Grønne investeringer skal foretages på baggrund af sunde prissignaler

Brødtekst

Chefanalytiker i Dansk Fjernvarmes tænketank Grøn Energi Nina Detlefsen, frygter i et indlæg her i Gridtech, at en ny model for modhandel af el mellem Danmark og Tyskland vil mindske lysten til at investere i grønne, fleksible løsninger.

I Energinet er vi helt enige i, at der i fremtidens grønne elsystem er behov for investeringer i fleksible løsninger, fx elkedler i fjernvarmesektoren, som effektivt kan optage den billige grønne strøm, når det blæser, eller solen skinner. Men investeringerne skal foretages på baggrund af sunde prissignaler, og ikke i markeder præget af ringe konkurrence og usund prisdannelse. Og det er netop udfordringen i det nuværende marked for modhandel af el.

I dag er det kun danske aktører, der kan deltage i konkurrencen om at levere modhandel, der kan afhjælpe de tyske flaskehalse i elnettet. Og blandt de danske aktører er det kun elproducenter og en mindre del forbrugssiden (fjernvarmens elkedler), der kan byde ind i markedet. Andre typer af fleksibelt elforbrug og markedsaktører fra Danmarks nabolande udelukkes fra markedet, og kan dermed ikke bidrage til at øge konkurrencen og sikre lavere elpriser til de danske elforbrugere.

Med overgangen til en ny markedsmodel vil Energinet muliggøre, at alt fleksibelt forbrug kan deltage i markedet. Det samme gælder norske vandkraftværker og andre billigere og regulerbare alternativer. Det vil både øge konkurrencen og sikre lige vilkår for adgang til markedet. I tillæg hertil vil overgangen til et større internationalt marked også have en betydelig gavnlig effekt på den regionale CO2-udledning. Energinets beregninger estimerer, at en ny markedsmodel har en afledt reduktionseffekt på 1 million tons CO2 årligt.

Markant mere modhandel udfordrer nuværende model

Med til billedet hører også, at en markant stigende efterspørgsel efter de danske modhandelsressourcer sidste år medførte, at ca. 9 procent af den potentielle danske vindmølleproduktion blev lukket ned. Det svarer til, at de to havmølleparker Horns Rev 1 og 2 stod stille i hele 2020, eller til 350.000 husstandes årsforbrug – og vindmøllerne leverede vel at mærke kun halvdelen af den samlede modhandel.

Når markedet skal ændres netop nu, er det fordi, Tyskland har et stort og markant stigende behov for at købe modhandel i Danmark. Det tyske elnet er ikke tilstrækkeligt udbygget, og derfor møder strøm fra Danmark og Nordtyskland en flaskehals, når det skal sydover – ned til de store byer og forbrugscentre længere nede i Tyskland. Tyskland er imidlertid ifølge europæiske regler forpligtet til at give langt mere kapacitet til transport af strøm over landegrænsen, end flaskehalsene rent faktisk giver mulighed for.

Derfor må Tyskland ”modhandle” og enten nedregulere produktion - altså betale fx danske producenter for ikke at lave den strøm, de allerede har solgt i day ahead-markedet – eller opregulere forbrug, fx betale fjernvarmen for at bruge mere strøm i elkedler.

Indlægget fortsætter under illustrationen.

Specialregulering, mængder 2019-2020

I 2020 skete en tredobling af energimængderne til specialregulering, svarende til 10 procent af det samlede danske elforbrug.

Illustration: Energinet

Sidste år skete der en tredobling af de energimængder, som lukkes ned i Danmark. De nedlukkede mængder svarer efterhånden til 10 procent af det samlede danske elforbrug. Ikke nok med at de modhandlede mængder voksede fra 1.312.000.000 kilowatt timer i 2019 til 3.048.000.000 kilowatt timer i 2020, prisen blev også fordoblet i perioden. I 2020 blev der i gennemsnit betalt 17,7 øre per nedreguleret kWh til danske aktører mod 9,2 øre per kWh i 2019.

Så når Energinet ønsker at indføre en ny model for modhandel, så tager det udgangspunkt i Energinets grundlæggende opgave med at sikre effektive markeder med størst mulig konkurrence og adgang for flest mulige aktører samt lave elpriser til forbrugerne.

Beslutninger om fremtidige investeringer bør foretages på baggrund af prissignaler fra velfungerende konkurrencemarkeder og elsystemets behov for fleksibilitet, således at fjernvarmeværkernes investeringer viser sig rentable i et grønt, sundt og langsigtet perspektiv.

Set over en årrække fra 2006 til 2020 har der været en stabil vækst i kapaciteten i elkedler, uanset om de blev opsat i årene før specialregulering, i årene med meget små mængder specialregulering eller i de seneste år med massiv specialregulering og flerdobling af priserne.

Indlægget fortsætter under illustrationen.

Elkedler, installeret kapacitet 2006-2020

Installeret kapacitet, danske elkedler, 2006-2020.

Illustration: Energinet

Fleksibelt forbrug fra elkedler er en vigtig komponent i integrationen af stadig mere vedvarende energi, men det bør ske på lige vilkår og i fri konkurrence med andre danske og udenlandske forbrugere.