Ønskeøerne: Sådan opstod idéen om de gigantiske 'danske' energiøer

2 kommentarer.  Hop til debatten
Energiøe Nordsøen, North Sea Wind Power Hub
Illustration: North Sea Wind Power Hub. Se større version
Danmark står over for det hidtil største infrastrukturprojekt i form af to energiøer til 210 milliarder. Men hvor opstod ideen? GridTech er gået på jagt efter et svar.
21. december 2021 kl. 05:00

I december 2018 holder Energinet julefrokost. Vanen tro opfører en flok medarbejder en lille revy. Den slags indslag, hvor man godt må gøre lidt grin med ledelsen. 

Denne gang er det daværende direktør Peter Ø. Andreasen, der står for skud. I revyen er han portrætteret som Peter Pan, der drømmer om at flyve ud til sin ønskeø. Gennem det blå drømmeland. På måneskin. “Flyv så med, flyv så med, flyv så med,” bliver der sunget. 

Nede i salen sidder medarbejderne og skraldgriner. To chefer griner særlig højt; 

Hanne Storm Edlefsen og Torben Glar Nielsen er godt klar over, hvad medarbejderne hentyder til. I halvandet år har de to chefer gået og fablet løs om nogle ønskeøer. Nogle gigantiske øer midt i Nordsøen, som engang skal forsyne hele Europa med al den havmøllestrøm, der er brug for. De ved godt, det er ønskeøer. Men midt i latteren ved de også, at ønskeøerne er ved at gå i opfyldelse. 

»Det var en ret fantastisk aften, og ja, vi blev drillet. Men egentlig opfattede jeg også indslaget i revyen som en ros til hele projektet. Folk laver jo kun god grin med ting, som er alvorlige. Og alle i Energinet vidste, at energiøerne: ja, det var skam alvor,« siger Torben Glar Nielsen. 

Torben var den første i Energinet til at udvikle konceptet om energiøer tilbage i 2017, og Hanne – der i revyen blev portrætteret som klokkeblomst – kom til kort efter. I dag står hun i spidsen for arbejdet med energiøerne i Energinet, og hun husker tydeligt første gang, hun blev præsenteret for den ide, der senere skulle tegne hele hendes arbejdsliv.

Det var to år forinden julefrokosten, at direktør Andreasen inviterede hende på kaffe.

»Jeg husker så tydeligt, at han smilede kærligt til mig og sagde: “Jeg har et projekt, som sikkert bliver lidt svært – så det er nok lige noget for dig”,« fortæller Hanne Storm Edlefsen.

Og så begyndte Peter Ø – som han kort kaldes blandt kollegaer – at tegne på en blok. 

»Vi havde teknologien – vi skulle bare op i størrelse«

Hvad han skitserede var en enorm vifte af 10-20 GW havvindmølleparker i Nordsøen, der var forbundet til en serie af øer og kabler, der førte ind til landene Holland, Tyskland og Danmark. Ideen var at tænke europæisk. Ikke nationalt. Med energiøerne kunne hvert land spare penge, fordi alle ikke skulle bygge egne, lange dyre kabler ud til hver park, men kunne samle strømmen på øerne og udveksle strøm – og muligvis brint.

»Min første tanke var "selvfølgelig". Det gav så god mening, og vi havde rigtig mange af de teknologiske brikker. Vi havde et rammeværktøj, og vi havde prøvet at samarbejde på tværs af brancher og sektorer. Vi skulle bare op i størrelse,« siger Hanne Edlefsen, der gik i gang med at finde folk til at regne på projektet og vende teknologiske løsninger. 

Ideen kom fra Holland

Men Energinet var ikke alene om projektet. De var kun den ene af tre musketerer, der også inkluderede både den tyske og hollandske afdeling af energiselskabet TenneT. Tilsammen dannede de North Sea Wind Power Hub. Og idéen om energiøerne var heller ikke Energinets. Den kom oprindelig fra ingeniører i TenneT, og selskabets daværende tekniske direktør, Wilfried Bruer. 

Torben Glar Nielsen
Torben Glar Nielsen, tidl. teknisk direktør i Energinet. Illustration: Energinet. Se større version

Wilfried begyndte at snakke om idéen med den 20 år ældre Torben Glar Nielsen, da de to tekniske direktører, på det tidspunkt, arbejdede på det 325 kilometer lange Cobra-kabel i Nordsøen, der skulle knytte de to lande bedre sammen. 

Sammen besluttede de sig for at fremlægge idéen om energiøer for deres direktører, der var begejstrede. 

»Havvindmøller var vanvittige, men ikke energiøer«

Kun fire måneder efter sad Torben og Hanne i et fly på vej til Bruxelles. På en stor konference, North Seas Energy Forum, underskrev TenneTs direktør Mel Kroon
aftalen sammen med Torben Glar Nielsen og EU-kommissæren for Energi Union, Maroš Šefčovič. Det skete foran omkring 100 tilhørende i et stort auditorium. Kommissærens rolle var alene at vise opbakning fra EU’s side. 

