Forsker om Energinets regneark: Nej, producentbetalingen øger ikke VE-investeringen 

Kitzing
Illustration: Lena.
Energinets regneark over konsekvenserne af producentbetalingen og tilhørende udkast til en bruttoliste over argumenter for at indføre den giver ikke belæg for at sige, at producentbetalingen fremmer VE-investeringer, lyder det fra DTU-forsker. 
17. maj kl. 05:30
errorÆldre end 30 dage

Det er en kende langt ude at påstå, at producentbetalingen ligefrem skulle øge VE-investeringen. Sådan svarer Lena Kitzing, lektor og leder af forskningsgruppen ‘samfund, marked og politik’ på DTU instituttet Vindenergi og Energisystemer, da Gridtech for nylig beder hende om at kommentere Energinets interne konsekvensvurdering af den producentbetaling, der træder i kraft til januar - en konsekvensvurdering, som Gridtech har fået aktindsigt i og som både favner et udkast til en bruttoliste over Energinets argumenter for producentbetalingen og et regneark fyldt med regneeksempler på, hvad indgrebet reelt kommer til at betyde for de forskellige typer af aktører. 

Læs også: Sådan finder du rundt i Energinets regneark om producentbetaling

Lena Kitzings kommentar går på, at det jævnfør bruttoliste-udkastet er en fagmedarbejders 'helt klare vurdering', at en ny omkostningsbaseret og geografisk differentieret producentbetaling ikke vil bremse VE-udbygningen frem mod 2030. Tværtimod vil producentbetalingen ifølge listen give en væsentlig bedre udnyttelse af eksisterende og nyetableret elinfrastruktur ift placeringen af ny VE-kapacitet. Elinfrastrukturen omtales i udkastet som den mest begrænsende ressource i VE-udbygningen, og da den nye producentbetaling forventes at hjælpe med at få udnyttet el-infrastrukturen mere effektivt, sådan at nettet vil kunne rumme mere VE end ellers, vil det dermed kunne komme til at øge VE-udbygningen frem mod 2030 og ikke bremse den, står der i udkastet. 

Men det argument holder ikke, vurderer Lena Kitzing. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det ville kun være tilfældet, hvis elnettet var en fikseret ressource, som det ikke kan lade sig gøre at skrue op for.. I virkeligheden ligger drivkraften for VE-udbygningen i at finde balance mellem udbud og efterspørgsel på energien selv – elnettet skal så sørge for at energien kan nå frem dertil hvor der er brug for den. Der er jo ikke en naturlig begrænsning af elnettet på den lange bane. Der er ikke noget til hinder for at udbygge elnettet mere og mere, der hvor der er behov og økonomi for det,« siger Lena Kitzing, der slår fast, at udviklingen først og fremmest styres af de frie markedskræfter.

Læs også: Aktindsigt: Energinet har kortlagt konsekvenserne af producentbetaling

»Drivkraften for VE-udbygning er markedskræfterne: hvis varen - VE inkl. tilslutning - bliver dyrere, så vil der alt andet lige blive bygget mindre VE. Det behøver dog ikke nødvendigvis betyde, at der på sigt kommer færre projekter da det også afhænger af mange andre faktorer, bl.a. støttemodellen,« siger hun. 

Vælter næppe business-casen

Lena Kitzing er også skeptisk overfor et andet argument, som Energinet fremfører på sit udkast til bruttoliste, nemlig, at producentbetalingen hverken før eller efter sin ikrafttrædelse kommer til at være en økonomisk begrænsende ressource for vind- og solprojekter.  

»Energinet synes det tydeligvis ud fra sine egne gennemsnitsbetragtninger - den holdning afspejles i hvert fald i det regneark, som Gridtech gav mig indblik i – men i bund og grund burde det spørgsmål snarere besvares af udviklerne af de enkelte projekter end af Energinet.«

Læs også: Energi-analytiker: Overvej at sætte processen om producentbetaling i bero

Når det er sagt, synes Lena Kitzing godt om Energinets mere økonomiske argumenter - det gælder fx argumentet om, at producentbetalingen kommer til at give aktørerne et incitament til at koble sig på nettet de steder, hvor det i forvejen er godt rustet til yderligere belastninger således at man minimerer behovet for udbygninger.

»De økonomiske argumenter som Energinet bruger omkring incitament og effektivisering af elnettet og dets udbygning giver mening og er relevante,« siger hun og fortæller, at der ifølge regnearket er lagt op til et stort spænd i producentbetalingen fra 6.6 DKK/MWh (havvind) til 74.7 DKK/MWh (PV i et rødt DSO område). 

Hun bider mærke i, at producentbetaling for landvind og kystvind ifølge de nedfældede estimater i regnearket kommer til at udgøre mellem 7-8 pct af de totale omkostninger over levetiden for et gennemsnitsprojekt bygget i 2023. For havvind gælder det mellem 2 og 5 pct.  af de totale omkostninger over levetiden. For solcelleanlæg kommer producentbetaling ifølge regnearket til at udgøre mellem 8 pct og helt op til 23 pct af de totale omkostninger over levetiden - det høje tal for projekter i de røde områder.

