Varmepumper kommer til at spille en afgørende rolle i at gøre den danske boligopvarmning CO2-neutral i 2030. Både i form af store, kollektive varmepumper på fjernvarmeværkerne og som individuelle varmepumper i boliger udenfor fjernvarmenettet.
Varmepumper kommer til at spille en afgørende rolle i at gøre den danske boligopvarmning CO2-neutral i 2030. Både i form af store, kollektive varmepumper på fjernvarmeværkerne og som individuelle varmepumper i boliger udenfor fjernvarmenettet.

Foto : Hofor

Fjernvarmen til politikerne: Fokusér på opvarmningen, og skaf 44 procent af 2030-målet

Dansk Fjernvarme præsenterer i dag et politisk udspil, der viser, hvordan grøn omstilling af boligopvarmning kan bidrage med 44,4 procent af CO2-reduktionerne i 2030-målet. Første skridt er et særskilt varmespor i de kommende klimaforhandlinger.

»Fjernvarmen kan levere 44 % af det danske klimamål for 2030.«

Sådan lyder det klare budskab, som pryder forsiden at det politiske udspil, Dansk Fjernvarme i dag har præsenteret

Budskabet i 'Grøn varme til hele Danmark i 2030' er ikke som sådan nyt. Ej heller de i udspillet præsenterede teknologier og tiltag til at nå dertil. Og det er måske netop pointen med udspillet: 

»Summen af udspillet er, at det ikke er rocket science, der skal til for at udleve reduktionspotentialet for boligopvarmningen. Det er kendte virkemidler, der kan tages i brug allerede nu,« siger direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen.  

Forudsætningen for at høste disse 'lavthængende frugter' er dog, at der laves de rette politiske prioriteringer og beslutninger i nærmeste fremtiden, forklarer Kim Mortensen. Det synes at være essensen af det nye udspil: 

»Der er tale om nogle få instrumenter, der kræver politisk handling her og nu. Og så kan der handles ret hurtigt derefter,« lyder det fra fjernvarmedirektøren.

Som eksempel fremhæver Kim Mortensen prioriteringen af geotermi i landets største byer, der har potentiale til at dække 10 procent af varmebehovet i 2030 og 30 procent på sigt, hvis barrierer i Undergrundsloven fjernes, og der gives kendte langsigtede rammevilkår og udviklingsstøtte. 

Tre initiativer til reduktionsbidraget

Udspillets budskab om, at fjernvarmen kan bidrage med at nå knap halvdelen af reduktionsmålet på 70 procent i 2030, hviler på tre tiltag: 

En omstilling af den eksisterende fjernvarme til at være CO2-neutral i 2030, en omlægning af den individuelle opvarmning i 500.000 boliger fra fossile brændsler til fjernvarme eller varmepumper, og fjernvarmens bidrag til grøn varme i erhvervsbygninger og procesvarme. 

CO2-neutral fjernvarme
Dansk Fjernvarmes bud på, hvordan opvarmningen kan bidrage til at nå målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030. Tallene er baseret på Energistatistik (Energistyrelsen), faktiske emissionen inkl. LULUCF.
Illustration: Dansk Fjernvarme

Her fylder det første punkt mest. Både hvad angår reduktionspotentialet, der alene anslås at være på 33,2 procent af 2030-målet ved at gøre fjerne- og kraftvarme CO2-neutral, og hvad angår udspillets beskrivelse af de teknologier og regulative virkemidler, der skal til for at indfri potentialet.

Men fælles for alle tre tiltag gælder, at der foruden udpegning af de rette teknologier og anbefalinger til, hvordan regulering og rammevilkår skal fremme teknologierne, er en politisk appel: 

Fokusér indsatsen på opvarmning her og nu. 

Klimaforhandlinger med eget varmespor

»Vi opfordrer til, at boligopvarmningen skal have selvstændigt forhandlingsspor i de kommende forhandlinger om en klimahandleplan. Energi og forsyning skal ikke behandles i en stor samlet kasse,« mener Kim Mortensen. 

Dansk Fjernvarmes direktør er klar over, at den nuværende corona-krise gør hele forhandlingssituationen usikker og lægger et tidspres på politikerne, som kan få indflydelse på, hvordan forhandlingerne vil foregå. 

Han håber dog alligevel, at den politiske opbakning til et separat varme-spor, som blandt andre Venstre og de Radikale har udtrykt, vil holde stik: 

»Jeg vil være bekymret for, at opvarmningen ellers vil ligge under for et stort fokus på udbygningerne af vindkraft og af elnettet.«

En bekymring, der oplagt kan ses i kølvandet på processen omkring regeringens nedsatte klimapartnerskaber, hvor buddene fra energi- og forsyningssektoren med Dansk Fjernvarmes egne ord skal ses som et »partsindlæg« fra elsektoren trods repræsentation af en lang række af andre sektorer. 

