Gør Norden og Danmark en forskel i den globale klimakamp?

Brødtekst

Svaret er ubetinget ja. De nordiske lande og den nordiske energisektor kan og bør tale med stor vægt i den globale klimakamp. 

Målt på et sammenlagt BNP er Norden – Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige – verdens 13. største økonomi – lige efter Sydkorea, og hvad angår vedvarende energi, indtager Norden en suveræn førsteplads i Europa.

Hvis Norden var et land, ville det have Europas største andel af vedvarende energi. Med 52 procent er andelen af den vedvarende energi i Norden næsten tre gange større end andelen af vedvarende energi i hele EU (18 procent). Her er det desuden vigtigt at understrege, at den nordiske elforsyning allerede i dag er stort set renset for fossile brændsler og CO2.
 
Det faktum gør, at Norden har et solidt udgangspunkt, når vi de kommende år – gennem blandt andet en øget elektrificering – skal gøre vores nationale varme- og transportsektorer lige så CO2-neutrale som vores elforsyning.  

Danske fodaftryk 

Vestas – verdens største vindmølleproducent – er et eksempel på, at danske aktiviteter gør en kæmpe forskel for det globale klima. 

Laver vi f.eks. det tankeeksperiment, at Danmark fik lov til at tælle CO2-reduktionerne fra Vestas-møllernes udenlandske elproduktion med i det danske CO2-regnskab, ville Danmark for længst have været CO2-neutralt. Den 113 GW vindkraft-kapacitet som Vestas har stående rundt om i verden fortrænger hvert år 150 millioner ton CO2. Det er tre gange de samlede danske udledninger på 48 millioner ton CO2-ekvivalenter.

Statistisk set svarer Vestas-møllernes globale CO2-reduktioner præcis til de nordiske landes samlede energirelaterede udledninger af drivhusgasser (152 millioner ton CO2-ekvivalenter i 2018) eller tre gange så meget, som den samlede nordiske vejtransportsektor udleder årligt, inklusiv alle biler, busser samt lette og tunge lastbiler.

Det er selvsagt ikke hensigtsmæssigt at tælle CO2-reduktioner fra Vestas eksporterede vindmøller med i det danske klimaregnskab. Men eksemplet illustrerer, at de globale effekter af danske aktiviteter allerede er omfattende. 

Vestas er kun én virksomhed. Vi kan fortsætte tankeeksperimentet, f.eks. ved at tælle de globale CO2-effekter af Danfoss’ termostater, ROCKWOOL’s isolering, Grundfos’ pumper, Ørsteds havmølleparker og NKTs elkabler med i regnestykket. Mange – rigtig mange - bække små …

Nordiske fodaftryk

Udvider vi tankeeksperimentet til resten af Norden, bliver det åbenlyst, at de nordiske lande har meget klimateknologi, erfaring og ekspertise at tilbyde en fremtidig CO2-neural verden. 

Svenske Scania sidder på en femtedel af markedet for lastbiler og lancerede tidligere på året sin første fuldt elektriske lastbil med en rækkevidde på op til 250 km. på en opladning. 

En anden nordisk solstrålehistorie finder vi i Norge, hvor virksomheden REC Solar har bevist, at det er muligt at blive førende udvikler af solcelleteknologi i et land, hvor solen på tider af året og i visse områder er helt fraværende. Siden etableringen i 1996 har REC Solar leveret mere end 38 millioner solpaneler. 

Island har længe været eksperter på geotermisk energi, og netop nu opfører islændingene verdens største Direct Air Capture-installation, som er i stand til at indfange og lagre luftens CO2 i undergrunden, hvor det vil blive omdannet til kalksten. 

Norge og Finland topper The Global Energy Innovation Index  . Ifølge indekset er vores nordiske naboer de eneste to lande i verdenen, der investerer tilstrækkeligt med offentlige midler i rene energiteknologier.

De nordiske lande har således alle forudsætningerne for at påvirke den globale klimakamp positivt og med stor effekt.

Fremtidens skærpede konkurrence

Verden er en anden end da Vestas for godt 40 år siden påbegyndte serieproduktion af vindmøller på bagkanten af den anden oliekrise i 1979. I modsætning til dengang jagter de fleste af verdens industrialiserede lande i dag det næste teknologieventyr inden for vedvarende energi og andre klimaløsninger. 

Det er ikke mindst Danmarks skyld, som med vindmøllerne blev eksponent for et af verdens mest bemærkelsesværdige eksporteventyr inden for grøn teknologi. Konkurrencen inden for udvikling af klimavenlig energiteknologi er blevet betydeligt skærpet, og forandringerne sker i meget højere tempo end tidligere, som Nokias tidligere formand og CEO, finske Jorma Ollila, skriver i sin strategiske gennemgang af den nordiske energisektor: Nordic Energy Cooperation: Strong today – stronger tomorrow. 

Nøglen til at overleve i den skærpede konkurrence er at udvikle og styrke det nordiske samarbejde inden for klima- og energiforskningen, sådan at vi i Norden kan fastholde vores styrkeposition og de heraf afledte eksportmuligheder, mener Jorma Ollila. 

Og Danmark lader til at være enig med den tidligere Nokia-boss. I en dugfrisk ny grøn forskningsstrategi skriver den danske regering, at den grønne omstilling kræver et stærkt forsknings- og innovationssamarbejde, og at ”internationalt samarbejde løfter kvaliteten af dansk forskning og giver adgang til benebrydende viden, finansiering og talent uden for Danmark”. 

Når det gælder forskning i klimavenlig energiteknologi er der rigtig meget viden, erfaring, talent og finansiering at trække på blandt virksomheder, forskningsmiljøer, embedsværk og finansieringskilder i vores nordiske nabolande og eksisterende samarbejder.