Læs også: 1 mio. kr. pr. MW: Nye priser for tilslutning af VE er offentliggjort

»Ud fra Energinets egne antagelser for teknologiomkostningerne og for fremtidige elpriser kan det ikke forventes for de billigste teknologier og de bedste lokationer ift producentbetalingen, at den estimerede ekstrabetaling på 5-10 pct. af de samlede omkostninger ville vælte business-casen på et gennemsnitlig landvind-anlæg eller stort PV-projekt i dag,« siger Lena Kitzing. 

Værre ser det efter hendes vurdering ud for de projekter, som under de aktuelle vilkår ligger på vippen til at blive profitabelt og som (ud fra Energinets gennemsnitsbetragtninger og antagelser) lige akkurat kan bygges uden støtte, som f.eks. kystnær vind, risikerer at komme i klemme efter producentbetalingen er trådt i kraft eftersom, at den udløser 7- 8 pct. ekstra omkostninger.

»De teknologier, der ifølge regnearket har den største producentbetaling, som fx rooftop PV, ville i dag under alle omstændigheder ikke være i stand til at blive bygget på markedsvilkår – her kan man måske argumentere for at disse projekter kan indhente de ekstra omkostninger igen gennem støttesystemet. Men det kræver, at støtten bliver udformet sådan, at det kan lade sig gøre, hvilket ikke er tilfældet i dag,« siger hun. 

Sværere at låne penge

Lena Kitzing advarer om, at udviklerne kan komme i yderligere problemer, hvis en stor del af producentbetalingen skal falde som et up-front tilslutningsbidrag. Problemet er, at udviklerne skal finde en måde at finansiere de beløb længe før, at de får en indtjening fra projektet.

Læs også: Fusionen er gennemført: Danske energi-aktører er nu samlet i én organisation

»Ikke alle udviklere har samme gode muligheder for at låne flere penge til samme lav pris,« siger Lena Kitzing. 

Mange producenter modsætter sig den kommende producentbetaling fordi de frygter, at den  vil spolere deres indtjening. Men udfordrer Energinets beregninger ikke det argument, eftersom at producenter i dag kan tjene væsentligt mere på deres strøm som for blot to år siden? Hvis producenter kommer til at betale 1 - 6 øre/kWh mere for at koble sig på nettet, så vil det nok ikke ødelægge businesscasen for VE-anlæg generelt?

»Mine kommentarer tager højde for tilslutningsomkostningerne med den forventede indtjening jeg har set på Energinets prisfremskrivninger og lavet en gennemsnitsestimat, og her afspejles den høje  indtjeningen kun  i det seneste år,« siger hun.  

Vil den indtjening da ikke blive ved med at være så høj? 

»På den korte bane, ja. Men på den lange bane er det ikke til at vide, da området er under stor udvikling. Og da der er så mange faktorer i spil er det svært at sige, hvad priserne kommer til at være. Selv om man kan prissikre sin indtjening i dag og seks år frem, så ved vi ikke, hvad der sker derefter. Energipriserne vil afhænge af, hvordan verden kommer til at se ud, hvor stor elforbruget er, CO2-udgifter, om vi lykkes med at implementere PtX og alt muligt andet. Og derfor kan Energinet heller ikke bruge den høje elpris som argument for, at alle har råd til producentbetaling,« siger hun og tilføjer:

»I øvrigt skal dette ikke være hovedargumentet for at etablere et nyt princip for hvordan vi fordeler omkostningerne for elnettet i vores samfund – det skal baseres på en samfundsøkonomisk effektivitetsbetragtning, og under hensyntagning af hvordan de forskellige aktører rammes.«

Analytiker efterlyser transparens

Hans Henrik Lindboe, der er partner i Ea Energianalyse, når ud fra regnearket frem til, at der lægges op til en merpris for solcelleanlæg bliver 5-10 øre/kWh og 2-3 øre /KWh for landvind de første 20 år af elproduktionen.

Læs også: Små gaslagre giver høje elpriser i Europa

»Det kan for mange anlæg være prohibitivt,« siger Hans Henrik Lindboe.

»Der er i princippet ikke noget galt med at indføre en producentbetaling. Men det er vigtigt stof, og derfor skal der være transparens omkring hvordan den bedst udformes. Den bør ikke fremkaldes i netselskaberne mørkekammer,« siger han. Står det til ham bør regeringen overveje at sætte indførelsen af producentbetalingen på hold, og lave et bredereforarbejde, som indbefatter:

  • at udarbejde en samlet plan for hvor meget sol og vind vi ønsker i Danmark
  • lave en uafhængig analyse af betalingsevnen for sol og vind  under hensyn til tarifsystemer i nabolande
  • vurdere den reelle meromkostning i både lokalnet og overordnet net ved at sol og vind placerer sig forkert. Beregningen bør basere sig på viden om det fremtidige net.
  • give mulighed for smart-grid tilslutning hvor sol og vind kan samplacere sig, og hvor de har mulighed for at vælge fx ”90% netadgang” fremfor 100% netadgang.
  • iværksætte en lang høringsproces, således at aktører og analytikere har god tid til at forberede sig, gennemregne konsekvenser og fremlægge alternative forslag.

»Regeringens nye plan for at sætte turbo på den grønne omstilling ‘Danmark Kan Mere II’ vil have at sol udbygges med en faktor 10 for at nå klimamålene – og for at udfase russisk gas. Det mål bliver tydeligvis sværere at nå,« siger Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger