Politisk klima-deadline i 2025 møder kritik: Nye havvindparker skal besluttes senest næste år

Dan Jørgensen (S), klima-, energi- og forsyningsminister
Illustration: Ulrik Jantzen. Se større version
Regeringen vil ‘geare klimaindsatsen op’ med 24 politiske indsatser frem mod 2025. Men det er i virkeligheden ‘klimanøl’, og hvis den grønne strøm skal sikres, er der behov for beslutninger allerede næste år, lyder det fra en række organisationer.
29. september 2021 kl. 15:55
errorÆldre end 30 dage

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) præsenterede i dag regeringens nye Klimaprogram samt en politisk køreplan for, hvordan regeringen vil opfylde klimalovens forpligtelse om at nå en 70 procents reduktion af landets drivhusgasudledning i 2030.

Den nye køreplan indeholder 24 politiske indsatser, som tilsammen vil omstille samfundets sektorer, så den samlede udledning i 2030 opfylder 70 procentsmålet. Det er dermed første gang hele vejen mod de 70 procent kridtes op med politiske indsatser.

Alle initiativerne vil blive iværksat over de kommende år og skal være implementeret senest i 2025.

Køreplanen kommer efter, at Klimarådet i sin Statusrapport 2021 fra februar vurderede, at regeringen ikke havde haft held med at anskueliggøre vejen til 70 procent, sådan som klimaloven foreskriver, at den skal.

De 24 initiativer indbefatter blandt andet, at der over de kommende fire år skal indgås nye klimaaftaler for samtlige af de sektorer, som regeringen sammen med Folketinget allerede har indgået aftaler for – samt et genbesøg af den landbrugsaftale, der endnu ikke er indgået. 

Flere af de øvrige initiativer er desuden ikke nye, såsom strategierne for fangst og lagring af CO2, Power-to-X og omstillingen af gas-sektoren (se boks i højre side, red.), som regeringen allerede sidste år bebudede, ville lande i løbet af dette år.

Få fuld adgang til GridTech

GridTech er for professionelle i energibranchen, der har særligt fokus på integrationen mellem energisystemer i omstillingen af infrastrukturen mod et CO2-neutralt og elektrificeret samfund. Få tilsendt tilbud

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til GridTech
Alt indhold på GridTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.
settingsDebatindstillinger
#1
Peder Stoholm
2. oktober 2021 kl. 12:39

Artikler som denne om VE- og klimapolitik, og hvor IDA´s mediehus interagerer med vore politikere, bør ikke forekomme bag GridTechs ekstrabetalingsmur. Både de kontaktede politikere og læserne vil uvægerlig opfatte, at GridTech i væsentlig grad tager afsæt i IDA´s troværdighed, hvilket er særligt problematisk, når IDA´s medlemmer ikke har fri og ubegrænset adgang til at læse med og kommentere. Hvad kommentering angår, er jeg - efter snart tre døgn! - vist foreløbigt den eneste(?), - idet jeg har benyttet én af mine kun seks månedlige "klip".

I stedet for at punke vore politikere til at dekretere/fremme specikke løsninger for således - også pupolistisk - at please de højest råbende lobbyister, savner jeg en efterlysning af de effektivt målopfyldende og teknologineutrale rammebetingelser, der behøves for at få kommercielle aktører til faktisk og hurtigt at investere i fortrinsvis det mest samfundsøkonomiske og fortsat forsyningssikre el-system. Det bør ikke i stedet bare tages for givet, at dette system næsten udelukkende skal baseres på - især marginalt set - dårligt udnyttelig fluktuerende produktion og dertil fornøden dyr og tabsbehæftet el-til-el-lagring/PtX, samt infrastruktur, når især brændselsfleksibel, effektiv og økonomisk rationel central biokraftvarme, der kan yde værdifuld backup i allerede etableret infrastruktur, også er en mulighed. Især på pt. dårligt energiudnyttede og i stedet klima- og på andre andre måder miljøbelastende lokale organiske restprodukter, byder sidstnævnte endda på yderligere fordele i retning af CO2e-negativitet (i stedet for blot næsten CO2e-neutralitet), og på "sidegevinster" som (bl.a. vandmiljøbeskyttende og importbehovsbegrænsende) regional omfordeling af termisk oprensede næringsstoffer, samt mere permanet jordforbedring baseret på kulstofdeponerende biokoks, - ligesom restproduktproducerende aktører i bl.a. økonomiske yderområder vil kunne opnå indtægter i stedet for udgifter.

Det er vigtigt, at journalistik er neutral, og det er den ikke, hvis noget ukritisk tages for givet, medens konkurrerende muligheder ignoreres, ligesom det heller ikke er god journalistik ukritisk at formidle cirkulære argumenter, så som at der behøves meget mere fluktuerende elproduktion til en masse planlagt PtX, som behøves, fordi vi får meget mere fluktuerende elproduktion.

Mine kommentarer skal ses på baggrund af, at mediehuset, som jeg betaler til via mit IDA-kontingent, nu i en lang årrække har forholdt sig meget positivt og meget negativt til hhv. fluktuerende og bio-brændselsbaseret elproduktion, og hvor det sidste er mit arbejdsområde. Især hvis klimaet haster og samfundets omkostninger til også at løse tilstødende problemer - som f.eks. vandmiljøets - skal minimeres, forstår jeg ikke, hvorfor det ikke må være en mere omkostningseffektiv blanding af begge dele.