Hvad skal vi forvente os af 2022? Danmarks skarpeste energi-hjerner giver deres bud

vind og sol, vindmøller, solceller
Illustration: Bigstock / 24K-Production. Se større version
Showdown for en enstartet CO2-afgift, elbiler på kollisionskurs med elnettet og sidste udkald for nye havvindprojekter. Syv fremtrædende stemmer i energi-debatten tegner 2022 op.
6. januar kl. 05:03

2022 er godt i gang, og her på GridTech ringer vi nu også det nye år ind. Det sker ved – for en kort bemærkning – at give mikrofonen til nogle af energisektorens mest fremtrædende stemmer og bede dem om deres bedste bud på, hvad vi kan vente os af året, der kommer. 

Det har kastet en række indsigtsfulde og varierede bud af sig. Tilsammen tegner de et billede af et 2022, som bliver afgørende for retningen på Danmarks grønne omstilling i mange år frem.

Hans Henrik Lindboe, partner, Ea Energianalyse

Hans Henrik Lindboe
Hans Henrik Lindboe, partner i Ea Energianalyse. Illustration: Ea Energianalyse. Se større version

2020 og 2021 var år med markante udspil på klima- og energiområdet både i Danmark og internationalt. Jeg vil mene, at fundamentet for en hastig implementering af grøn omstilling er lagt. De elementer, jeg især forventer mig noget af for 2022, er:

Få fuld adgang til GridTech

GridTech er for professionelle i energibranchen, der har særligt fokus på integrationen mellem energisystemer i omstillingen af infrastrukturen mod et CO2-neutralt og elektrificeret samfund. Få tilsendt tilbud

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til GridTech
Alt indhold på GridTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.
settingsDebatindstillinger
#2
Peder Stoholm
6. januar kl. 14:59

Som medlem af IDA må jeg igen-igen protestere over, at der bringes artikler med fortolkende/kontroversielt/politiserende indhold bag pro-mediernes ekstrabetalingsmure. Jeg ser det fortsat som uacceptabel "gidseltagning og økonomisk afpresning" af IDA´s medlemmer. *** nyt afsnit: *** Dermed er jeg i særlig grad ked af, at (IDA-chefkonsulent) Pernille Hagedorn-Rasmussen har udtalt sig til artiklen. Det bør ikke være hendes opgave, således at presse IDA´s medlemmer i retning af ekstrabetalinger til IDA´s, - i mine øjne overdrevet - forretningsdrivende "mediehus", som IDA´s repræsentanter i stedet snarest bør kalde til orden. *** nyt afsnit: *** Problemet er, at de fleste evt. medlæsende politikere og andre beslutningstagere må formode, at indholdet i sådanne artikler ud af IDA´s regi i høj grad afspejler IDA-medlemmernes holdninger, men hvor sandheden er, at de færreste tilvælger et forholdsvist dyrt abonnement på ét eller flere af de meget fint emneopdelte "pro-medier" og derfor ikke har adgang til at gøre sig bekendt med og evt. kommentere på indholdet. *** nyt afsnit: *** Jeg har nu benyttet mig af mit sølle enlige månedlige "gratis klip" til GridTech og kan herefter ikke vide hvad mere, der måtte blive kommunikeret ad denne kanal ud af IDA i resten af indeværende måned, og jeg vil skulle melde mig ud af IDA for at slippe for at kunne tages til indtægt. *** nyt afsnit: *** PS: Måske er det lettere at forstå mit syrlige indlæg, hvis jeg også nævner, at jeg i mange år har arbejdet med pyrolyse- og forgasningsbaseret og således brændselsfleksibel og næringsstof- og biokoksrecirkulerende biokraftvarme, og hvor IDA´s meget lidt neutrale mediehus desværre både ofte, længe og bredere set har ignoreret eller kritiseret især den centrale biokraftvarme. Dette trods både et stadig stort VE-produktionsbidrag (og især gennem de seneste måneder!) og store uforløste potentialer i retning af bl.a. samtidigt effektivt backup-ydende og CO2e-negativ produktion af el og restvarme på overvejende lokale og pt. klima- og på andre måder miljøbelastende organiske restprodukter, som affaldstræ, halm, biogasrestfibre, spildevandsslam og en lang række mere specielle restprodukter fra bl.a. fødevareindustrien. *** nyt afsnit: *** "Min" pyrolyse- og forgasningsbaserede løsning, der af DONG Energy blev omdøbt til "Pyroneer", havde allerede i 2014 nået et stadie, der krævede "rigtige" anlægsinvestorer, hvorfor det blev et problem, at logiske og (bredt set) teknologineutrale rammebetingelse til motivering af bl.a. CO2e-reduktion og forsyningssikker elproduktion endnu ikke var på plads. Det er de desværre stadig ikke nu mere end syv år efter "mølposningen" af Pyroneer. *** nyt afsnit: *** Et mere neutralt mediehus ville f.eks. spørge Energistyrelsen om, hvorfor sådanne pyrolyse- og forgasningsbaserede centrale bio-kraftvarmeværker i allerede etableret infrastruktur aldrig er blevet lagt ind i "teknologikataloget", for derved at kunne blive vurderet som led i bl.a. de Balmorel-baserede systemanalyser. I stedet leveres der hyppigt og ukritisk spalteplads til ofte meget uforpligtende og cirkulære argumenter, der umiddelbart kan lyde besnærende, men hvor løsningerne reelt vil være ledsaget af store - ofte unævnte - tab og forventelige ekstraregninger til bl.a. effekttilpasning/backup, infrastruktur og/eller alternativ - udgiftskrævende i stedet for indtægtsgivende - disponering af landsdelenes ellers miljøbelastende restprodukter. Det overses i reglen også, at især meget tabsbehæftede løsningernes fremstilling, etablering, vedligeholdelse og senere skrotning kan være forbundet med unødigt store CO2e-emissioner, andre miljøbelastninger og ressourceforbrug. *** nyt afsnit: *** Wind Denmark opnåede endda mediehusets hjælp til dette utilslørede benspænd overfor - backup-ydende men således også salgspotentialebegrænsende - bio-kraftvarme: https://ing.dk/artikel/vindmoellefolk-kaempe-fejl-at-fyre-med-graagroen-biomasse-paa-esbjergvaerket-228202

