Hjemmebatteri reducerer elregningen hos Ølstykke-familie
De officielle prognoser siger, at der går cirka 10 år, før hjemmebatterier koblet til solcelleanlæg kommer til at rykke på det danske marked. Det ændrer dog ikke på, at der allerede i dag står hjemmebatterier rundt om i de danske hjem.
Ét af hjemmene er i Ølstykke hos elektrikeren Allan Olsen og hans familie. Han fik for tre år siden etableret et solcelleanlæg med 27 solcellepaneler á 280W med et tilhørende 5 kWh lithiumbatteri til lagring af overskudsstrøm.
»Jeg har det rigtig godt med anlægget, uden at det skal lyde, som om jeg er en ren økofreak. Jeg er nået så langt, at jeg rigtig godt kunne tænke mig at købe et batteri til, så jeg kunne lagre endnu mere strøm,« siger Allan Olsen.
»Vi overvejer at købe en hybridbil, så jeg kunne køre noget elbil over anlægget også, fordi jeg ikke får meget for den strøm, jeg laver om dagen, fordi jeg er på en af de nyere afregningsordninger. Så i stedet kunne jeg lige så godt proppe det over i et batteri mere og ind på en elbil, men det vil tage lang tid at tjene de 30.000 kroner hjem, som et ekstra batteri koster,« erkender han.
GridTech er målrettet professionelle, der arbejder med elektrificering og integration af energiformerne i energisektoren. Få tilsendt tilbud
