Ny elforsyningslov er en barriere for hurtig elektrificering

Lovforslag L 67, der skal revidere lov om elforsyning, vil føre til en af de største reformer af den danske elsektor i nyere tid. Men lovforslaget formår ikke at adressere de helt afgørende udfordringer, som den grønne omstilling står overfor lige nu.
Brødtekst

Fredag den 6. november blev en revideret udgave af elforsyningsloven førstebehandlet i Folketinget. Når loven er endeligt vedtaget inden jul, vil den største ændring af lovgivningen for elsystemet i de seneste 10 år være en realitet.

Med andre ord er der umådeligt meget på spil, da loven sætter rammerne for elsystemet, herunder hvordan man som aktør i elsystemet kan og må agere. I praksis er der tale om en revidering af elforsyningsloven, der skal implementere et nyt EU el-direktiv, der har som hensigt at fjerne barrierer for den grønne omstilling i EU’s medlemsstater.

En barriere for øget elforbrug

Baggrunden for revideringen af elforsyningsloven er, at man fra dansk side er forpligtiget til at implementere EU’s nye eldirektiv senest den 1. januar 2021.

Eldirektivet er udarbejdet i forbindelse med EU’s reform af den europæiske elsektor, den såkaldte vinterpakke, som har til formål at sikre grøn energi til europæerne ved at fjerne og lempe mange af de barrierer, der i dag eksisterer i medlemsstaterne for brug af vedvarende energi. 

Desværre vælger man fra dansk side ikke at følge mange af de politiske tiltag, som EU viser vejen med. Tarifsystemet i Danmark stammer fra en tid, hvor elsystemet var centreret omkring en række centrale kraftvarmeværker forbundet af transmissionsnettet.

Derfor indførte man det såkaldte vandfaldsprincip i tarifferne, som betød, at man som forbruger også kom til at betale for det overordnede elnet, da strømmen ofte skulle flyttes langt over større afstande for at forsyne forbrugeren. 

I dag og i fremtiden vil elsystemet være vendt på hovedet og være centreret omkring den decentrale produktion fra vindmøller og solceller. Denne udvikling er det danske tarifsystem ikke gearet til og resultatet er, at tarifferne kommer til at stå i vejen for at få øget elforbruget.

Et øget elforbrug er en forudsætning for, at man kan få vedvarende energi fra vindmøller ind i fjernvarmesektoren eller i transporten via elektrolyse. 

Lige nu står for eksempel flere fjernvarmeværker i dilemmaet mellem at investere i varmepumper drevet af egne vindmøller eller investere i mindre klimavenlige alternativer som biokedler. Fælles for dem er, at tarifferne er den afgørende barriere. 

Lavt ambitionsniveau for lovforslag

Selv med de ændringer, som Wind Denmark mener er helt afgørende, vil det fortsat være det kollektive elnet, der er bærende for elsystemet og elforsyningen, men fremtidens elforsyningslov skal også kunne håndtere de konkrete udfordringer, der er, når vindmøllers elproduktion bruges lokalt.

Derfor er det væsentligt, at vi får alle nuancer indtænkt, så det kan være tilladt i fremtiden, at tarifbetalingerne varierer med belastningen – altså brugen – af elnettet.  

I lovforslag L 67 fravælger man helt at udnytte de muligheder, som EU’s eldirektiv giver for at fastsætte omkostningsægte tariffer for nye elforbrugere med egen elproduktion (såkaldte egenproducenter) af hensyn til et forældet tarifsystem.

Den grønne omstilling kommer ikke af sig selv og med lovforslag L 67 risikerer vi, at Danmark kommer bagud på grøn omstilling.

Man kan håbe, at politikerne ved de kommende 2. og 3. behandlinger i de næste uger vil sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor ambitionsniveauet for den grønne omstilling ikke er højere.