På aftalen skrev Torben Glar Nielsen også ordene: “Vision for the future”. Og bagefter var der frokost med en masse af de store aktører på området, herunder Ørsted og Shell, samt nogle af de grønne organisationer:

»Folk tog godt imod idéen. Det var ikke som dengang, vi præsenterede idéen om havvindmøller i EU-regi. Det blev kaldt en vanvittig idé fra flere sider. Men sådan var det slet ikke med energiøerne. Der var skepsis, men ingen grinede dumt,« fortæller Torben Glar Nielsen.

North Sea Wind Power Hub, founding, underskrift
I 2017 skrev Energinet under på en samarbejdsaftale med den hollandske og tyske afdeling af TenneT. Sammen grundlagde de tre parter konsortiet North Sea Wind Power Hub, som lavede de første seriøse beregninger på energiøerne. Illustration: Energinet. Se større version

Hanne Edlefsen husker især mødet med en repræsentant fra Greenpeace.

»Han synes, det var et stort indgreb i naturen, men sagde så: “vi skal nok vænne os til, at vindmøller bliver de nye hvide træer”.«

Ikke one-size-fits-all

Efter Bruxelles-turen bliver flere aktører rullet ind i projektet, herunder Port of Rotterdam og det hollandske energiselskab Gasuine. I Energinet bliver der nedsat en lille gruppe på tre fuldtidsansatte, der hiver regnemaskiner og tegneblokke frem. 

»I starten brugte vi kræfter på at sikre os, at businesscasen holdt. Vi lavede mange fine grafer, der for eksempel viste, at man skulle bygge over 4-5 GW parker, før det kunne betale sig at anlægge øer, i stedet for at gøre det på den gammeldags måde,« fortæller Torben Glar Nielsen, der var med i den internationale styregruppe for projektet. 

I den indledende fase var Doggerbanke – med havdybder på kun syv til ti meter – også udset til at huse én af øerne, men både Torben og Hanne var usikre på, om den placering ville holde stik, da Doggerbanke er et Natura 2000 område. 

De havde dog også andre placeringer i tankerne, blandt andet områder nær den hollandske kyst, samt et lavvandsområde 100 km vest for Thorsminde på den jyske vestkyst. Og det er i samme område, hvor det nu er vedtaget i Folketinget, at den ene af de to fremtidige energiøer skal ligge. Den anden bliver en del af Bornholm. 

»Vi fandt ud af, at dybden alligevel ikke var så vigtig, så længe vi ikke bevæger os ud over cirka 50 meter vand. Vi har mange muligheder for at etablere øerne. Det kan være ved brug af en sænkekassestruktur, ved brug af platforme kendt fra olieindustrien eller ved anlæg kendt fra havnebyggerier. Jeg tror ikke, der er en one-size-fits-all,« siger Hanne Edlefsen.

Power-to-x var en del af planen helt fra starten

Men de teknologiske løsninger fyldte kun en lille del af arbejdet dengang. Meget handlede om at være sikker på økonomien, og dengang var det energipolitiske landskab et helt, helt andet, selvom det kun er fem år siden. 

Endnu havde Danmark ikke en klimaambition om 70 procents reduktion af CO2 i 2030. Man havde heller ikke høstet erfaringerne af Danmarks – og Skandinaviens – største havvindmøllepark, Kriegers Flak. Og det var stadig en dyr fornøjelse for staten at bygge havvindmøller. 

Det har ændret sig i dag, hvor udbuddet af havvindmølleparken Thor for nylig blev afgjort ved et nulbud på prisen, og staten for første gang i verdenshistorien har udsigt til at tjene penge på en havvindmøllepark. 

»Tingene er gået utrolig hurtig på bare fem år,« siger Hanne Edlefsen, der også hæfter sig ved, at Power-to-X nu for alvor er kommet på alles læber.

»Ingen talte jo om det tilbage i 2017 og 2018, men det var med i vores planer lige fra starten – især derfor fik vi Gasunie med også, så vi sammen kunne analysere på at etablere en brintproduktion på øerne eller onshore,« siger Hanne Edlefsen, der også oplevede et stærkt stigende fokus på klima og havvindmøller i de år:

»Vores fokus var jo ikke bare 2030. Vi kiggede også længere frem mod 2050, og vi kunne se Tyskland begyndte at droppe atomkraft, mens der var et enormt pres for at få den grønne omstilling op i gear. I den optik var havmøller og Power-to-X bare rigtigt stærke værktøjer,« lyder det. 

