Innargi og Kredsløb tager hul på Aarhus' geotermiske anlæg: Tester reservoirets homogenitet
Det er godt et år siden, Innargi og Kredsløb annoncerede, at 'EU's største geotermiske fjernvarmeanlæg bygges i Aarhus'. Nu kan parterne så fortælle, at arbejdet med at etablere de første brønde med to indledende prøveboringer påbegyndes i efteråret 2023.
Der bliver tale om boringer på cirka 2,5 kilometers dybde, hvor den første brønd bores ved Sumatravej 11 på Aarhus Havn, hvorefter Innargi flytter boreriggen til Skejbyvej 450A i Skejby for at etablere en tilsvarende brønd.
LÆS OGSÅ: Geotermi til provinsen: Storbyprojekter gør det muligt at være med
Alt sammen med sigte på at få viden om de faktiske forhold, der gør sig gældende i Gassumformationen – en sandstensformation under denne del af Jylland, der er velegnet til geotermi – hvorefter lokationen for de øvrige boringer, der skal danne rammen om det storstillede geotermianlæg, kan planlægges.
»Vi har ved hjælp af seismik en ganske god fornemmelse af, hvordan undergrunden ser ud, men vi kender ikke de faktiske forhold i formationen, før vi fysisk er dernede. Med boringerne får vi viden om, hvordan vandet flyder, hvilke mængder vi kan få op, hvilken temperatur vandet kan hentes op med, og hvilken kemisk sammensætning vandet har,« forklarer Søren Christian Børsmose, der er projektdirektør ved Innargi, til GridTech, hvortil han tilføjer:
»Herudover tester vi også reservoirets homogenitet ved at sende en puls ned i den ene brønd for så at måle denne puls i den anden brønd i den anden ende af Aarhus. Herved får vi viden om, hvordan reservoiret er sammensat, så vi ved, hvor og hvordan vi skal bore de efterfølgende brønde. De to boringer giver os altså de informationer, vi skal bruge til at komme videre.«
- Anlægget bliver EU’s største.
- Geotermi forventes at kunne dække 20 procent af fjernvarmebehovet i Aarhus.
- I Aarhus forventes geotermi at reducere de årlige CO2-udledninger med cirka 165.000 ton CO2 (reduktion i biogen straksudledning og reduktion som følge af alternativ anvendelse af biomasse).
- Geotermianlægget består af flere mindre anlæg spredt ud over byen med dertilhørende 17 boringer.
- Fjernvarmenettet modtager den første varme i 2025, og hele anlægget skal være klar inden udgangen af 2029.
Kilder: Kredsløb og Innargi.
Boringerne ved Sydhavn og Skejby bliver således de første to af i alt 17 boringer, der skal danne rammen om det endelige geotemiske anlæg i Aarhus, der kommer til at bestå af syv decentrale varmeværker rundt om i byen.
Ekstra varmeaftag kræver ekstra brønde
Det første færdigetablerede varmeværk kommer til at ligge ved boringen i Skejby, hvor der efter de indledende undersøgelser skal bores yderligere en brønd, der allerede fra 2025 skal dække godt tre procent af aarhusianernes varmebehov via geotermisk varme.
Grunden til, at der skal bores 17 boringer til de syv varmeværker, er ifølge Søren Christian Børsmose, at to brønde ikke i alle tilfælde er nok til at dække varmeaftaget.
»Her skal der bruges en ekstra brønd, således at varmeværket har tre og ikke to brønde til at imødekomme efterspørgslen,« forklarer projektdirektøren og uddyber, at tre af de i alt syv varmeværker vil blive forsynet med tre brønde.
Geotermi er den varmeenergi, der stammer fra jordens indre. En til tre kilometer nede i Danmarks undergrund er der mange steder 30-80 grader varmt geotermisk vand, som via dybe boringer kan pumpes op til overfladen, hvorefter varmen overføres til vandet i fjernvarmenettet i et lukket kredsløb. Herefter pumpes det geotermiske vand ned i undergrunden igen. Afhængig af temperaturen fra undergrunden kan det være nødvendigt med en stor varmepumpe til at hæve temperaturen til det niveau, der er brug for i fjernvarmenettet.
Energipotentialet for geotermi er meget stort, men realiseringen af potentialet afhænger af forholdene i undergrunden (tilstrækkeligt flow og temperatur) og af, om der er tilgængelige arealer i nærheden af fjernvarmenettet.
Kilder: Kredsløb og Innargi.
Når projektet efter planen står færdig 2029, er det forventningen, at de syv geotermiske varmeværker skal dække 20 procent af Aarhus' varmebehov svarende til cirka 36.000 kunders forsyning med fjernvarme.
Sammenflettes via varmeveksling
Rent teknisk kommer sammenspillet mellem det geotermiske fjernvarmenet og det eksisterende fjernvarmenet til at være adskilt i to separate, lukkede kredsløb, hvor energioverførslen fra det geotermiske vand til fjernvarmevandet sker via varmeveksling.
»Vi henter ved hjælp af dybdepumper i produktionsboringen vandet op til overfladen, hvor vi kører det gennem et lukket kredsløb, hvor vi tager energien ud via varmeveksling og veksler det med det kolde fjernvarmevand. Dertil benytter vi også varmepumper til at overføre den sidste energi ud af det geotermiske vand over i fjernvarmevandet, der forlader vores facilitet med den temperatur, som er specificeret af Kredsløb,« forklarer Søren Christian Børsmose, der tilføjer:
»Herefter injicerer vi vandet ved cirka 10 grader tilbage i undergrunden«.
De færdige brøndanlæg kan udefra visuelt sammenlignes med mange af de vekslerstationer, der i forvejen fordeler fjernvarmen rundt i Aarhus og fylder ca. 700-800 kvadratmeter. Når de færdige anlæg er i drift, vil der ikke være mere støj end fra de nuværende vekslerstationer. Og når anlæggene kører, udleder de hverken CO2 eller partikler lokalt.
Når boringerne i Aarhus er afsluttet, er Innargi langt fra færdige med at bore og etablere geotermiske anlæg i Danmark.
Går alt efter planen, forventes det at boreriggen og sjakket efterfølgende skal sendes til Skanderborg, hvor Skanderborg-Hørning Fjernvarme a.m.b.a. i samarbejde med Innargi vil etablere et geotermisk varmeværk til at supplere selskabets fjernvarmeforsyning. Ligesådan venter Fors A/S også i kulissen på at etablere geotermi i landets største gasby, Holbæk.
