Nyt stort eletrolyseanlæg bør være et "wake up call": Risiko for mangel på grøn strøm

vindmøller Esbjerg
Illustration: Esbjerg Kommune. Se større version
Ny aftale skal få et brintanlæg på 1GW i gang ved Esbjerg i 2024. Dermed er der nu planer om et strømbehov til Power-to-X på seks gange mere, end Energistyrelsen fremskriver.
31. august 2021 kl. 06:00
errorÆldre end 30 dage

Igen er et af Europas største Power-to-X-anlæg (PtX) med en elektrolysekapacitet på forventede 1 GW nu på vej til Esbjerg, hvor det skal stå færdigt i 2024.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Esbjerg Kommune, som tidligere i år kunne offentliggøre planer om et andet kæmpestort 1,2 GW PtX-anlæg, som Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) står for.

Dengang drejede det sig om, at vindkraft skulle laves til grøn ammoniak fra 2026. I det nye projekt fra H2 Energy Europe er fokus brint, som kan bruges direkte eller forædles i en produktion af flydende brændstoffer.

Ifølge H2 Energy Europe skal brinten, som skal laves ved hjælp af strøm fra havvindmølleparker, også eksporteres sydpå.

»I Esbjerg er der de optimale forudsætninger i forhold til Power-to-X og brintproduktion,« lyder det fra direktør Clifford zur Nieden i pressemeddelelsen.

Få fuld adgang til GridTech

GridTech er for professionelle i energibranchen, der har særligt fokus på integrationen mellem energisystemer i omstillingen af infrastrukturen mod et CO2-neutralt og elektrificeret samfund. Få tilsendt tilbud

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til GridTech
Alt indhold på GridTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.
settingsDebatindstillinger
#1
Peder Stoholm
17. september 2021 kl. 17:13

"""Det er jo klimamæssigt uholdbart og ikke ligefrem et grønt foregangsland værdigt, hvis vi er nødt til at importere fra andre lande, eller at gas, kul og biomasse skal køre mere,« siger Martin Risum Bøndergaard."""

Det er mindst ligeså uværdigt, når Wind Danmark, her igen-igen langer ud efter konkurrerende "biomasse" ved således at sætte biomasse i bås med fossile brændsler. Det er mig ubegribeligt både, at bl.a. et stort, gammelt og hæderkronet selvskab som Vestas ønsker at lade sig repræsentere med sådan noget snavs, og at et "mediehus" i IDA´s regi får lov til stille sig til rådighed som tro og ukritisk væbner/ekkokammer.

Bio-kraftvarme på velvalgte og herunder pt. dårligt energiudnyttede indenlandske biobrændsler som træaffald fra voksende skovområder (inkl. energipil på lavbundsarealer?), overskudshalm, biogasrestfibre, spildevandsslam og div andre kommunale og industrielle organiske restprodukter ville, - især hvis baseret på brændselsfleksibel og askerecirkulerende forkoblet lavtemperaturforgasning - byde på en række fordele og herunder:

  1. Regulerbar produktion af el og varme, inkl. levering af backup til fluktuerende vind og sol
  2. Nyttiggørelse af allerede etableret infrastuktur
  3. CO2e-negsativitet ved: a) re-aktivering af netto CO2e-optaget i for længe upassede skove (inkl. imødegåelse af sygdomsangreb, stormfældning samt livstruende og iskapperne sortsværtende skovbrande), b) undgåelse af stærke klimagasser fra nedbrydning i det fri, c) potentielt jordforbedrende og da selvforstærkende deponering af biokoks, og/eller d) deponering af CO2
  4. Beskyttelse af vandmiljøet og reduceret import af den sidste livsvigtige fosfat, de har i Marokko, ved askebaseret regional omfordeling af bl.a. fosfor fra husdyrtætte og/eller vandmiljøfølsomme områder til bl.a. sjællandske planteavlere
  5. Indtægter i stedet for udgifter til restproduktbortskaffende aktører i bl.a. økonomiske yderområder

Hvis mediehusets synes at klimaet haster, og det ikke er ligemeget, hvad det kommer til at koste energiforbrugerne, skatteborgerne m.fl., var det måske en idé at spørge, f.eks. Brian Vad Matiesen og/eller EA Energianalyse, hvorfor det ovennævnte ikke for længst er blevet vurderet som led i gennemførte scenarieanalyser. Hvorfor rummer Energistyrelsens teknologikatalog fortsat ikke et moderat stort (200+ MW el) brændselsfleksibelt men alligevel højeffektivt centralt biokraftvarmeværk tillagt ekstra indtægter svarende til den samfundsøkonomiske værdi af de ovennævnte fordele, - så løsningen ikke længere ignoreres ved Balmorel-modellering?

Reslultatet bør bringes foran GridTechs ekstrabetalingsmur, idet jeg fastholder, at IDA´s medlemmer bør kunne følge og om fornødent kommentere på især alt vurderende og politiserende, uden at det forudsætter, hverken ekstrabetalinger eller brug af de sølle seks månedlige "klip", der hurtigt slipper op, hvis man skal lede efter både misforståelser og mere interessant indhold med udgangspunkt i ofte kulørte og misledende overskrifter.

#2
Peder Stoholm
17. september 2021 kl. 17:18

Det er ikke smart, at teksten ikke bliver opbrudt i lighed med det man skriver, og som den vises, når man klikker på "preview", men jeg håber, at den kan læses alligevel.

