Nordjyllandsværket lammet på tiende måned: Eksperter uden bud på mystiske vibrationer

6. maj kl. 08:0023
Nordjyllandsværket
Nordjyllandsværket (tidligere Vendsysselværket) ligger ved Limfjordens nordlige bred omkring 13 kilometer øst for Aalborg. Aalborg Forsyning overtog 31. december 2015 værket fra Vattenfall. Illustration: Thomas Dahlstrøm Nielsen / Wikimedia Commons.
Eksperter fra anerkendte virksomheder i Tyskland og Danmark har intet godt bud på, hvad der forårsager de voldsomme vibrationer på kraftvarmeværket i Aalborg.

Mystiske vibrationer spøger stadig på Nordjyllandsværket i Aalborg, efter en generator brød sammen 5. juli sidste år. Trods mange måneders efterforskning med leverandøren af generatoren og flere eksperter, har kraftvarmeværkets ejer ikke fundet årsagen til rystelserne, der forhindrer at skrue helt op for produktionen.

»Det er dybt frustrerende,« siger Jesper Høstgaard-Jensen, der er teknisk direktør i Aalborg Forsyning, som ejer det omkring 25 år gamle værk og leverer el og varme til 110.000 borgere - omtrent halvdelen af befolkningen i Aalborg Kommune.

Læs hele artiklen

GridTech er målrettet professionelle, der arbejder med elektrificering og integration af energiformerne i energisektoren.

Få 3 ugers gratis prøveabonnement. Betalingskort er ikke påkrævet, og du bliver ikke flyttet til et betalt abonnement efterfølgende.

Du kan også få tilsendt et tilbud til dig.

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til GridTech
Alt indhold på GridTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
23 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
14. maj kl. 10:00

Svend - jeg er enig med dig i, at en jordingsfejl må have givet torsionssvingninger i akselsystemet – men det var kun en enkel impuls (en transient) - de svingninger døde sikkert hurtigt ud. Det er bekymrende, at vibrationerne aftager. Hvis noget i det system skal ”køres ind / slides til” så vil man kende til vibrationerne fra opstart. Men hvis torsions transienten har startet en sprække (45 gr.) i akslen, så kan denne udvikle sig og ændre akslens stivhed, så egenfrekvensen flyttes udenfor driftsområdet – så vil vibrationsniveauerne kunne falde – men det vil så ende i et akselbrud. Torsionssvingninger i et akselsystem forplanter sig sjældent i de ydre stillestående komponenter – dog vil de forplante sig i et gear eller en stempelmotor. Så jeg tror ikke, at det første havari skyldes torsionssvingningsforholdene. Torsionssvingninger i akselsystemet burde kunne måles som overtoner i elfrekvensen. Jeg synes, det ville være interessant hvis vi kunne bidrage til løsningen på værket – og langt mere interessant for os at læse om, end de ”smarte kommentarer” der desværre også skrives. Jeg har et par spørgsmål:

  • Hvordan ser anlægget ud – er det én lang aksel eller er der et gear mellem turbine og generator ?
  • Hvilke frekvenser måles og hvor (findes de også i el delen) ?
  • Aksel rpm og antal poler – hvis der er gear, så antal tænder på hjulene ?

Frederik – du har skrevet artiklen – kan du spørge om vi kan få en mere teknisk gennemgang – med svarene på mine spørgsmål ?

Det kunne alternativt være interessant med en IDA eftermiddag på værket – det er mindst ligeså interessant, som at se på noget der fungerer perfekt.

Mvh Flemming

24
11. maj kl. 18:10

Torsionsresonans

Spørgsmålet er om det er resonans (torsion) i akslen mellem turbine og generator?

Den er udsat for noget der ligner MegaNm, og hvis momentet i generatoren afviger en lille smule under akslens omdrejning kan der vel ske resonanser.

Det bliver gætværk, for artiklen fortæller ikke noget som helst mere teknisk end resonans.

25
11. maj kl. 22:39

Svend, jeg har fået kolde fødder mht ræsonansen. Hvis vi ignorere dynamoens cirkulære omdrejning bliver der tilbage en lille kraft frem og tilbage, i cirklen omkring statoren. Hvis der sidder noget på statoren der stikker radiært ud bliver det vrikket frem og tilbage og er sårbar i hæftelsen. Ja, jeg er ikke stolt af måden at forklare det på. Ja, det er småt med oplysninger. Hvis kablet sidder langs akslen er det ikke et problem, men, hvis det er bøjet får det et slags vrikke-moment ..

