Indien vil stå på skuldrene af Danmark i udnyttelsen af sol og vind
Solen brænder på toppen af en høj kontorbygning i Delhi. I det øjeblik udviklingsminister Flemming Møller Mortensen træder ud på taget, tager han sine solbriller på og smyger skjorteærmerne op.
Sammen med sin delegation, en flok indiske specialister og Gridtechs redaktør vandrer han rundt mellem de mange solpaneler, som forsyner den virksomhed, der har en del af den høje bygning som domicil, med strøm.
Solcelle-anlægget blev i 2018 installeret af CleanMax, der er den førende indiske leverandør af energiløsninger.
Selv om klokken kun er halv tolv om formiddagen, nærmer temperaturen sig allerede 40 grader. Et par indere, der er iklædt arbejdstøj med CleanMax logo, holder skarpt øje med, at alle mand er ok, mens de uddeler sikkerhedshjelm, skriggul vest og vandflasker.
Besøget på det indiske rooftop fandt sted fredag den 12. august. Det var udviklingsministerens sidste dag i sit tre dage lange besøg, der gik ud på yderligere at konsolidere det strategisk grønne partnerskab, som Indien og Danmark etablerede tilbage i efteråret 2020. Partnerskabet skal være en løftestang for Indiens grønne omstilling under devisen ‘Denmark has the skills - Indien has the scale’.
Artiklen fortsætter under billedet
Skyd genvej
Ambitionen er at give Indien hjælp til selvhjælp til at kunne skyde genvej i sin grønne omstilling: Ved at stille dansk ekspertise til rådighed inden for vandmiljø og energiforsyning, er der større chance for, at Indien kan indfri sine egne målsætninger til tiden.
Et af de bærende mål er, at 50 pct af elproduktionen skal komme fra fossilfrie energikilder i 2030 - til den tid skal Indien have installeret 450 gigawatt vedvarende energi. Derefter har landet 40 år til at blive CO2-neutrale. Indien har også et stort ønske om at rense det stærkt forplumrede vand i den 2500 km lange Ganges-flod, der de seneste årtier har forvandlet sig fra vital livskilde til kloak.
Det er selvsagt et alvorligt problem, når Indiens vandressourcer er yderst sparsomme. Hvor Indien huser 18% af verdens befolkning, råder den kun over 4% af verdens vandressourcer. Da en vægtig del af partnerskabets arbejde er dedikeret til at støtte op om Indiens arbejde med at forbedre vandmiljøet, besøgte ministeren og hans delegation også et nyt spildevandsanlæg, der allerede er blevet øremærket som værende ét af støtteprojekterne.
Artiklen fortsætter under billedet
Men da det ikke er et emne for Gridtech, bliver den del af turen beskrevet på Gridtechs søstersite Watertech. Den systematiske videns- og teknologioverførsel fra Danmark til Indien minimerer indernes risiko at begå fejl eller at ryge ud i alle mulige blindgyder, der kan tage lang tid og mange ressourcer at vikle sig ud af igen. Og Indiens erfaringer med danske metoder og teknologi kan siden vise sig at være guld værd for Danmark.
Teknologier, der er udviklet på baggrund af danske erfaringer og siden skræddersyet til Indiske forhold, kan muligvis også vise sig super effektive til at løse danske problemer med energi og natur. Det er i hvert fald håbet.
Pas på!
Ministeren og hans delegation kravler flere meter op ad en metalstige for at nå op til et nyt plateau dækket med solceller. Heroppe har man udsigt over Delhi og skal passe på, hvor man træder, da plateauet ikke er hegnet ind. Et uopmærksomt øjeblik og man styrter ned.
»Hvad skal der til for, at virksomheden kan udbrede sine løsninger til andre dele af Indien?« spørger ministeren virksomhedens repræsentant. Han svarer, at det både er et spørgsmål om at have den rette økonomi og den nødvendige teknik.
På begge fronter er der mulighed for, at partnerskabet kan træde til og give virksomheden den nødvendige støtte.
»CleanMax er allerede godt på vej, da virksomheden har fået støtte fra den danske investeringsfond for udviklingslande, IFU, der med en investering på 250 mio. kroner har købt 10 pct af virksomheden. Foreløbig har virksomheden installeret 250 MW anlæg på tage samt 750 MW solcelle-anlæg på land, altså 1 GW i alt. Og det er virksomhedens målsætning at installere yderligere 500 MW i 2022,« siger repræsentanten, der tilføjer, at størstedelen af det kommende fremstød på VE-området skal ske via sol og vind - især solceller, hvis teknologi har været og fortsat er i rivende udvikling.
Forsinkende flaskehalse
CleanMax-repræsentanten fortæller, at solcellernes kapacitet på blot fem år er steget fra 200 til 500 W, og den udvikling ser ikke ud til at stoppe lige foreløbig. Bagsiden af medaljen er, at efterspørgslen på materialerne er strøget i vejret og har presset priserne. Det er blevet meget dyrere at etablere solcelleanlæg.
