Interview: Better Energy er færdig med at vente på udbygning af nettet

Better Energy Rasmus Lildholdt Kjær
Direktør i Better Energy, Rasmus Lildholdt Kjær. Illustration: Better Energy. Se større version
Projektudvikleren Better Energy regner ikke med, at den fulde produktion af alle fremtidige anlæg kan fødes ind i elnettet og er derfor begyndt at kigge mod Power-to-X, varmesektoren og elbilladestandere som alternative aftagere.
Interview17. september 2020 kl. 06:00
errorÆldre end 30 dage

I dag er prisen for en megawatt solcellekapacitet blot 6 procent af, hvad den var i 2008. De store markanlæg har i vid udstrækning sluppet statsstøtten herhjemme, og dermed er udbygningstakten ikke længere kun i hænderne på staten, men i høj grad op til de frie markedskræfter.

Og de private aktører har umiddelbart noget større planer for udbygningen, end myndighedernes officielle fremskrivninger viser. Seneste bud fra myndighederne er Energistyrelsens Analyseforudsætninger fra august, der er Energinets primære pejlemærke for, hvad de skal udbygge nettet til at håndtere frem mod 2040.

Heri lød det, som tidligere omtalt på GridTech, at soludbygningen frem mod 2025 vil femdobles – fra godt 1 GW i dag til 5,1 GW. En voldsom stigning og også en opjustering i forhold til tidligere fremskrivninger, men stadig ikke på niveau med de planer, der findes blandt de private soludviklere – enkelte af dem har allerede meldt ud, at den fremskrivning nok ikke kommer til at holde.

Læs også: Nye analyseforudsætninger: Solcellekapaciteten femdobles frem mod 2025

Én af landets mest ambitiøse soludviklere er Better Energy, der med sit fokus på det danske marked har været med til at introducere de såkaldte CPPA’er (langsigtede strømkøbsaftaler med private virksomheder) som en ny, statsstøttefri finansieringsform for VE-udbygningen i Danmark.

Alene Better Energy meldte i 2019 ud, at virksomheden havde planer om at udbygge med op imod 7 GW i Danmark de kommende otte år, hvilket rejser spørgsmålet: Kan nettet nå at følge med?

Better Energys direktør Rasmus Lildholdt Kjær fortæller i dette interview med GridTech, at virksomheden har taget bestik af de fremtidige netudbygningsplaner ved blandt andet at kigge efter andre steder at afsætte sin solcellestrøm end i nettet.

Proppen er røget af ketchuppen

Jeg kan forstå på andre projektudviklere, at der særligt de sidste tre år i branchen er sket en enorm stigning i interesse fra investorer i storskala sol. Hvad har været jeres oplevelse?

»Vind og sol har jo i mange år været igennem et modningsforløb, og når man arbejder i det regi, går tingene lidt langsommere. Man er som privat aktør meget afhængig af både timing og volumen på de puljer af statsstøtte, der bliver udbudt, og det har selvfølgelig en effekt på hastigheden, så i starten tages der rolige, stabile skridt i udbygningen.«

»Men når de her teknologier begynder at være modnede og kan fungere uden statsstøtte, så begynder det at gå hurtigt, og så er det ligesom en ketchup-effekt. Sidste år fravalgte vi eksempelvis at deltage i de teknologineutrale udbud og sagde dermed tusind tak for den støtte, der er blevet givet over årene – nu er vi klar til at køre selv og skalere, så det vil kun bremse os at blive ved med at planlægge efter puljer og andet støtte.«  

»Taler vi sol konkret, er det den ketchup-effekt, vi har oplevet de senere år. Da vi i Better Energy begyndte at arbejde med sol i større skala i Danmark tilbage i 2015, var det 99 ud af 100, der intuitivt havde svært ved at få storskala sol i Danmark til at give mening. ‘Danmark er et vindland, det regner hele tiden’ og så videre – det var den holdning, man mødte alle steder, man kom.«

