Minister: CO2-effekter ved øget udnyttelse af overskudsvarme er ‘beskedne’

Foto : Prasit Rodphan / BigStock

Minister: CO2-effekter ved øget udnyttelse af overskudsvarme er ‘beskedne’

Skatteminister Morten Bødskov mener ikke, at overskudsvarme kan bidrage væsentligt til en grønnere varmeforsyning, viser en skriftlig kommentar. Det går stik imod betragtningen blandt fagfolk i fjernvarmen.

Skatteminister Morten Bødskov (S) giver nu udtryk for, at udnyttelsen af mere overskudsvarme fra industrielle processer blot vil have et ‘beskedent’ potentiale for at reducere CO2-udledningen fra den danske varmesektor.

I en skriftlig kommentar på en henvendelse fra en række jyske kommuner og fjernvarmeselskaber lægger ministeren til grund, at det positive klimabidrag fra overskudsvarme falder, i takt med at mængden af vedvarende energikilder i varmeforsyningen forventes at stige de kommende år.

»Potentialet for, at overskudsvarme erstatter fossile brændsler, bliver dermed mindre over tid. CO2-effekterne ved øget udnyttelse af overskudsvarme er således beskedne frem mod  2030,« skriver ministeren i sit svar til de to organisationer, som torsdag har fået foretræde for Folketingets skatteudvalg.

Men det er langtfra vurderingen i fjernvarmesektoren, hvor overskudsvarme både ses som væsentlig grøn energikilde og ovenikøbet et af de billigste alternativer til CO2-reduktion i sektoren. 

Læs også: Kommende lovændring vil kvæle økonomien i flere overskudsvarmeprojekter

Læs også: Dansk Fjernvarme til politikere: Genbesøg nye afgifter på overskudsvarme efter klimahandlingsplanen

Al udnyttelse af overskudsvarme – uanset om kilden er fossile produktionsprocesser i industrien – anses for at være CO2-neutral, da energien ellers ville være gået til spilde. Brancheorganisationen Dansk Fjernvarme har som målsætning at øge overskudsvarmens andel i fjernvarmeproduktionen fra de cirka 3 procent, den udgør i dag, til minimum 10 procent inden 2030. 

Fjernvarmens CO2-reduktioner kan have stor indflydelse på regeringens 70 procents-målsætning. Af målsætningens nuværende manko på 29,4 millioner ton CO2 vil fjernvarmesektoren alene kunne fjerne 12 millioner ton. Udnyttelsen af overskudsvarmens potentiale vil atlså som minimum kunne bidrage med 1,2 millioner mindre ton CO2.

Læs også: Nye afgifter på overskudsvarme: »Jeg håber inderligt, lovforslaget sparkes til hjørne«

Overskudsvarmeprojekter er truet af ny lov

Henvendelsen, som ministeren nu kommenterer på, er kommet på baggrund af et lovforslag om at ændre afgifterne på overskudsvarme, som Folketingets skatteordførere er i gang med at færdigbehandle. Formålet med loven er at forsimple administrationen, lette afgiftsbyrden for overskudsvarmeprojekter og dermed fremme udnyttelsen. 

Men som lovteksten er endt, vil de nye afgifter have den stik modsatte effekt, har det gentagne gange lydt fra fjernvarmen de seneste måneder. På grund af en række skattetekniske forhold, som GridTech tidligere har beskrevet indgående, vil det blive overordentligt svært at få økonomi i nye overskudsvarmeprojekter under den nye lov.

Fjernvarmeselskaberne mener snarere, at overskudsvarmen helt burde afgiftsfritages, hvilket i øvrigt er i tråd med anbefalinger fra Klimarådet. Men den mulighed afvises, da det vil koste staten for stort et tab i afgiftsprovenu.

Læs også: Professor: Fritag overskudsvarme for afgifter

Ifølge Jesper Koch, der er analysechef for Dansk Fjernvarmes tænketank Grøn Energi, skyldes Skatteministeriets mangel på entusiasme omkring overskudsvarme, at man har et meget enøjet fokus på at bevare afgiftsprovenuet.

»Hvis overskudsvarmen gøres urentabel, er det næstbedste økonomiske alternativ for mange fjernvarmeselskaber i stedet at satse på mere biomasse, som jo ikke giver nogle indtægter til staten, da det er afgiftsfritaget,« siger Jesper Koch og fortsætter:

»Omvendt ligger meget af det fremtidige overskudsvarmepotentiale i varmekilder, der skal opgraderes med en varmepumpe, som jo bruger masser af afgiftsbelagt el. Så vores beregninger viser, at staten de første år vil have et tab af indtægter, men på længere sigt vil flere varmepumper vende regnestykket og gøre det til en indtægt,« siger han.