19
8. maj kl. 22:45

Altså .. der må være en slags resonans i generatoren ved en eller anden frekvens. Resonansen gir maximal vibrationer som over tid knækker kobber-ledningen - og systemet er ødelagt. Det er ikke den knækkede ledning der er det mystiske problem.

Se, da far var knejt .. der havde vi en dynamo på cyklen. Ved at dreje dynamoen rundt kunne man mærke 3,6,12? 'friktions'-bump pr omgang, det magnetiske felts reaktion på at blive flyttet rundt mens det genererer strøm i hver kobber-spole den bevæger sig omkring (eller er det omvendt?). Hele generatorens væsen er denne kraft-variation .. ligesom en viberation er en kraft-variation.

Når jeg ser billedet igen må jeg forstå, at kobber-kablet har sin egen resonans som er anderledes end den firkantede boks's resonans. Dét i sig selv burde rejse et øjenbryn.

23
9. maj kl. 01:28

De kan montere et godt bundt bløde 220V-ledninger mellem statoren og kablet. Det vil forhindre vibrationerne i at nå kablet. Hvis altså jeg har diagnosticeret problemet rigtigt.

14
7. maj kl. 20:01

Er det ikke meningen at værket lukker i 2028 som det sidste danske kulkraftværk? Blok 3 er fra 1998 med 30 års levetid. Det var så måske kun 25 år. Må indrømme at det er med krokodilletårer hvis jeg bevidner et kulkraftværk lukke før tid. Eller bare kører med nedsat effekt resten af levetiden.

16
8. maj kl. 18:47

Er det ikke meningen at værket lukker i 2028 som det sidste danske kulkraftværk? Blok 3 er fra 1998 med 30 års levetid. Det var så måske kun 25 år. Må indrømme at det er med krokodilletårer hvis jeg bevidner et kulkraftværk lukke før tid. Eller bare kører med nedsat effekt resten af levetiden.

Som fjernvarmekunde i Aalborg synes jeg det er lidt mere træls, omend der ikke er nogen, der skal have ondt af mig. Men jeg tror desværre også, at der er et større perspektiv i det nordjyske. Med de manglende indtægter fra Nordjyllandsværket har/får Aalborg Forsyning formodentlig nogle huller i kassen ift. de investeringer, der skal gøres i fremtidig fjernvarmeforsyning. Ligesom at de i Esbjerg ikke synes det var fedt, at Ørsted ville lukke Esbjergværket før tid, da de ikke var klar med alternativerne, så har Aalborg Forsyning yderligere det problem, at de selv ejer kraftværket. Så der er investeret i et kraftværk, der ikke giver det forventede afkast, og det fremtidige produktionsanlæg til fjernvarme skal bruges tidligere og etableres for midler, der ikke findes. Det lyder som om gode råd er dyre - der er nok ikke rigtigt nogen fede løsninger.

18
8. maj kl. 21:55

det fremtidige produktionsanlæg til fjernvarme skal bruges tidligere og etableres for midler, der ikke findes. Det lyder som om gode råd er dyre - der er nok ikke rigtigt nogen fede løsninger.

Er der brug for mere fjernvarme end kraftværket normalt kan levere?

Der burde være mulighed for ekstra meget fjernvarme når elproduktionen er sat ned, og stopper de den helt kan alt kullet blive til fjernvarme.

Hvis der ellers er el nok i landet, så er det da bare at lave varme. Det får de sikkert flere penge for end ved også at lave el.

22
8. maj kl. 23:12

Er der brug for mere fjernvarme end kraftværket normalt kan levere?

Der burde være mulighed for ekstra meget fjernvarme når elproduktionen er sat ned, og stopper de den helt kan alt kullet blive til fjernvarme.

Hvis der ellers er el nok i landet, så er det da bare at lave varme. Det får de sikkert flere penge for end ved også at lave el.

Citat slut

Endnu bedre: Erstat generatoren med en CO2 turbokompressor og lav fjernpumpevarme fra kul via fjordvarme,CO2 og eksisterende net med max 40 grader fremløb. Det bliver billigt

21
8. maj kl. 23:10

Er der brug for mere fjernvarme end kraftværket normalt kan levere?

Der burde være mulighed for ekstra meget fjernvarme når elproduktionen er sat ned, og stopper de den helt kan alt kullet blive til fjernvarme.

Jeg tror ikke at kapaciteten er det store problem, men der er ikke meget grøn profil over et kulfyret varmeværk nu om dage. Jeg vil som kunde hos Aalborg Forsyning forvente, at de arbejder imod et mindre miljømæssigt fodaftryk på fjernvarmen - ikke et større.