»Den opfattelse har over især de sidste tre år virkelig ændret sig. Selvom det ikke er alle soludviklere, der er kommet ud af statsstøtten endnu, har grundopfattelsen hele vejen rundt ændret sig til, at det her har et kæmpestort potentiale. Det her er ikke bare en ligegyldig oversubsidieret, teknologi, der kun virker i Sydeuropa – det er en løsning, der i samspil med vind og alt muligt andet kan være med til at levere den grønne omstilling i Danmark.«

»I dag er fordelingen lige omvendt. I dag er det svært at finde en forsamling i energikredse, hvor det ikke er 99 ud af 100, der tager det for givet, at det her er en helt central del af løsningen. Og så søger mange interesser jo imod det  – blandt andet også den private kapital.«

Færdig med at vente på nettet

Men er der ikke et stort mismatch i det syn på potentialet, du her fremlægger, og så det syn, der kommer til udtryk i myndighedernes relativt konservative fremskrivninger for udbygningen?

»Nu er vi banket ind i denne her virkelighed, hvor teknologien er enormt konkurrencedygtig og enormt skalerbar, og så er det jo rigtig uheldigt, at der ikke hurtigere bliver reageret på at facilitere en netinfrastruktur, som kan binde alle delene af den grønne omstilling bedre sammen, så vi kan nå de mål, der er blevet sat.«

»Men på samme måde som, at vi har besluttet os for, at vi ikke længere har gavn af at vente på nye støttepuljer, kan vi heller ikke længere sidde og vente på, at der bliver investeret nok i elnettet. Derfor arbejder vi i dag mere fokuseret på sektorkoblinger, som gør det muligt at håndtere mere grøn energi, uden at nettet følger med i samme takt som vores udbygning.«

»Vi kommer selvfølgelig til at have en nettilslutning indtænkt i alle vores projekter fremadrettet, men det er ikke det samme som at sige, at vi har en forventning om, at den fulde produktion kommer til at kunne fødes ind på nettet.«

Hybridanlæg er en lavthængende frugt

Som eksempel på nye projekter, der ikke ville kræve større udbygninger af nettet nævner Rasmus Lildholdt Kjær hybridanlæg, hvor vind og sol deler tilslutningspunkt – et koncept, der i Danmark aldrig rigtig har vundet indpas.

»Der er mange steder rundt om i nettet, der i dag er fuldstændig mættet med vind. På grund af sol og vinds forskellige produktionsprofiler, vil sol kunne indpasses flere af de steder, hvor der i dag er vind, så her er virkelig nogle lavthængende frugter, man vil kunne høste, og det kigger vi derfor meget ind i. Det er jo én af måderne, man kan arbejde på, som ikke er afhængige af nye kæmpeinvesteringer i nettet.«

»Derudover skal vi i dag – i modsætning til for blot et par år tilbage – selv kable og transformere strømmen op til det sted i nettet, hvor man vil have os tilsluttet. Det har tilført en enorm kompleksitet for os som udviklere, men nu er vi begyndt at se på, hvordan vi kan bruge de erfaringer til at bringe solcelle-strømmen i spil på andre måder.«

»Vi er blandt andet begyndt at kigge på samtænkning mellem flere solcelleparker forbundet med hinanden og behovet for nye elladestandere, Power-to-X-faciliteter, varmesektoren og ikke mindst, på hvilket spændingsniveau vi kobler anlægget på nettet. Alle de her ting kan være med til at aflaste behovet for mere elnet.«

Er jeres fokus på mere sektorkobling en konsekvens af, at I kan se, at nettet ikke følger med, eller var I gået den vej uanset hvad?