Han påpeger desuden, at Danmarks internationale klimaforpligtelse i forhold til EU kan opnås på to måder: Både ved at producere mere vedvarende energi og ved at udnytte energien mere effektivt og dermed nedbringe landets bruttoenergiforbrug.

»Bruttoenergiforbruget bliver jo mindre, når vi udnytter mere overskudsvarme, for så skal vi ikke importere lige så meget biomasse. Så der er bare nogle mål, der med overskudsvarme er nemmere og billigere at nå, som det ser ud til, at man glemmer i Skatteministeriet,« siger Jesper Koch.

Datacentre har stort potentiale

Det bedste eksempel på fremtidens kilde til overskudsvarme er de store datacentre, der i disse år opføres flere steder i Danmark. I Energistyrelsens basisfremskrivning forventes datacentrene at tegne sig for hele 15 procent af Danmarks samlede elforbrug i 2030.

Og da al el, der anvendes i serverrummene, bliver til varme, er datacentrene en helt afgørende kilde til ny udnyttelse af overskudsvarme. 

En analyse af overskudsvarmepotentialet i store datacentrene udarbejdet af Cowi for Energistyrelsen i 2018 viste, at det er realistisk at trække, hvad der svarer til 12,2 petajoule årligt fra serverrummene over i fjernvarmenettet. Til sammenligning udgjorde den samlede fjernvarmeproduktion i Danmark knap 135 PJ i 2018 ifølge den seneste energistatistik.

I Viborg er et af disse store datacentre netop ved at blive bygget, og det lokale fjernvarmeselskab har planer om at udnytte varmen. I dag, torsdag, får Viborg Fjernvarme sammen med en række øvrige repræsentanter fra fjernvarmen foretræde for Folketingets skatteordførere, og budskabet er klart:

»Når vi kigger på økonomien i vores potentielle projekter, får det her lovforslag regnestykkerne til at se negative ud. Vi håber, at vi på mødet kan få politikerne til at indse, at lovforslaget intet gør for at fremme overskudsvarme,« siger formand for Viborg Fjernvarme Kristian Brøns Nielsen.

Læs også: Overskudsvarme: Politikere er åbne for at ændre i kontroversielt lovforslag

Jesper Koch fremhæver desuden, at sagen haster, da fjernvarmens aktører ellers vil se sig tvunget til at gøre sig mere afhængig af en løsning, som varmesektoren ellers helst vil gå væk fra, nemlig biomassen.

»Hvis vi ikke får gang i udnyttelsen af blandt andet overskudsvarme nu, så begynder sektoren at investere i noget andet, og så lukker muligheden for de her samarbejder med industrien. Så vi synes, det er en lille smule absurd, at de er så enøjede i deres fokus på provenu og slet ikke skeler til, hvad det er for en type af energi, der bliver alternativet til overskudsvarmen,« siger Jesper Koch.

Nævnte firmaer

Nye afgifter på overskudsvarme
  • Overskudsvarme hentes fra varmegenererende processer i industrielle virksomheder. Det lokale fjernvarmeselskab og virksomheden laver et fælles projekt om at lede restvarmen fra virksomhedens aktiviteter over i fjernvarmenettet og aftaler en fast enhedspris, som varmen afregnes til. Ofte forærer virksomheden dog varmen til fjernvarmeselskabet.
  • I dag baseres afgiften på overskudsvarme på den enhedspris, fjernvarmeselskabet og virksomheden har aftalt. Afgiften til staten lyder på 33 procent af overskudsvarmeprisen. I dag kan overskudsvarme således være afgiftsfri, hvis den foræres væk.
  • I den nye regulering ændres afgiften, så den i stedet for at være baseret på værdien, baseres på energien i varmen. Den nye afgift lyder på 25 kr./GJ (2018-priser).
  • De virksomheder, der gennemgår en endnu udefineret certificeringsproces, kan opnå en endnu lavere afgift på 10 kr./GJ (2018-priser).
  • Samtidig lægger politikerne op til at indføre rammer for de priser, virksomhederne og fjernvarmeselskaberne aftaler indbyrdes.
  • Formålet med prisreguleringen og certificeringsordningen er at undgå at skabe incitament til det, myndighederne kalder falsk overskudsvarme, altså hvor en virksomhed overproducerer eller mindsker energieffektiviteten og tjener penge på unødig varmegenerering.