Forskningsminister om Power-to-X: »Vi skal turde prioritere det her«

Foto : Socialdemokratiet

Forskningsminister om Power-to-X: »Vi skal turde prioritere det her«

Mange pile peger i retning af, at vi skal skrue op for forskning, udvikling og investering i konverteringsteknologier, så PtX kan bidrage til et fremtidigt CO2-neutralt samfund. Det skal understøttes politisk, mener forskningsministeren. 

Alene de seneste to dage har intet mindre end tre analyser og klimaudspil understreget pointen: Vejen til at nå 2030-reduktionsmålene og et nuludledningssamfund i 2050 indeholder en satsning på Power-to-X. 

Torsdag udgav IDA sit udspil ‘IDAs Klimasvar’, hvor electrofuels i tung trafik ses som en nødvendighed. Samme dag fulgte Energinet og Dansk Energi trop med en fælles analyse af både behovet for konverteringsteknologier og en udbygning af infrastrukturen til at rumme brint og andre gasser, der indgår i konvertering fra ‘Power’ til ‘X’. Og endelig præsenterede Radikale Venstre fredag deres klimaudspil, der ligesom både Klimarådet og regeringens klimapartnerskab for energi og forsyning ser Power-to-X som en nøglebrik for at nå Danmarks klimamål. 

Læs også: IDA Klimaplan: Vi får brug for 1400 MW nye gaskraftværker

Men som flere af ovennævnte rapporter, udspil og anbefalinger også har påpeget, kan potentialerne i Power-to-X kun opnås, hvis teknologierne udvikles yderligere. Og her kommer konverteringsteknologierne til at konkurrere om forskningsmidlerne med nogle af de andre teknologier, som også kan blive vigtige brikker i vejen til 2030: 

»Noget af det, vi tidligere ikke har diskuteret meget, er, om vi skal sætte en meget stor muskel ind bag én af disse ting, eller vi skal smøre det [forskningsmidlerne, red.] ud over flere teknologier,« forklarede forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen til et IDA-debatarrangement om netop Power-to-X og forskning afholdt fredag morgen. 

Og adspurgt om hvorvidt hun ønsker at ‘smøre’ et ekstra lag på forskning og udvikling af Power-to-X, svarede ministeren:

»Jeg tror, vi skal turde prioritere det her.«

Læs også: Partnerskab vil sætte fuld fart på VE-udbygningen

Noget bliver tabt mellem universiteter og erhvervsliv

Selvom det vil betyde, at andre ting bliver valgt fra, udtrykte ministeren til dagens debat et behov for opprioritering af forskning i og støtte til enkelte teknologier, »hvis vi for alvor vil i mål.«

Og netop med teknologier, der som Power-to-X består af en række kendte komponenter og koncepter, der endnu ikke har fundet vej fra universitets forskningslokaler til et kommercielt marked, er der brug for politiske rammer til vejvisning. 

Med henvisning til en ekspertanalyse af Danmarks innovationssystem fra november 2019, forklarede Ane Halsboe-Jørgensen, hvordan der eksisterer en vis træghed med at få dansk forskning ført ud over rampen, trods gode forudsætninger:

»Vi har et forskningssystem i verdensklasse og et dynamisk erhvervsliv. Men et eller andet sted her i mellem, taber vi noget på gulvet,« sagde ministeren under dagens debat. 

Her mener både hun og dagens øvrige debattører, professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, forsknings- og udviklingsdirektør Poul Georg Moses fra Haldor Topsøe og IDA’s formand Thomas Damkjær Pedersen, at demonstrationsprojekter er en vigtig prioritering af forskningsmidlerne. 

Få verdener til at mødes

For demonstrationsprojekter kan nemlig få flere verdener til at mødes på tværs af forskning, industri og offentlige institutioner. Og det er nødvendigt for at kunne udvikle teknologien:

»Vi skal have nogle erfaringer med de problemer, som det (Power-to-X, red.) skaber, når det kommer ud i virkeligheden,« pointerede Brian Vad Mathiesen, der med egne ord er »meget stor fortaler« for at teste teknologien af i hele værdikæden fra forskerne, over virksomhederne til slutbrugerne i form af lastbiler, fly og skibe. 

I en ny analyse har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og IDA netop vist, hvordan denne værdikæde i forbindelse med electrofuels kan skabe op mod 22.000 jobs frem mod 2030. Men så skal der skrues op for samspillet mellem særligt forskning og erhvervsliv, så vi kan sikre den nødvendige udvikling af konverteringsteknologier:

»Vi har en stor udfordring med, hvordan Power-to-X bliver af betydning for industrien,« vurderede Poul Georg Moses fra Haldor Topsøe.

Læs også: Dansk Power-to-X er en oplagt eksportvare til naboer med få VE-ressourcer

Gode danske forudsætninger

Én af årsagerne til dette er ifølge udviklingsdirektøren, at konverteringsteknologierne i dag eksisterer i så lille en skala, at de ikke kan konkurrere i pris med andre teknologier. Men kun ved at hælde »elektroner fra vindmøller og solceller ned i tanken på lastbiler og fly«, som Brian Vad Mathiesen formulerede det, kan vi nå de sidste, svære procentdele af reduktionsmålet.

Igen var der dog enighed blandt alle fire debattører om, at forudsætningerne for at skabe en reel business case for Power-to-X er til stede i Danmark:

»Danmark er den bedste testbed til at få udviklet og testet den her teknologi,« fastslog Brian Vad Mathiesen med henvisning til, at vi allerede har udbygning med vindmøller, der kan genere den grønne strøm, et fjernvarmenet, der kan aftage overskudsvarmen fra elektrolysen, et gasnet, der kan håndtere de konverterede gasser, et forskningsmiljø, der er stærkt på området, og virksomheder, der beskæftiger sig med lignende teknologier. 

Læs også: Energinet analyserer: Sektor-kobling med PtX er vejen til reduktionsmål og klimaneutralitet

Samme styrker fremhævede Ane Halsboe-Jørgensen, der mener, at det er et politisk ansvar at fremme teknologien med rette regulering og økonomiske midler. Og ved at tænke på tværs og få verdener til at mødes:  

»Det handler om, hvordan vi binder forsknings- og erhvervspolitik sammen,« lød ét af svarene fra forskningsministeren.