Første CO2-lager på dansk sokkel skal stå klar i 2025

2 kommentarer.  Hop til debatten
CCS, CO2-lagring, undergrunden
Illustration: Energistyrelsen. Se større version
Nyt politisk forlig skal sikre udbygning af hele værdikæden for CO2-fangst og -lagring. Samtidig udmøntes første del af kæmpe støtte-pulje, som er potentiel redningskrans for ARC’s storstilede CO2-fangstdrømme.
15. december 2021 kl. 08:43
errorÆldre end 30 dage

Regeringen og næsten samtlige af Folketingets partier vil have hele værdikæden for CO2-fangst og -lagring (CCS) op at køre inden 2025 og vil allerede fra næste år begynde at udmønte støttemilliarderne, der skal få det til at ske.

Det er den korte opsummering af den aftale, som tirsdag blev indgået af et meget bredt flertal i Folketinget. 

Formelt udgør den nye aftale den manglende halvdel af Danmarks samlede CCS-strategi. Første halvdel blev aftalt i sommer, men fokuserede udelukkende på lagringsdelen, da dette led i værdikæden kræver flest lovændringer og tager længst tid at etablere. 

Denne nye aftale fokuserer på hele værdikæden fra selve fangsten over transporten via rørledninger og til lagring i eksempelvis udtjente oliefelter i Nordsøen. Til det formål udmønter aftalen første del af den 16 milliarder kroner store CCUS-pulje, der blev sat til side for halvandet år siden med klimaaftalen for energi og industri. 

Den store pulje udmøntes i to etaper og skal i første omgang føre til reduktion af i alt 0,4 mio. ton CO2 i 2025. 

Puljen åbner for ansøgninger allerede næste år, men kan ifølge aftaleteksten kun søges af ‘fangstoperatører’, som har ‘tilstrækkelig finansiel og teknisk kapacitet til at levere de forventede reduktioner miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt’. 

Godt nyt for ARC

Det leder naturligt tankerne hen på Amager Ressourcecenter (ARC), der i 2025 har planer om at fange 500.000 ton CO2 årligt fra skorstenen på Danmarks største affaldsforbrændingsanlæg, Amager Bakke – og netop står i en penibel sitation, hvor det kommende anlæg mangler etableringsstøtte.

Tilbage i november fik ARC lidt af en mavepuster fra EU. Den europæiske Innovationsfond afslog nemlig at tildele projektet knap 900 mio. kr. i en støtterunde, som affaldsselskabet ellers havde sat sin lid til at blive en del af.

Dengang udtrykte ARC’s direktør stor skuffelse, samt at man nu ville indstille kikkerten mod den danske CCUS-pulje. Tirsdagens aftale vækker derfor ikke overraskende begejstring hos affaldsdirektøren.

»Pengene til CO2-fangst skal hurtigst muligt ud at arbejde. Jo før, jo bedre. ARC vil naturligvis ansøge om midler, og hvis en del af midlerne finder vej til os på ARC, ser det rigtig positivt ud for at kunne fange 500.000 tons CO2 årligt fra slutningen af 2025,« udtaler Jacob H. Simonsen i en pressemeddelelse.

Som led i den nye strategi skal CCUS-puljen udmøntes på ‘markedsbaseret’ vis. Det skal i denne sammenhæng forstås sådan, at det bliver kraftværksoperatører som ARC, der modtager alle midlerne og dermed har ansvaret for at 'skabe' resten af forsyningskæden ved efterfølgende at gå ud på markedet og købe sig til bortskaffelses- og lagringsdelen.

Støtten udbetales pr. ton dokumenteret CO2-reduktion, og i aftalen forventes det, at cirka halvdelen skal dække værkets egne omkostninger til fangsten, mens den anden halvdel skal bruges på at købe sig til bortskaffelse og lagring af gassen. Der sættes ikke beløb på, hvor mange af de 16 milliarder kroner, der forventes udbetalt i denne første fase af puljens udmøntning.

Roser og rysten på hovedet

Anden del af udmøntningen af støttemilliarderne tager politikerne først stilling til i 2023, når man har gjort sig erfaringer med den første runde. Med den fulde udmøntning er det håbet, at samtlige af puljens 16 milliarder skal føre til en reduktion på 0,9 mio. ton CO2. 

Spørger man klimatænketanken Concito er det ikke videre ambititøst. Organisationen har selv regnet sig frem til, at det økonomiske og klimamæssigt bæredygtige potentiale for CCS ligger på 5 mio. ton i 2030, hvor punktkilderne er hhv. affaldsforbrænding, biogas og industriprocesser. Alligevel ser Concito gode takter i den nye aftale.

»Aftalen bringer os ikke i mål, men den skaber det nødvendige grundlag for at fange og lagre store mængder CO2 i undergrunden fremover. Det er vigtigt, at vi hurtigt kommer i gang med at udnytte potentialet for CO2-fangst og lagring, for alle tons tæller, når det gælder om at nå vores ambitiøse klimamål,« siger Christian Ibsen.

Hos Klimarådet er der ros til regeringen og politikerne for nu endelig at få strategien på plads. Rådet har lige siden sin hovedrapport fra 2020 ‘Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion’ haft CO2-lagring som et væsentligt redskab i forhold til at nå klimamålet i 2030.

»Det er vigtigt, fordi det er et område, som regeringen satser meget på i forhold til at opfylde 2030-målet og 2025-målet. Skal CCS bidrage til det, så skal det gå hurtigt, fordi det stadig er en ung og forholdsvis uprøvet teknologi,« siger Klimarådets formand, økonomiprofessor Peter Møllgaard til Politiken.

Mere skeptisk er professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen, som mener, at strategien kommer for sent.

