Glem ikke klimaet på finansloven

Forhandlingerne om næste års finanslov er gået i gang, men i år er meget anderledes, fordi coronakrisen fortsat kaster skygger over dansk økonomi. Desværre er klimaet fraværende i regeringens udspil, skriver Dansk Energi, der mener, at det er oplagt og indlysende at bruge klimaindsatsen til at afbøde konsekvenserne af coronakrisen
Brødtekst

Der er gode muligheder for at investere sig ud af den økonomiske krise ved at sætte skub i grønne tiltag, der gavner klimaet og jobskabelsen. Vi når ikke den ambitiøse målsætning for 2030, hvis vi ikke går i gang nu - der er ingen tid at spilde. Dansk Energi har præsenteret en ønskeliste med konkrete forslag, som politikerne bør tage fat på allerede nu.

1. Investeringer i grøn transport

Eldrup-kommissionen har med Anders Eldrup i spidsen leveret sine bud på modeller for fremtidens bilbeskatning. Det afgørende fra Dansk Energis synspunkt er, at man vælger en afgiftsmodel, der bidrager til, at der i 2030 er en million færre fossile biler på de danske veje.  Færre benzin- og dieselbiler og flere elbiler – en million flere i 2030 – er en forudsætning for at nå 70 pct.-målsætningen.

Udover selve indholdet er det afgørende, at der kommer en hurtig afklaring, så markedet ikke går helt i stå, og danske (el)bilkøbere ved, hvad de har at indrette sig efter. Vi vil gerne advare mod at lade elbilerne ramme afgiftsmuren til januar. Hvis det ikke er politisk muligt at lande en aftale hurtigt, opfordrer vi til, at man forlænger den nuværende afgift med endnu et år.

I dag er elbiler begunstiget af en elafgift på samme lave niveau som den, politikerne netop har tildelt el til varme. Den lave sats for strøm til biler er midlertidig med udløb ved udgangen af næste år. Eldrup-kommissionen foreslår ikke at gøre lettelsen permanent. Dermed risikerer elbilejeren, at afgiften stiger fra 0,4 øre pr kWh til 89 øre pr kWh, hvilket svarer til en ekstraudgift på brændstof på ca. 3300 kr. for en gennemsnitlig for elbilejer.

Vi mener, at el til elbiler fortsat i fremtiden skal beskattes på samme niveau som el til opvarmning. Det skal være økonomisk attraktivt at vælge et grønt køretøj, ellers får vi aldrig danskerne over i elbiler i det omfang, klimamålet forudsætter.

2. Grøn varme til alle

Der bliver ikke plads til fossile brændsler i det grønne regnskab, når vi skal nå 70 pct.-målsætningen i 2030. Det betyder et farvel til olie- og naturgasfyr, og det kræver større tilskyndelse end i dag. Ved at sænke kilowattgrænsen for elvarmeafgiften fra 4.000 kWh til 3.000 kWh kan man give en grøn håndsrækning til husstande med et lille elforbrug. De får i dag ikke fuld værdi af den forestående sænkelse af elvarmeafgiften, men betaler den almindelige elafgift på ca. 89 øre pr kWh for en stor del af elforbruget til varmepumpen.

3. Mere vedvarende energi og mindre udledning i landbruget

I lighed med persontransporten er der en opgave at løse for dansk landbrug, når udledningen skal reduceres kraftigt over de kommende 10 år. Et af grebene er et opgør med beskatningen af lavbundsjorde med vedvarende energi. I dag beskattes jordene som industrijord, og vi foreslår, at den i stedet beskattes som landbrugsjord. Det vil give større incitament til at udtage lavbundsjorde, som så igen vil reducere CO2-udledningen i landbruget og give plads til vedvarende energi på land. Det kunne være solceller eller landvindmøller.

Regeringen lægger op til at skrotte den bredbåndspulje, som siden 2016 har bidraget til udbygningen af den digitale infrastruktur i de dele af landet, hvor forbrugerne fortsat ikke er tilkoblet fibernet. Vi opfordrer til at lade puljen fortsætte, da den i visse egne er en forudsætning for få tilstrækkelig dækning.

Det er vigtigt at huske, at hvis vi slækker på kravene ét sted, så skal en anden sektor holde for. Siger man fra politisk hold nej til at mindske udledningen for personbiler, landbruget, den tunge industri mv., så skal den mindskede udledning findes et andet sted. Der er er ingen gratis omgange her.

Endelig skal vi ikke glemme, at vi også med forskningsindsatsen skal finde svar på, hvordan vi kommer helt i mål med vores klimaambitioner. Det giver aktivitet, og det skal prioriteres på finansloven. Her er det så vigtigt at få korrigeret, at de mange midler vi henter fra EU's forskningsbudgetter ikke som i dag skal modregnes i forskningsreserven. EU skal bruges til at løfte vores forskningsindsats, ikke det modsatte. 

Coronakrisen har ramt dansk økonomi hårdt – det er desværre tydeligt for enhver. Den må imidlertid ikke koste fokus på den klimaindsats, vi står overfor. Grønne investeringer skaber arbejdspladser og tager samtidig fat om klimaopgaven. Det er muligt at lade svarene på de respektive kriser arbejde sammen.