»Det ville vi nok have gjort uanset hvad, for grøn omstilling handler om mere end bare at lave grøn energi. For at komme i mål vil der på et tidspunkt være et behov for et bredere samarbejde – det svære er ikke at gå fra 0 til 60 procents grøn forsyning, men at komme det sidste stykke helt op på 100 procent.«

»Men i forhold til dit spørgsmål, så er denne drejning mod sektorkobling nok blevet relevant for os tidligere, end hvis der havde været investeret mere massivt i netudbygning.«

Projektudviklerne kan bære en større byrde

I erkendelsen af, at staten ikke umiddelbart kommer til at investere det i nettet, som VE-udbygningen kræver, er han og Better Energy også villige til selv at bære mere af byrden.

»Det ville være enormt godt, at staten investerer nogle store beløb i elnettet – misforstå mig endelig ikke, det ville være en rigtig god ting for VE-udbygningen. Men jeg mener også, at vi kan komme et stykke ved fortsat at lægge en større del af byrden med at koble sig på nettet over på udviklerne – så længe udviklerne også får rammerne til selv at optimere den infrastruktur og udtænke, hvordan den smartest kobles sammen med det øvrige net. På den måde kan nogle af pengene til at udbygge nettet jo også komme derfra i stedet.«

I klimaaftalen fra juni lagde politikerne da også op til, at projektudviklerne kommer til at samle en milliardstor regning op, når netselskabernes såkaldte udligningsordning ophæves fra 2023. 

Ordningen kompenserer elnetselskaber for omkostningerne forbundet med tilslutning af landvindmøller og solceller, herunder udbygning af net, drift og det øgede nettab, strømmen fra de nye vindmøller og solceller genererer lokalt. 

Under ordningen har VE-projekter sluppet for at betale indfødningstariffer, men med aftalen indføres de nu sammen med et geografisk differentieret tilslutningsbidrag, der skal få udviklerne til at vælge tilslutningspunkter der, hvor nettet i forvejen kan bære det.

De nye tariffer skal ifølge klimaaftalen bidrage med 2,16 milliarder kroner til statskassen frem mod 2030.

Hvad er jeres syn på de kommende indfødningstariffer og geografisk betingede tilslutningsbidrag?

»Jeg har lidt to vinkler på det. Den grønne omstilling er en samfundsmæssig opgave, og det kan godt være, vi i Danmark nu har nogle virksomheder, som er blevet rigtig dygtige til at opstille sol og vind – og nogle af os kan tilmed gøre det på rene kommercielle vilkår. Men jeg tror, man skal passe rigtig meget på med, hvor mange byrder, man lægger over på de virksomheder af fare for, at man sænker hastigheden på omstillingen.«

»Det kan være nemt at komme til at tænke de tanker regulativt, at aktører, der selv kan tjene penge også skal betale til infrastrukturen, men det skal man være virkelig påpasselig med. For er det virkelig lige nu – hvor vi har allermest travlt med at nå den grønne omstilling – at man vil lægge flere benspænd ud for udviklerne?«

»Men det er egentlig mest timingen af de her tiltag, jeg synes, er forkert. Konceptet omkring, at man betaler for den belastning af nettet, man giver anledning til, giver god mening i min optik på den længere bane. Men skal vi det, så har vi også behov for en yderligere liberalisering af nettilslutningerne, som gør det muligt for os selv at tilrettelægge den rigtige måde for os at komme på nettet, herunder mulighed for at kunne arbejde direkte på transmissionsniveau.«

»Med de skalaer, vi arbejder i nu for at opnå billige kilowatttimer og de mængder strøm, der er behov for, så bliver det fremadrettet i mindre og mindre grad relevant for os at tilslutte os i distributionsnettet, fordi det net slet ikke er bygget til de størrelser.«

Hvad angår de 7 GW så er det stadig den målsætning Better Energy arbejder efter. Siden er regeringens 70 procent mål dog blevet stadfæstet i klimaloven, så i dag mener Rasmus Lildholdt Kjær, at der er åbnet for, at det tal kan blive højere.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.