Politikere er delte om ny naturgasledning til Lolland-Falster
Når energipolitikerne om kort tid skal diskutere Energinets ansøgning om at bygge en ny naturgas-ledning til Lolland-Falster til knap 1 mia. kroner - så bliver det en slags for-premiere på en ny procedure for behandling af ansøgninger fra Energinet.
Til nytår skal en ny lov om Energinet nemlig efter planen træde i kraft. Lovforslaget – som netop har været i høring – skal med klimaminister Dan Jørgensens egne ord sikre »mest mulig transparens og åbenhed om Energinets planer for netudbygning,«.
Lovforslaget indeholder blandt andet en bestemmelse om, at større infrastruktur-projekter til over 1 mia. kroner skal forelægges for klima-, energi- og forsynings-udvalget forud for endelig godkendelse, og ifølge Ingeniørens oplysninger er det en sådan diskussion, som er umiddelbart forestående.
GridTech er målrettet professionelle, der arbejder med elektrificering og integration af energiformerne i energisektoren. Få tilsendt tilbud