»Vi skulle nok have været i gang for et par år siden i virkeligheden. Og selvom vi havde været i gang for et par år siden, kunne det stadig være vanskeligt at nå bare en lille mængde i 2025. Det her, det er en svær teknologi,« siger han til DR.

Transport er et lokalt anliggende

Direktøren for ARC, Jacob Simonsen, understreger også vigtigheden af at få opbygget et transportnetværk til CO2’en, formentlig i form af en dedikeret rørinfrastruktur. 

Som ARC’s leder for CCS-projektet tidligere har fortalt til Ingeniøren, har affaldsforbrændingen en meget god idé om, hvordan de vil fange drivhusgassen, men ingen anelse om, hvad de skal stille op med de stor mængder CO2, når først de går i fuld drift hen mod slutningen af 2025.

Transportdelen adresseres da også i den nye aftale, som vil tilgå problemstillingen lokalt i første omgang. 

Ifølge aftaleteksten vil man oprette klyngesamarbejder i København, Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Fredericia, Odense, som hver får til opgave at undersøge muligheder, behov og omkostninger for etableringen af en sådan infrastruktur. Disse drøftelser skal gå i gang i klyngesamarbejderne i løbet af næste år.

Efter sommer er det ifølge en tidsplan for CCS fremlagt af regringen meningen, at det regulatoriske skal på plads samt afklaring af, hvilken rolle staten skal spille i forhold til det kommende forsyningsnet. I 2024 skal selve rør-ledningerne etableres, fremgår det.

Lagring gøres lovligt

Hvad angår lagringsdelen, så er det også nyt, at regeringen og partierne nu entydigt går efter at have danske lagringsfaciliteter klar allerede i 2025 – med al sandsynlighed offshore i udtjente olie- eller gasfelter. 

I øjeblikket er det dog slet ikke lovligt at etablere CO2-lagre på det danske søterritorium, så det vil aftaleparterne hurtigst muligt råde bod på.

»Partierne er enige om, at alle tilladelsesregimer i forhold til CO2-lagring skal være klar tidsnok til, at dansk lagring er muligt i 2025, så dansk lagerkapacitet kan være en potentiel aftager for indfanget CO2 i første udmøntning af CCUS-puljen,« lyder det i aftaleteksten.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), skal efter planen åbne for ansøgninger om tilladelse til lagring af CO2 i Nordsøen inden udgangen af 2022 ifølge den nye aftale.

Energistyrelsen oplyser samtidig, at man allerede er i gang med ‘opbygge rammerne for det regelsæt, der gør det muligt at give tilladelser til geologisk lagring af CO2 i den danske undergrund’. Man har tilmed også igangsat en såkaldt strategisk miljøvurdering af planen for udbud til lagring i den vestlige del af Nordsøen.

Artiklen fortsætter under illustrationen.

Kort, Nordsø, CO2-lagring, strategisk miljøvurdering, CCS
Energistyrelsen har igangsat en strategisk miljøvurdering (SMV) for dette potentielle udbudsområde i den vestlige del af Nordsøen. Illustration: Energistyrelsen. Se større version

Lovliggørelsen af CO2-lagring i Nordsøen er led i en større strategi om ‘at realisere Danmarks rolle som europæisk hub for lagring af CO2’, sådan så Danmark i videst muligt omfang også bliver i stand til at modtage andre EU-landes indfangne CO2. 

Det skal give mulighed for at bidrage til reduktioner uden for Danmarks grænser samt understøtte overgangen fra arbejdspladser i olie- og gasbranchen til nye grønne arbejdspladser på CCS-området.

 

Og aktørerne er allerede i fuld gang med forberedelserne. Tirsdag modtog det såkaldte Greensand-konsortium, som har olieselskabet Ineos i spidsen, nemlig 197 mio. kr. fra en anden del af statskassen. Målet er at konvertere et udtjent oliefelt i Nordsøen til et CO2-lager, der kan tage imod otte millioner ton indfanget CO2.

Støttemidlerne, der kommer fra statens Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), skal finansiere konsortiets pilotprojekt, hvor CO2 importeret fra Belgien skal pumpes ned i Nini West, en tømt olieboring som olie- og gasselskabet Ineos har licens til.

»Helt lavpraktisk skal vi nu i gang med det forberedende arbejde i forhold til at sikre os, at vi kan få CO2’en fra Antwerpen, vi skal have gjort hele logistikken omkring containere, skibsdelen og så videre klar. Og så skal vi til at forberede platform derude til at få en rig henover og også sørge for, at vi kan pumpe det ordentligt ned. Det er et helt projekt, som løber af stablen nu, og som kommer til at vare over de næste to år,« sagde Ineos-direktøren til Ingeniøren i går.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har udpeget enorme lagringspotialer på dansk sokkel til cirka 22 milliarder ton CO2, hvilket svarer til 500-1.000 års dansk udledning. De billigste steder at bruge er dog kystnære eller under landbaseret lagring.

Med i den nye aftale er Socialdemokratiet (regeringen), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Sammen med dette års finanslov, hvor der ligeledes blev sat midler af til CCS, er der nu initiativer i gang inden for området, som skal føre til reduktion af i alt 1,4 millioner ton i 2030.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i den videnskabelige debat.
settingsDebatindstillinger
#2
Peter Bunde Hansen
15. december 2021 kl. 14:15

Hvorfor ikke investere i mere natur? Naturen har i millioner af år virket som stabilisator på CO2 indholdet i atmosfæren. Og natur gavner biodiversitet og mennesker og grundvand.

#1
Niels Kristian JENSEN
15. december 2021 kl. 13:10

Det interessante tal mangler: Hvor meget energi (kWh) skal bruges for at "begrave" et ton CO2?