Fynske forbrændinger vil indfange knap en halv mio. ton CO2 inden 2030

18. januar kl. 06:001
Fynsværket, kul, kraftvarmeværk, kulkraft, affaldsvarme, Fjernvarme Fyn
Illustration: Fjernvarme Fyn.
Håbet er at integrere CO2-fangsten med et Power-to-X-anlæg, der kan komme til at stå på Fjernvarme Fyns matrikel.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Affaldsforbrændingerne på Fyn melder nu også ind med storstilede projekter for CO2-fangst. På havnen i Odense præsenterede Fjernvarme Fyn og Fortum-koncernen mandag et nyt samarbejde om CO2-fangst i henholdsvis Odense og Nyborg og planer om et muligt fælles Power-to-X-anlæg. 

Konkret annoncerer de to parter, at man nu går i gang med et forundersøgelsesarbejde, der inden udgangen af i år skal være færdigt og tjene som beslutningsgrundlag for den videre proces. 

»Forundersøgelsen skal for det første klarlægge, hvad det er for noget teknologi, vi skal bringe i anvendelse, og hvordan de forskellige dele af den skal spille sammen. Derudover er der hele den økonomiske side af sagen: Hvad koster sådan et anlæg, hvad koster det at drive det, og hvordan ser business casen ud,« siger Jan Strømvig, direktør i Fjernvarme Fyn om det arbejde, der nu går i gang.

Fjernvarme Fyn er i fuld gang med at sluse det sidste kul ud af varmemikset inden udgangen af i år, hvor værket vil blive omlagt til naturgas og bruges som spidslastværk. Derudover er forsyningsselskabet også i gang med at opføre et nyt flisfyret værk og råder allerede over et halmfyret værk samt en række lokale kraftvarmeværker. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det er i første omgang affaldsforbrændingen, man har udset sig til det kommende fangstanlæg, fortæller Jan Strømvig, som også oplyser, at udledningen fra dette anlæg fordeler sig 50-50 mellem fossilt og biogent CO2. I Nyborg skal fangsten ligeledes ske på Fortums forbrændingsanlæg for farligt affald, det gamle KommuneKemi-anlæg.

Parterne forventer inden 2030 at kunne fange godt 340.000 ton CO2 i Odense og knap 140.000 ton CO2 i Nyborg. 

PtX inde på matriklen

Selvom der endnu er mange bevægelige dele, der kan påvirke, hvilken retning projektet går i, har parterne allerede set sig lune på at anvende den indfangne drivhusgas frem for blot at lagre den.

»Vi skal selvfølgelig gå efter det projekt, der har den bedste driftsøkonomi, og som giver bedst mening. Men vi mener, at man på den lange bane skal bruge CO2’en og ikke bare lagre den. For hvis vi skal kunne producere fremtidens materialer og brændstoffer, så skal der bruges noget kulstof, og derfor tænker jeg, at lagringsteknologien er et overgangsfænomen,« siger Jan Strømvig og tilføjer, at det sagtens kan være, at man i projektet må starte med at lagre den indfangne CO2, hvis PtX-drømmene først senere kan materialisere sig.

Trods den usikkerhed adskiller Fjernvarme Fyns og Fortums udmelding sig fra hidtidige udmeldinger om CO2-fangstprojekter sig ved at tænke PtX som en helt integreret del af fangst-delen. Faktisk så integreret, at det måske skal stå på samme matrikel.

»Arbejdstesen indtil videre er, at tingene skal stå så tæt på hinanden som muligt, så vi optimerer logistikken. Vi tænker, at anlæggene (PtX-anlæggene, red.) formentlig godt kan stå her på vores matrikel,« siger han og nævner kulpladsen på det gamle Fynsværket, der inden længe vil ligge tom hen.

Idéen er at pulje CO2-fangsten på ét procesanlæg, der så kan forædle CO2’en fra begge forbrændinger med grøn brint.

»En del af synergien mellem fangst på Fortums anlæg i Nyborg og så vores her i Odense er jo også, at vi kan udnytte den indfangne CO2 på et fælles PtX-anlæg. Om den CO2 skal transporteres på lastvogne eller i gennem en rørledning, er så noget af det, vi skal se på nu,« siger Jan Strømvig.

