Tidligere har Energinet indgået aftaler, så man havde centrale kraftværker i drift, men det behov er blevet mindre, bl.a. som resultat af de synkronkompensatorer, Energinet har investeret i.
Tidligere har Energinet indgået aftaler, så man havde centrale kraftværker i drift, men det behov er blevet mindre, bl.a. som resultat af de synkronkompensatorer, Energinet har investeret i.

Foto : Ørsted

Nyt EU-direktiv kan tvinge Energinet til frasalg af synkronkompensatorer

Kraftværkerne har på få år mistet indtægter for et godt 200 mio. kr., fordi Energinet ikke længere har samme behov for system-ydelser. Dansk Energi lobbyer for, at Energinet skal frasælge synkronkompensatorer.
Energinets investeringer i synkrongeneratorer er en af de vigtige forklaringer på, at omkostningerne til systembærende ydelser er reduceret med 74 procent på blot fire år. Men et kommende EU-direktiv kan betyde, at Energinet bliver tvunget til at sælge synkronkompensatorerne fra.
starLog ind eller prøv 3 ugers gratis prøveabonnement for at læse videre

GridTech er for professionelle i energibranchen, der har særligt fokus på integrationen mellem energisystemer i omstillingen af infrastrukturen mod et CO2-neutralt og elektrificeret samfund.

Nævnte firmaer

FAKTA

Synkronkompensatorer

En synkronkompensator er en generator som dem, der benyttes på de centrale kraftværker. Synkronkompensatoren drives af selve elnettet i stil med en almindelig elmotor. Synkronkompensatoren bruger strøm, men kan bidrage med samme systembærende egenskaber som et kraftværk til at sikre et stabilt net. De systembærende egenskaber er spændingsregulering, kortslutningseffekt og inerti.

Afdelingsleder Anders Pallesen Jensen, Energinet, har tidligere over for GridTech understreget,  at Energinet vil undgå kaskadeeffekter, hvor fejl på nettet får andre enheder til at koble ud. Og her er synkronkompensatorerne et værktøj som ‘vejhjælp’ på nettet.

»Du kan sammenligne med en motorvej. Det er en forholdsvis lille skade, hvis én bil kører i grøften. Det er risikoen for et harmonikasammenstød, man for alt i verden skal undgå. Her er synkronkompensatorerne et af Energinets gode værktøjer. De reagerer straks, og dermed kan vi reducere risikoen for at fejl på nettet kan sprede sig og potentielt medføre afbrud af mange forbrugere« sagde Anders Pallesen Jensen, da GridTech i maj skrev om systembærende egenskaber.

Sammen med bedre udlandsforbindelser, ny teknologi, så vindmøller ikke kobler ud, når der er fejl på nettet og en mere detaljeret viden om nettet har synkrongeneratorerne betydet, at nettet i dag kan køre uden at de centrale kraftværker er i drift. Dette var da også konklusionen i Energinets analyse fra september 2017.

I dag har Energinet synkronkompensatorer i Tjele, Vester Hassing og Fraugde i det vestdanske system og Herslev og Bjæverskov på Sjælland, oplyser afdelingsleder Anders Pallesen Jensen, Energinet.