Lammede PtX-aktører mangler stadig EU’s afgørende regelsæt for grøn brint
Europas grønne brint-industri holdes i disse uger og måneder fortsat i en suspense, der nu har varet mere end tre år. Efter endnu en udsættelse, er EU-Kommissionens afgørende regler for certificering af grøn brint og deraf afledte brændstoffer til transportformål nemlig endnu ikke færdigskrevede.
Det manglende regelsæt er den væsentligste bremse for danske PtX-aktører, som står på spring for at tage endelig investeringsbeslutning på sine projekter, lyder det nu fra branchen.
De kommende regler skal nedfældes i en såkaldt delegeret retsakt, som er Kommissionens instrument til at udarbejde og vedtage detaljeret regulering, der ikke behøver at gennemgå samme langstrakte politiske og åbne proces, som bestemmelserne i de bredere direktiver og forordninger.
Den delegerede retsakt for ‘Renewable Fuels og Non-Biological Origin’ – eller RFNBO’s, som e-fuels mundret kaldes i EU-lingo – er et supplement til VE II-direktivet, som EU vedtog helt tilbage i 2018.
Dokumentet er blot syv sider langt og skal beskrive de præcise regler, PtX-aktører skal efterleve for at kunne sælge deres brint og eventuelle videreforarbejdede brændstoffer som grønne på det europæiske marked.
GridTech er målrettet professionelle, der arbejder med elektrificering og integration af energiformerne i energisektoren. Få tilsendt tilbud