Hanne Storm Edlefsen
Hanne Storm Edlefsen. Illustration: Energinet. Se større version

I dag er interessen for Power-to-X kun vokset og det tyske energiselskab RWE har for nylig annonceret, at de vil producere brint ved nogle af deres havvindmøller ved Helgoland, ligesom den tyske forbundsregering for nylig investerede 60 mia. kroner i Power-to-X-projekter.  

Midt i en skov blev ønskeøen virkelig

I dag er energiøerne heller ikke ønskeøer for Torben og Hanne. De er blevet for virkelige til den betegnelse. Og det ændrede sig i maj 2020. 

Dengange havde de begge en fornemmelse af, at politikerne var på vej til at vedtage energiøerne, da de blev bedt af embedsværket om at tage stilling til en række eltekniske spørgsmål. Alligevel bliver Hanne Edlefsen overrasket, da hun, efter et kursus i “autentisk ledelse” omkring et bål i en skov, åbner sin telefon:

»Jeg havde siddet to dage foran et indianerbål uden min mobil, som skulle være pakket helt væk. Og da jeg åbner den, vælter det ind med beskeder. Kollegaer lykønsker mig, journalister ringer, og hollænderne skriver “godt gået Danmark”. Dér blev det virkeligt, og jeg tænkte: “Hold nu op. Nu sker det virkelig”. Det var med en rigtig god følelse, fordi det var et enstemmigt Folketing – kun uden Nye Borgerlige – der stod bag,« siger Hanne Edlefsen. 

De tekniske slagsmål er i fuld gang

Siden er det kun blevet mere og mere realistisk. Der er givet grønt lys til forundersøgelserne af havbunden og dyrelivet i områderne, hvor øer og kabler skal placeres – og fra andre lande er der også for nylig kommet skub i arbejdet. 

Senest er der indgået aftale mellem Tyskland, Belgien og Danmark, hvor de to transmissionssystemoperatører (TSO) Elia Group og 50Hertz i henholdsvis Belgien og Tyskland forpligter sig til at sætte gang i de havbunds- og miljøundersøgelser, der skal gå forud for de altafgørende udlandsforbindelser til energiøerne.

Efter planen skal undersøgelserne være færdige inden første halvår af 2024, og så skal tilbudsgivere give deres tilbud på at bygge øerne. Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners P/S (CIP) er allerede gået i gang med at udforme deres bud, og de tekniske diskussioner er allerede startet her på GridTech, hvor vi også har set diskussioner om udformningen af øen og alternativer som en stålplatform. 

»Jeg er sgu skide stolt«

Alt det er med til at gøre, at det i dag er Danmark, der har førertrøjen på ude i verden, når snakken falder på energiøer.

Hanne Edlefsen kunne da også på klimatopmødet i Glasgow, blandt andet sammen med Energistyrelsen, præsentere planerne til 210 mia. kr., svarende til seks Storebæltsbroer. Men det skete uden Torben Glar Nielsen, da han stoppede kort forinden for at gå på pension – men er dog stadig aktiv i branchen. 

»Jeg er sgu skide stolt over at have været med til det her. Hvis vi gør det rigtigt, kan vi forsyne det meste af Europa, ikke bare med strøm, men også brint og ammoniak. Jeg håber bare, at mine gamle kollegaer – og de nye aktører – giver den gas nu,« lyder det fra Torben Glar Nielsen.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.
settingsDebatindstillinger
#1
Jens Peter Mortensen
21. december 2021 kl. 21:06

Godt nok lidt underligt at påstå at ideen om energiøer opstod i 2018, da jeg jeg fik en opgave at genskrive en ansøgning om etablering af energiøer i slutningen af 2010 og starten af 2011. Projektet så ca. sådan ud https://www.gottliebpaludan.com/en/post/green-power-island Den gang havde projektet allerede været igennem en ansøgningsrunde, så idéen er mindst fra 2009. Der var ikke tale om Power-2-x men om ren el, så mon ikke bare brintfolkene og CO2 fangst folkene bare har fået en måde at udnytte vindenergi på og så kunne fortsætte med at brænde (der så skal finansiere projekterne?)

#2
verified_user
editor
Thomas Djursing
2. januar kl. 11:32

Hej Jens. Vi skriver ikke, at ideen opstod i 2018, men derimod, at den opstod i Holland længe før. Jeg kan til din info også fortælle, at jeg har fulgt sporet gennem diverse eksperter her, men har endnu ikke fået skrevet denne del af historien. Men i ovenstående historie er det jo tilblivelsen af konceptet i energinet og de andre selskaber, vi har fokus på. Linket du har sendt er fra 2021, så jeg kan ikke vurdere, hvor langt vi skal tilbage for at spore Green Power øerne, som dog adskiller sig ved at være kystnære øer, så vidt jeg kan vurdere. Men send mig endelig noget mere info. mvh Thomas Djursing.