#3
Peder Stoholm
19. september 2021 kl. 21:17

Da jeg knapt selv kan læse min indledende kommentar, forsøger jeg nu - med 3-dobbelte linjeskift og en "håndnummerering" af opremsningen - at fremtvinge en strukturering, som den var skrevet og vist ved klik på "preview":

"""Det er jo klimamæssigt uholdbart og ikke ligefrem et grønt foregangsland værdigt, hvis vi er nødt til at importere fra andre lande, eller at gas, kul og biomasse skal køre mere,« siger Martin Risum Bøndergaard."""

Det er mindst ligeså uværdigt, når Wind Danmark, her igen-igen langer ud efter konkurrerende "biomasse" ved således at sætte biomasse i bås med fossile brændsler. Det er mig ubegribeligt både, at bl.a. et stort, gammelt og hæderkronet selvskab som Vestas ønsker at lade sig repræsentere med sådan noget snavs, og at et "mediehus" i IDA´s regi får lov til stille sig til rådighed som tro og ukritisk væbner/ekkokammer.

Bio-kraftvarme på velvalgte og herunder pt. dårligt energiudnyttede indenlandske biobrændsler som træaffald fra voksende skovområder (inkl. energipil på lavbundsarealer?), overskudshalm, biogasrestfibre, spildevandsslam og div andre kommunale og industrielle organiske restprodukter ville, - især hvis baseret på brændselsfleksibel og askerecirkulerende forkoblet lavtemperaturforgasning - byde på en række fordele og herunder bl.a.:

1: Regulerbar produktion af el og varme, inkl. levering af backup til fluktuerende vind og sol

2: Nyttiggørelse af allerede etableret infrastuktur

3: CO2e-negsativitet ved: a) re-aktivering af netto CO2e-optaget i for længe upassede skove (inkl. imødegåelse af sygdomsangreb, stormfældning samt livstruende og iskapperne sortsværtende skovbrande), b) undgåelse af stærke klimagasser fra nedbrydning i det fri, c) potentielt jordforbedrende og da selvforstærkende deponering af biokoks, og/eller d) deponering af CO2

4: Beskyttelse af vandmiljøet og reduceret import af den sidste livsvigtige fosfat, de har i Marokko, ved askebaseret regional omfordeling af bl.a. fosfor fra husdyrtætte og/eller vandmiljøfølsomme områder til bl.a. sjællandske planteavlere

5: Indtægter i stedet for udgifter til restproduktbortskaffende aktører i bl.a. økonomiske yderområder

Hvis mediehusets synes at klimaet haster, og det ikke er ligemeget, hvad det kommer til at koste energiforbrugerne, skatteborgerne m.fl., var det måske en idé at spørge, f.eks. Brian Vad Matiesen og/eller EA Energianalyse, hvorfor det ovennævnte ikke for længst er blevet vurderet som led i gennemførte scenarieanalyser. Hvorfor rummer Energistyrelsens teknologikatalog fortsat ikke et moderat stort (200+ MW el) brændselsfleksibelt men alligevel højeffektivt centralt biokraftvarmeværk tillagt ekstra indtægter svarende til den samfundsøkonomiske værdi af de ovennævnte fordele, - så løsningen ikke længere ignoreres ved Balmorel-modellering?

Reslultatet bør bringes foran GridTechs ekstrabetalingsmur, idet jeg fastholder, at IDA´s medlemmer bør kunne følge og om fornødent kommentere på især alt vurderende og politiserende, uden at det forudsætter, hverken ekstrabetalinger eller brug af de sølle seks månedlige "klip", der hurtigt slipper op, hvis man skal lede efter både misforståelser og mere interessant indhold med udgangspunkt i ofte kulørte og misledende overskrifter.

#4
Peder Stoholm
19. september 2021 kl. 21:29

Det blev det så ikke meget bedre af, når bortset fra nummereringen i min opremsning.

I opremsning glemte jeg ( f.eks. indsat før pkt 3) at nævne fordelen af reduceret spredning af både lugt-, smitte- og miljøfremmede stoffer på markerne, og ligeledes, at muligheden for at fyre med billige organiske restprodukter har stor indflydelse på den gørelige elpris (f.eks. beregnet som LCOE).

Lad mig "retfærdigvis" også tilføje, at artiklens sidste afsnit er - for mig overraskende - god journalistik:

"""Ud over festtalerne er det eneste håndgribelige i pressemeddelelsen fra Esbjerg Kommune, at H2 Energy Europe har købt en stor grund i Veldbæk ved Esbjerg på 11 hektar. Det er uklart, hvor meget selskabet endnu har forpligtet sig til at bygge anlægget, og om der for eksempel er en strømaftale på plads mellem parterne."""

Skulle der blot være tale om et billigt - og ved videresalg potentielt gratis - forsøg på at lægge pres på vore landspolitikere, bør IDA´s mediehus ganske rigtigt ikke ukritisk medvirke.

Jeg synes, at mediehuset burde forholde sig tilsvarende kritisk overfor cirkulære argumenter som: Vi skal have meget mere vind, fordi der også skal være nok til PtX og en masse PtX, fordi vi (bl.a. derfor) behøver meget mere vind. Der vil unden tvivl være behov for mere af begge dele, men der bør ikke etableres mere end nødvendigt af mere reelle årsager, og ikke så meget, at evt. "lavere hængende frugter" derved køres i hegnet.

Igen er det vigtigt, at vore systemanalytikere kommer på banen, og at de sørger for, at alle - samlet set - potentielt konkurrencedygtige alternativer tages i betragtning og igen bør, sådan noget være frit tilgængeligt for - i det mindste - IDA's medlemmer (hvis troværdig uvægerligt er på spil, når IDA´s mediehus publicerer).