Det nordiske elnets største produktionsenheder må ofte begrænses på grund af manglende inerti. Nu skal en ny effektreserve skabe 'kunstig inerti' og dermed løfte driftsbegrænsningerne på de store anlæg.
Det nordiske elnets største produktionsenheder må ofte begrænses på grund af manglende inerti. Nu skal en ny effektreserve skabe 'kunstig inerti' og dermed løfte driftsbegrænsningerne på de store anlæg.

Foto : mulderphoto / BigStock

‘Kunstig inerti’ giver mere frihed til Nordens tungeste kraftværker

Det nordiske elsystem er i mangel på inerti, og derfor oprettes nu en lynhurtig effektreserve, der kan agere ‘kunstig inerti’. Med den nye reserve håber TSO’er at kunne løfte de begrænsninger, der i dag påføres elnettets tungeste generatorer, når inertien kommer for langt ned.
I takt med at vindmøller, solceller og tykke jævnstrømskabler til udlandet opnår større andele i det danske elmiks, tages store roterende synkrongeneratorer i termiske kraftværker ud af drift.  Og selvom alle er enige om, at bevægelsen væk fra kul- og gasfyrede kedler i elforsyningen er en god ting, er det ikke uden problemer for elnettet.
Vil du have fuld adgang til GridTech?

GridTech er for professionelle i energibranchen, der har særligt fokus på integrationen mellem energisystemer i omstillingen af infrastrukturen mod et CO2-neutralt og elektrificeret samfund.

Nævnte firmaer

NYE KILDER TIL SYSTEMYDELSER

Historisk set har kraftværkerne været primære leverandører af de systemydelser, der time for time holder elnettet i balance, og som kun bliver mere nødvendige i et elektrificeret samfund. Men kraftværkerne er på vej ud, og derfor skal nye kilder til de afgørende systemydelser køres i stilling.

I en række artikler sætter GridTech derfor fokus på, hvordan vindmøller, varmepumper og batterier kan blive de nye stabiliserende kræfter i elnettet.
 

FREKVENSSTABILISERING I ØSTDANMARK

I Østdanmark anvendes i dag to typer frekvensstabiliserende reserver: 

  • Den frekvensstyrede normaldriftsreserve (FCR-N), som regulerer frekvensen indenfor normaldriftsområdet på 49,9-50,1 Hz, og som skal leveres jævnt med fuld aktivering efter 150 sekunder og kunne køres symmetrisk – det vil sige som både op- og nedregulering. 
  • Den frekvensstyrede driftsforstyrrelsesreserve (FCR-D), som stabiliserer frekvensen i nøddriftsområdet under 49,9 Hz. 50 procent af effekten skal kunne leveres indenfor 5 sekunder – den resterende effekt indenfor yderligere 25 sekunder.
  • Den nye FFR-reserve aktiveres ved frekvensfald under 49,7 Hz. I modsætning til de to foregående reserver skal al den reserverede effekt fra et givent anlæg leveres inden for mellem 0,7 og 1,3 sekunder.

Kilder: Energinet, ‘Introduktion til Systemydelser’ samt høringsmateriale ‘Fast Frequency Reserve – Solution to the Nordic inertia challenge’