Fortum er allerede engageret i PtX-projekter og arbejder sammen med Perstorp Group i Sverige om producere e-metanol til sidstnævntes kemiproduktion. Fortums datterselskab, Uniper, er ligeledes involveret i en stribe projekter om grøn brint.

Og så er Fortum også på forkant med selve fangstdelen, da den finske energikæmpe allerede har realiseret CO2-fangst i mindre skala på et anlæg i Oslo i Norge, som led i det ambitiøse CCS-projekt Longship.
 
»Ved at indgå et samarbejde med Fortum, mener vi, at vi er kommet et stort skridt fremad, fordi de allerede har gjort sig nogle erfaringer på deres anlæg i Oslo og jo også har Power-to-X-kompetencerne i koncernen,« siger Jan Strømvig. 

Kamp om støtten

Der er endnu mange ubekendte i projektets økonomi, hvorfor en del af forundersøgelsesarbejdet også skal helliges følsomhedsberegninger af forskellige fremtidige udfald.

I den forbindelse bliver de regulatoriske detaljer, som endnu mangler at falde på plads, enormt vigtige, påpeger han. Det er eksempelvis udestående regulatoriske spørgsmål såsom den kommende grønne skattereform og indførsel af en ensartet CO2-afgift, samt revision af EU’s CO2-kvotesystem i forbindelse med Fit-for-55-pakken.

Én ting der dog ser ud til allerede nu at være mejslet i sten, er den danske stats villighed til at støtte CO2-fangst med store summer.

Med CCS-aftalen fra før jul blev første del af den 16 milliarder kroner store CCUS-pulje udmøntet med et erklæret mål om, at midlerne skulle føre til 0,4 mio. ton CO2 i 2025. Anden del af udmøntningen af støttemilliarderne tager politikerne først stilling til i 2023, når man har gjort sig erfaringer med den første runde.

Den første delpulje åbner for ansøgninger i år, og som tidligere beskrevet her på GridTech ligger der i hvert fald allerede to ansøgninger i bunken fra ARC og Vestforbrænding. Hver især er disse projekter store nok til at indfrie hele målsætningen på 0,4 millioner ton.

Men det får nu ikke Fjernvarme Fyns direktør til at tænke, at løbet er kørt.

»Når vi kender udbudskonditionerne, så vil vi tage stilling til, om det er første eller anden runde, vi går efter. Selvom vi sætter en deadline i 2030 for vores ambitioner, så er vi stadig interesseret i at komme i gang så hurtigt som muligt. Og hvis der er penge at hente, så kan det da godt være, vi løber lidt hurtigere. Men det er klart, det selvfølgelig er noget vi også kigger interesseret på.«

Fjernvarme Fyn oplyser, at potentialet for fangst på længere sigt er op mod 900.000 ton CO2. Det vil dog først kunne realiseres på den anden side af 2030.

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
18. januar kl. 18:26

0,5 million tonCO2 lyder umiddelbart imponerende. Men lidt novice googling, giver flg. tal:

Det giver ca 11,52 tons CO2 per ha, så 43.402 ha skov vil vel virke lige så godt. 43.402 ha lyder af meget, men det er jo altså kun 7% af det nuværende skov areal.

Nu er de danske skove jo ikke optimeret til CO2 optag, men hvis man istedet dyrkede Paulownia (altså gik efter maksimal CO2 optag og max tømmer produktion) er de mest optimistiske tal helt oppe på et optag på 1.000 tons CO2 per ha i træernes ottende leveår. https://paulownia.dk/klima/Nok lidt rosenrødt (og udgivet af en producent af Paulownia kloner!!), men hvis blot halvt sandt, skal vi måske konvertere nogle af landbrugets marginal jorder til Paulownia og få konstruktions- og møbeltræ ud af det eller til Pil og få biobrændsel ud af det.

Jeg har ikke inddraget hvad det er produktet fra CO2 fangsten fortrænger, hvor det jo er nemt at fornemme at fortrængning af fossilt brændstof er en rigtig, rigtig god ide. Men fortrængning af bygningsbeton med bygningstræ er jo også en god ide.