incitamenter
    Hvis Danmarks godt 400 fjernvarmeselskabers ambition om at være omstillet til 100 pct. bæredygtig energi i 2030 skal nås, er det nødvendigt med hensigtsmæssige rammer. Forsyningstilsynet har netop anbefalet, at der indføres indtægtsrammeregulering og effektiviseringskrav til fjernvarmen. Her efterspørger KL, at der frem for disse tiltag tænkes i rammer og en incitamentsstruktur, som kan understøtte CO2-reducerende tiltag i fjernvarmen.
     
  6. Uafhængig statslig jordfond og bedre klimaplanlægningsredskaber
    Den grønne omstilling medfører flere solcelleanlæg og landvindmøller, der fortsat vil være langt billigere end havvindmøller. Den grundlæggende udfordring er, at der mangler plads i det tætbebyggede danske landskab. Denne udfordring bør håndteres ved mere helhedsorienteret arealanvendelse, som kan understøttes af to tiltag: Dels ved etablering af en jordfond, som kan sikre et vedvarende fokus og kan finansieres med bidrag fra eksisterende statslige tilskudsordninger til udtagning af landbrugsjord og VE-etablering. Dels ved at kommunerne får bedre redskaber til helhedsorienteret planlægning, hvor klimahensyn kan tænkes ind i arealanvendelsen.
     
  7. Tilskudsordning til nedrivning af huse
    I den igangværende omstilling af det åbne land er nedrivning af faldefærdige huse et centralt element i at skabe plads til VE-projekter, større sammenhængende naturområder og ikke mindst nye private investeringer i boliger og nye landsbyer. Investorerne kan både være borgere i lokalområdet, projektudviklere og pensionskasser. En offentlig investering kan dermed geares i et betydeligt omfang, jf. erfaringerne med de seneste års boliginvesteringer i danske havne.
     
  8. Solceller på kommunale tage
    Der er ligeledes ifølge KL et potentiale for at øge beskæftigelsen og sikre CO2-reduktion ved opsætning af solcelleanlæg på de kommunale tage. Et sådant tiltag kræver dog, at reglerne i elforsyningsloven ændres, således at kommunerne ligestilles med staten og regionerne, så kommunerne ikke skal danne et selskab for at muliggøre etablering.
     
  9. Klimavenlig mobilitet
    Kommunerne ejer en del ø-færger, der sikrer fremkommelighed til de danske småøer. Parterne bag pulje til grøn transport har allerede besluttet, at det skal undersøges, hvilke færgeruter der er mest egnede til at overgå til vedvarende energi. KL bidrager gerne i samarbejde med Færgesekretariatet til dette arbejde og ser herudover et behov for statslig investeringsstøtte for at fremme den klimavenlige mobilitet.
     
  10. Samlet plan for opsætning af el-ladestandere
    Til etablering af infrastruktur for el-ladestandere er der behov for en sammenhængende national plan. Planen skal også adressere, hvordan markedet selv håndterer dette, og hvor der er behov for statslig investeringsstøtte. KL indgår gerne i dialog og partnerskab med staten om udarbejdelse af en national plan – herunder hvordan kommunerne kan indgå i partnerskaber med operatører, hedder det.

Kilde: Danske Kommuner og KL.