Manglen på materialer og den højere pris kommer begge til at virke som forsinkende flaskehalse og dermed en bremseklods på omstillingen. Men også her kan den nye synergi mellem Indien og Danmark måske være med til at fremme udviklingen af nye materialer, således at princippet kan skaleres op.
Artiklen fortsætter under billedet
»Det svære er at få sådan en virksomhed løbet i gang. Når man først har fået fodfæste, er det eneste, vores kunder skal gøre, at give os råderet over et tag. Så skal vi nok sørge for både at installere og drifte solcellerne,« siger repræsentanten og nævner, at der på dette tag er installeret 469 kW-solceller og at anlægget er meget stabilt så længe cellerne bliver holdt rene og vedligeholdt. I så fald kan anlægget snildt holde de 25 år, som kontrakten lyder.
»Fordelen ved anlægget er selvsagt, at det leverer billig strøm alle de dage, hvor der er solskin. Det reducerer virksomheds elregning ganske betragteligt,« siger han.
Drømmer om lagring
CleanMax vil dog ikke nøjes med at have solceller af alskens slags i sit varekatalog. Virksomheden vil også kunne lagre strømmen, så den kan gemmes til gråvejrsdage. Repræsentanten oplyser, at firmaet har et konkret lagringssystem på tegnebrættet, som dog ikke forventes at komme på markedet lige foreløbig.
For at sikre, at der ikke går strøm til spilde, sender solcelleanlægget automatisk strøm ud på det offentlige elnet i ferieperioderne. Repræsentanten peger hen på den lille kasse, der rummer teknologien til at få det til at ske.
Besøget på solcelleanlægget er slut og ministeren og hans delegation har travlt med at komme videre.
I hvidlakerede, indiske diplomatbiler kører de i kortege til The Energy and Resources Institute (TERI), som er et uafhængigt institut grundlagt i 1974 med speciale i forskning, politik, rådgivning og implementering inden for energi, miljø og bæredygtig udvikling. Instituttet arbejder for en renere og bæredygtig fremtid ved at udvikle metoder til bedre at kunne udnytte energi og minimere og genbruge affald. Det grønne strategiske partnerskab bliver i høj grad afhængig af instituttet og dets medarbejdere.
Betaget af København
Og det har allerede spillet en stor rolle for Danmark, da TERI blandt andet står for det årlige møde om bæredygtig udvikling World Sustainable Development Summit (WSDS), hvor Danmark i flere år har været partnerland. Derudover har det udviklet ratingssystemet Green Rating for Integrated Habitat Assessment (GRIHA) til at vurdere en bygnings miljømæssige ydeevne.
Danmark arbejder også tæt sammen med TERI i projektet Urban Living Lab, der går ud på at indrette indiske byer mere bæredygtigt. København vist sig at være en kæmpe inspirationskilde for de indiske specialister, der er betagede af, hvordan danske arkitekter og energispecialister har formået at skabe en grøn og bæredygtig by ved bl.a. at fokusere på lokalt at udnytte spildevandet bedst muligt og fx skabe optimale vilkår for fodgængere og cyklister frem for larmende og forurenende biler. Som videnspartner bruger TERI-forskerne den inspiration til at udvikle lignende løsninger for indiske byer.
Nøglen til succes ligger i at forstå de lokale omgivelser og udvikle et koncept specifikt til dem. Generaldirektør Vibha Dhawan byder velkommen og beretter om, hvordan hvordan det oprindelige naturlige terræn er bibeholdt på campus, der i øvrigt primært drives af vedvarende energikilder såsom solpaneler, solpumper og Smart Mini Grid mens elektriske køretøjer flytter ansatte og studerende rundt på campus. Indetemperaturen bliver reguleret via jordlufttunneler, som trækker luft fra en dybde af fire meter under jorden for at opvarme eller afkøle boligbygningen. Det viser sig, at TERI netop er ved at udvikle et Urban Living Lab-koncept til byen Vishakhapatnam i delstaten Andhra Pradesh.
Projekt Urban Living Lab i Panjim, Goa (2019-2021) var et samarbejde mellem Danmark og Indien inden for Smart Cities, som Danmark har støttet med seks mio. kroner.
Vibha Dhawan og hendes kolleger beretter om, hvordan bæredygtige løsninger inden for vand kan implementeres i byen Panjim i Goa og opskaleres til andre dele af Indien - løsninger, som eksempelvis vil kunne hjælpe med at sikre byen mod risiko som oversvømning.
Aircon varmer op
Ét af de områder, som TERI forsker i, handler om den indiske middelklasses stigende forbrug af airconditioning. For med typiske sommertemperaturer i intervallet 35-50 graders celcius er der brug for at få nedkølet indernes hjem og arbejdsplads ganske betragteligt.
Men det kræver maskiner, som selv genererer varme, der blot forværrer problemet. Én af de oplagte metoder til at holde byerne svale er at plante træer, der kan skabe skygger. Derfor var det oplagt at runde besøget af ved at plante et træ. Det skete i TERIs have, hvor der også blev tid til at tage et fællesbillede under træer med lidt flere år på bagen.