Læs også: Skarp kritik af partnerskabsproces: Vi har nærmest ikke været med

Energiplanlægning er nøgleordet

I forlængelse heraf kan det nye udspil ses som Dansk Fjernvarmes anbefalinger til de kommende forhandlinger, og selvom et separat forhandlingsspor for opvarmningen umiddelbart lyder som en opfordring til sektoropdelt klimahandling, er det ikke Kim Mortensens ønske: 

»Det er vigtigt ikke at skabe sektoropdeling, men -integration. Vi skal have sektorerne til at arbejde sammen, så vi eksempelvis kan få spildevand tilsluttet en varmepumpe, så overskudsvarmen kan bruges i fjernvarmen,« siger Kim Mortensen. 

Læs også: Eksperter til politikerne: Pas på med sektoropdelte klimastrategier

Han ser for sig, at fjernvarmen, som en fleksibel el-forbruger med store varmepumper koblet med lagre og aftager af overskudsvarme fra eksempelvis power-to-x-anlæg, kan blive en central spiller i at understøtte elektrificering af samfundet. Men kun hvis der gennemføres strategisk energiplanlægning på lokalt plan: 

»Kommunerne skal have muligheder for at lave varmeplanlægning, der kan understøtte en samlet energiplanlægning. Det er det modsatte af konkurrenceudsætning på hver enkelt beslutning i energisystemet, hvor det billigste vinder,« siger Kim Mortensen. 

Farvel til naturgas-favorisering

Dette taler direkte ind i nogle af de konkrete anbefalinger til de statslige politikere, som, Dansk Fjernvarme mener, bør efterleves for at sikre, at både lokale myndigheder og fjernvarmeselskaber kan indfri opvarmningens reduktionspotentiale. 

Det omhandler ændringer i projektbekendtgørelsen i form af afskaffelse af de statsligt fastsatte beregningsforudsætninger og genindførsel af tilslutningspligten eller et lignende kommunalt planlægningsværktøj: 

»Man skal ændre på de måder, man beregner samfundsøkonomien på i dag. Der gælder, at der både skal være positiv samfundsøkonomi og brugerøkonomi. Men her strander mange projekter ved ikke at kunne hamle op med naturgas,« mener Kim Mortensen. 

Ud over et opgør med “naturgas-favoriserende” rammevilkår som kraftvarmekravet,  brændselsbindinger og ovennævnte, lægger Dansk Fjernvarme i udspillet op til indførsel af eltariffer, der skal understøtte et fleksibelt forbrug, at elvarmeafgiften til fjernvarme skal sidestilles med industriens afgiftsregler for procesvarme, og at en udrulningen af en planlagt indtægtsramme- og benchmarkbaseret regulering stoppes og erstattes af en mere tillidsbaseret regulering.

Og så er der et ønske om en fremtidig vision for brugen af biomasse. 

Læs også: Danske biomasse-varmeværker vil fyre derudad frem til 2042

Biomassen kan ikke undgås

Der er ifølge Kim Mortensen ikke tale om et bud på en samlet vision, men en opfordring til politisk diskussion af én sådan. Og den kan oplagt indebære følgende tre anbefalinger fra Dansk Fjernvarme: 

Gør et bæredygtighedskrav i stil med Dansk Energi og Dansk Fjernvarmes frivillige brancheaftale gældende for al brug af biomasse og erstat biomassefyring med varmepumper, overskudsvarme og geotermi i grundlasten på varmeværkerne

»Vores forventning er, at varmpepumper med de rette rammebetingelser kan dække 50 til 60 procent og måske endda en højere procentdel af opvarmningen i 2030,« spår Kim Mortensen, men siger også: 

»Vi tror på, at der bliver mindre biomasse og mindre affald på sigt, men det vil være en del af opvarmningen - også på den lange bane.«

Det rette miks af teknologier i en fremtidig CO2-neutral fjernvarme vil ifølge Kim Mortensen være bestemt af de lokale forhold og kan med fortsat affaldsforbrænding kun lade sig gøre med en modsvarende CO2-fangst. 

Til gengæld skal biomasse- og affaldsforbrænding altså fylde mindre i grundlasten på sigt. 

grundlast teknologimiks
Dansk Fjernvarmes bud på, hvordan teknologimikset kan sammensættes for grund-, mellem- og spidslast i fremtiden CO2-neutrale fjernvarme.
Illustration: Dansk Fjernvarme