IEA vil gøre Europa fri for russisk gas: Her er agenturets køreplan
Importer gas fra alternative kilder i takt med, at de russiske kontrakter udløber, skru op for biobrændsel og atomkraft. Og skru ned for termostaterne. Det er de vigtigste redskaber i den 10 punkt lange plan for at mindske EU’s afhængighed af russisk gas, som Det Internationale Energiagentur (IEA) i dag har præsenteret.
Ingeniøren har gennemgået planen med forsker i energiplanlægning og professor på DTU, Marie Münster:
»Det er lidt ærgerligt, at man siger ‘vi kan reducere importen fra Rusland med en tredjedel’. Det er så langt, man kan se. Men i virkeligheden står vi overfor risikoen for, at der bare bliver lukket fuldstændigt,« siger professoren.
Hun kan dog alligevel se en række interessante og positive aspekter i planen, og er især begejstret for, at den tager højde for klimaet.
Planen kommer i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine, der har ansporet EU til at arbejde mod at blive uafhængige af import af russisk naturgas. Ifølge IEA importerer EU-landene årligt 155 milliarder kubikmeter naturgas fra Rusland. Det er tilsvarende 45 procent af den samlede naturgasimport i Europa og 40 procent af det samlede forbrug af gas i Europa.
GridTech er for professionelle i energibranchen, der har særligt fokus på integrationen mellem energisystemer i omstillingen af infrastrukturen mod et CO2-neutralt og elektrificeret samfund. Få tilsendt tilbud
