Fuld ilandføring af strøm kræver et år mere end ønskescenariet for Thor
Stik mod Klimarådets nyligt fremlagte anbefalinger ser nettilslutningen af havmølleparken Thor ud til at blive forsinket ét år. Det har et udsnit af potentielle bydere på havmølleparken gjort klart ifølge en politisk orientering, som Politiken er kommet i besiddelse af.
Havmølleparken er sammen med to andre parker planlagt som en del af energiforliget fra 2018, og orienteringen er givet fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til partierne bag forliget. Thor-parken skulle efter aftalens plan være i fuldt i drift med udgangen af 2017 og i bedste fald være nettilsluttet i andet kvartal af 2024. Men det bliver tidligst i midten af 2025, lyder dommen fra de mulige bydere på parken:
»De potentielle bydere siger, at de ikke kan nå at bygge til 2024. Det mener de ikke, de kan, fordi budfristen ligger for sent i forhold til idriftsættelsesplanen,« siger Martin Risum Bøndergaard til GridTech.
Martin Risum Bøndergaard er politisk chef i flere af bydernes brancheorganisation Wind Denmark, og ifølge ham er der særligt én årsag til, at tidsplanen bliver urealistisk:
»Hovedforklaringen på forsinkelserne er, at den fulde ilandføring, som ligger som en del af udbuddet, ville kræve, at budfristen lå tidligere, hvis det skulle være muligt for byderne reelt at idriftsætte parken i 2024,« siger Martin Risum Bøndergaard.
Etablering af ilandføring tager tid
For i modsætning til eksempelvis udbuddet på det igangværende byggeri af Kriegers Flak, hvor Energinet står for ilandføringen af strømmen, indeholder udbuddet på Thor et krav om etablering af både offshore transformer-platform og kabler til land.
Processen, fra en vinder af udbuddet er fundet i slutningen af 2021, til der er gennemført VVM, truffet investorbeslutning, fundet sourcing på vindmøllerne og etableret ilandføring, tager ifølge Wind Denmarks politiske chef op mod fulde tre år. Altså længere end den tid, der er indlagt i Energiforligets tidsplan for havmølleparken, som efter planen skulle være klar til at blive sat i drift i første halvdel af 2024.
»Den nye model med full-scope-udbud stiller nye krav til byderne,« siger Martin Risum Bøndergaard, som derfor peger på, at tidsplanen for de to andre havmølleparker i Energiforliget ligeledes er urealistiske.
Opfordring til at fremskynde tidsplan
Ifølge ham er der tale om en »selvopfyldende profeti«, for brancheorganisationen har påtalt problemstillingen over for embedsværket lige siden foråret 2018 inden vedtagelsen af energiforliget.
Ligesom Klimarådet, der peger på, at »Udbud og idriftsættelse af havvindmølleparker vedtaget i regi af energiaftalen fra 2018 bør fremrykkes«, opfordrer Wind Denmark ligeledes til, at de to resterende parker fra energiforliget kommer i udbud tidligere end planlagt.
Udover risikoen for mulige forsinkelser på de to endnu unavngivne parker peger Martin Risum Bøndergaard også på, at en mere flydende anlægsproces kan sikre, at opgaven ikke bliver givet til udenlandsk arbejdskraft på grund af tidspres for at nå et mål om at have alle tre parker i drift inden 2030:
»Hvis der skal sikres størst mulig sandsynlighed for, at havvindsatsningen også giver danske arbejdspladser, skal der også sikres en jævn kadance i udbygningen,« lyder det fra Wind Denmarks politiske chef.
Politiken beskriver desuden, hvordan et flertal i Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg kræver, at klima-, energi- og forsyningsministeren stiller med et beslutningsgrundlag for en fremrykning af planerne for de to andre parker allerede i denne måned. Dan Jørgensen har dog svaret, at en sådan beslutning tidligst vil blive truffet i april i forbindelse med klimahandlingsplanerne.