17
8. maj kl. 20:45

Som fjernvarmekunde i Aalborg synes jeg det er lidt mere træls, omend der ikke er nogen, der skal have ondt af mig.

Ja det er ikke sjovt for dem der kommer til at betale regningen. Men man kan ikke lade være med at tænke, at bestyrelsen har handlet dumt. Det er et meget stort fjernvarmeselskab som har sat alt på et bræt. Og så har de tilmed valgt kul på et tidspunkt hvor alle andre arbejder for at skifte til vedvarende energi.

20
8. maj kl. 23:05

Ja det er ikke sjovt for dem der kommer til at betale regningen. Men man kan ikke lade være med at tænke, at bestyrelsen har handlet dumt. Det er et meget stort fjernvarmeselskab som har sat alt på et bræt. Og så har de tilmed valgt kul på et tidspunkt hvor alle andre arbejder for at skifte til vedvarende energi.

Helt enig. Jeg var også meget uenig, i at det var en god ide, at Aalborg Forsyning skulle være kraftværksejere, da de købte Nordjyllandsværket. Efter sigende kunne de endda have fået en bedre aftale med Vattenfall med lidt forhandling (selvfølgelig nemt at sige her bagefter). Vi ser konsekvenserne af nu - de spillede og kunderne ender med at tabe.

8
7. maj kl. 06:08

Har der ikke tidligere været brand i den generator? Den køles med brint og det brænder lystigt.

7
6. maj kl. 22:35

Det kan da ikke være SÅ svært at finde årsagen! Der er tale om virkningen af velkendte naturlove. Der er intet nyt og overraskende, som gør fejlsøgningen umulig. Der er 3 parametre der kan måles på: Spænding [Volt] - Strøm [Ampere] - Kraft [Newton]. Det lyder mere som om der er nogle som ikke er fagligt rustet til at fejlsøge på en generator.

9
7. maj kl. 06:31

Det kan da ikke være SÅ svært at finde årsagen!

Evt. sker først en relativt simpel fejl, der gav de indledende vibrationer. Når maskineriet så er grundigt gennemrystet, er der opstået flere ikke synlige smådeformationer hist og hér, og flere dele bør repareres eller helt udskiftes før det kan fungere optimalt, men hvilke? Hvis de skal indkredse årsagen til vibrationer i kompleks maskineri via vibrationsmålinger bliver både målinger og tolkning deraf måske ret langhåret.

Noget andet er, i en tid med hybridkrig eller afpresning via internetsabotage - kan styringen af et sådant maskineri hackes og 'jordfejl' fremprovokeres udefra?

6
6. maj kl. 21:52

Jordfejl

Efter min viden om sådanne generatorer, så forstår jeg ikke helt det med jordfejl.

En trekantskoblet 3-faset generator er principielt helt svævende uden nogen jordforbindelse, så et tommetykt jordkabel lyder besynderligt.

Der er sikkert nogle kredsløb der sikrer, at de tre ledere i nettet er nogenlunde balancerede i forhold til jord, da en enkelt af lederne ellers kunne få for høj spænding i forhold til jord. Ligeså skal lyn kunne håndteres.

Desværre er artiklen noget kort i beskrivelsen, bortset fra at vibrationerne stiger med strømmen som genereres, så det må være de genererede strømme i viklingerne der laver ubalancen.

12
7. maj kl. 17:20

Desværre er artiklen noget kort i beskrivelsen, bortset fra at vibrationerne stiger med strømmen som genereres, så det må være de genererede strømme i viklingerne der laver ubalancen.

Den 27 september 2022 kunne man læse på tv2nord.dk

Som følge af en kortslutning i generatoren, kan Nordjyllandsværket ikke længere producere el til halvdelen af kommunens borgere, som de plejer at forsyne. På Nordjyllandsværket i Vodskov er der ikke længere røg i skorstene. I knap fire måneder kan kraftværket ikke producere el, og det koster dem dyrt.

  • Vi har fundet fejlen og arbejder på at få den udbedret. Det er en stor og kompliceret maskine, så det er en meget tidskrævende proces, siger Søren Gais Kjeldsen, der er administrerende direktør hos Aalborg Forsyning. Den afbrudte produktion har til stor frustration stået på siden den 5. juli, hvor en kortslutning i generatoren forvoldte den store skade.

Disse væsentlige informationer fremgår IKKE af den aktuelle artikel i Ingeniøren - Hvilket undrer mig ? Men der er åbenbart fortsat problemer med el-produktionen på værket. Ærgerligt at Ingeniørens artikel savner teknisk substans om sagens historik og savner en klar beskrivelse af den aktuelle driftsforstyrrelse. For det er næppe nogen militær hemmelighed ?