#1
Søren Quist Rasmussen
6. januar kl. 13:41

Når man læser "eksperternes" ønsker til 2022, lyder det som om den udvikling der er nødvendig skal ske på nogle få år. Det er en kendsgerning at vores energiforbrug stiger markant i de kommende år. Samtidig har regeringen i Dk igangsat en udvikling som vil gøre en stor del af energien elektrisk. Konvertering fra oliefyr til varmepumper som flytter energien over på vores elforsyning. El biler der ligeledes flytter energiforbruget over på elforsyning. Techselskabernes massive investeringer i DK skal ligeledes hente energi fra vores elforsyning og den mængde energi der skal bruges her overstiger, hvis oplysninger er korrekte, energiforbruget fra samtlige danske husstande. Vi er nogle få, der har en ingeniør uddannelse inden for stærkstrøm, vi kan slet ikke få ovenstående til at hænge sammen. Vi ved af erfaring at udbygning af vores forsyningsnet har en tidshorisont på ca 15 år. Der skal bygges nye højspændings anlæg, nye transformere og kraftig udbygning af lavspændings forsyning. Mig bekendt er der slet ikke focus, på denne del af udviklingen, som jo kan betegnes som fakta. Det er meget mere uforpligtende at tale om politik og det kræver heller ingen viden. Sammenholdt med utalelser fra IEA, der klart siger, at den grønne omstilling kun kan gennemføres hvis kernekraft bliver den bærende energikilde til produktion af El, så er der overhovedet ingen sammenhæng mellem politiske drømme og virkelighedens muligheder. Dette misforhold viser jo også klart grunden, til de massive stigninger på vores energipriser. Med vind blev vi lovet billig strøm, men vi har fået verdens dyreste energi. Hvis politikerne prøver at bilde befolkningen ind, at det er en kortvarig tilstand, er det endnu politisk at føre befolkningen bag lyset. Den danske befolkning skal reagere hvis vi ikke skal havne i et energimæssigt ragnarok. De skal, ikke lytte til de eksperter som regeringen har udnævnt, bemærk titel Politisk chef, de er udelukkende skabt som ekstra omkostninger der skal kommentere regeringens udspil og de har selvfølgelig en bunden dagsorden.