Minister bakker på krav om udbud af systembærende ydelser

Foto : Energi-, forsynings- og klimaministeriet.

Minister bakker på krav om udbud af systembærende ydelser

Efter stor forvirring i lovbehandlingen i sommer kom der ny bekendtgørelse kort før jul, hvor det ikke længere er et absolut krav, at systembærende ydelser skal i udbud.
Efter en turbulent lovgivningsproces i foråret har energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt nu droppet kravet om, at systembærende ydelser i det danske elsystem skal sendes i udbud. Det fremgår af den bekendtgørelse, som blev udsendt kort før jul.
Vil du have fuld adgang til GridTech?

GridTech er for professionelle i energibranchen, der har særligt fokus på integrationen mellem energisystemer i omstillingen af infrastrukturen mod et CO2-neutralt og elektrificeret samfund.

Synkronkompensatorer

En synkronkompensator er en generator som dem, der benyttes på de centrale kraftværker. Synkronkompensatoren drives af selve elnettet i stil med en almindelig elmotor. Synkronkompensatoren bruger strøm, men kan bidrage med samme systembærende egenskaber som et kraftværk til at sikre et stabilt net. De systembærende egenskaber er spændingsregulering, kortslutningseffekt og inerti.

Afdelingsleder Anders Pallesen Jensen, Energinet, har tidligere over for GridTech understreget, at Energinet vil undgå kaskadeeffekter, hvor fejl på nettet får andre enheder til at koble ud. Og her er synkronkompensatorerne et værktøj som ‘vejhjælp’ på nettet.

»Du kan sammenligne med en motorvej. Det er en forholdsvis lille skade, hvis én bil kører i grøften. Det er risikoen for et harmonikasammenstød, man for alt i verden skal undgå. Her er synkronkompensatorerne et af Energinets gode værktøjer. De reagerer straks, og dermed kan vi reducere risikoen for, at fejl på nettet kan sprede sig og potentielt medføre afbrud for mange forbrugere,« sagde Anders Pallesen Jensen, da GridTech i maj skrev om systembærende egenskaber.

Sammen med bedre udlandsforbindelser, ny teknologi, så vindmøller ikke kobler ud, når der er fejl på nettet og en mere detaljeret viden om nettet har synkrongeneratorerne betydet, at nettet i dag kan køre uden at de centrale kraftværker er i drift. Dette var da også konklusionen i Energinets analyse fra september 2017.

I dag har Energinet synkronkompensatorer i Tjele, Vester Hassing og Fraugde i det vestdanske system og Herslev og Bjæverskov på Sjælland, oplyser afdelingsleder Anders Pallesen Jensen, Energinet.