13
7. maj kl. 19:04

Der nævnes en kraftig kortslutning. Jeg har set en transformator, hvor der var viklinger, som pga. de kraftige kræfter (generet af store kortslutningsstrømme over mere end 30 år) havde flyttet sig på transformatorbenet og ødelagt nogle af de mellemlæg, som skulle holde viklingerne på plads. Her er der roterende viklinger i rotoren som vekselvirker med stator viklingerne i generatoren. Er der viklinger 'et eller andet sted', som har flyttet sig som følge af kortslutningen, vil disse give et 'ujævnt' magnetfelt, som bliver større med stigende strømme. Det 'ujævne' magnetfelt kan derfor generere kræfter, som så medfører vibrationer, som bliver større når effekten øges, Så selvom rotoren er dynamisk afbalanceret (som hjul til biler), så giver påvirkningen fra magnetfeltet er bidrag, så generatoren ikke er dynamisk afbalanceret.

15
7. maj kl. 21:30

Der nævnes en kraftig kortslutning. Jeg har set en transformator, hvor der var viklinger, som pga. de kraftige kræfter (generet af store kortslutningsstrømme over mere end 30 år) havde flyttet sig på transformatorbenet og ødelagt nogle af de mellemlæg, som skulle holde viklingerne på plads. Her er der roterende viklinger i rotoren som vekselvirker med stator viklingerne i generatoren. Er der viklinger 'et eller andet sted', som har flyttet sig som følge af kortslutningen, vil disse give et 'ujævnt' magnetfelt, som bliver større med stigende strømme. Det 'ujævne' magnetfelt kan derfor generere kræfter, som så medfører vibrationer, som bliver større når effekten øges, Så selvom rotoren er dynamisk afbalanceret (som hjul til biler), så giver påvirkningen fra magnetfeltet er bidrag, så generatoren ikke er dynamisk afbalanceret.

Såvidt jeg husker er Skærbækværkets turbine og generator mage ved så kan man ikke bare flytte generatordelen over?

3
6. maj kl. 13:10

Aalborg Forsyning har 3/5 varslet endnu en stigning på 14% pr. 1/9. Det begrundes med dyrt indkøbte kul, der ikke har kunnet konverteres til dyr el, generelt lavere elpris end forventet og lavere varmeleverance fra Aalborg Portland. Isoleret set for Aalborg Forsyning viser det, at det kan have konsekvenser at have så stor en del af deres aktivitet bundet op på et anlæg. https://aalborgforsyning.dk/privat/nyheder-og-presse/seneste-nyheder/3-maj-2023-aalborg-forsyning-haever-varmeprisen/

Vi må håbe de finder ud af, hvad der er galt, og lærer noget af det, f.eks. hvis det, som der har været en teori om, bl.a. skyldes ændret driftsmønster med oftere ændringer i produktionen. Elgeneratorer skal også bruges i fremtiden, uagtet at det i mindre grad bliver kul, der er driver turbinen foran.

11
7. maj kl. 16:23

Jeg gav din kommetar tommel op under forudsætning af, det er VE-skramlet, du vil skrotte, de bundsolide stabile og pålidelige analoge generatorer kan vi jo ikke undvære.

Du får osse en af mig men jeg er kommet i tvivl. En befolkning og et uddannelsessystem der ikke kan køre verdens mest effektive og mest miljøvenlige kulkraftværk med dobbelt mellemoverhedning forsvarligt, skal ikke fumle med KK.

1
6. maj kl. 09:55

Nærmere bestemt forekom en jordfejl på statorsiden. På den ene af tre faser opstod der så voldsomme vibrationer, at en kobberledning så tyk som en arm knækkede.

Andre, der heller heller ikke er maskinfolk, kan måske ligesom jeg få et indtryk af 'statorer' hér: https://scootergrisen.org/scooterhjemmeside/elektrisk_spoler.php godt nok i lidt mindre skala, men alligevel.

Hvis 'jordfejl' ikke er er noget geologisk såsom pludselig aktivering af den nærliggende Thornquist-zone helt lokalt, så menes der nok en el-fejl. Nogen der har bud på hvordan dette kan give voldsomme vibrationer?

5
6. maj kl. 19:31

Jordfejl er en kortslutning mellem en eller to faser og til jord. Tæt ved en generator medfører jordfejl de mest alvorlige kortslutningsstrømme og den resulterende elektromotoriske kraft kan skabe vrid og forskubbelser i materiellet.