Energistyrelsen fortsætter arbejdet med at få lokal accept af VE-projekter
Energistyrelsens analyse konkluderede et behov for justeringer af de eksisterende VE-ordninger samt nødvendigheden af oprettelsen af en salgsoption for bedre at kunne kompensere naboer til VE-anlæg, hvilket ikke nødvendigvis fjerner den lokale modstand, men danner grundlag for bedre samarbejde.
Tak til Kristian Borch for hans synspunkt i GridTech den 17. december og de pæne ord om Energistyrelsens netop afsluttede analyser af VE-ordningerne i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Det skal dog pointeres, at Energistyrelsen ikke har foretaget en gennemgang af hele VE-loven. Vi har med afsæt i Energiaftalen af 29. juni 2018 foretaget et eftersyn af hhv.
Vil du have fuld adgang til GridTech?
GridTech er for professionelle i energibranchen, der har særligt fokus på integrationen mellem energisystemer i omstillingen af infrastrukturen mod et CO2-neutralt og elektrificeret samfund.
Replik til replik
Jacob Henrik Juul giver en fin replik til min analyse af Energistyrelsens notat om VE loven - dvs. tre ud af fire virkemidler: køberetsordningen, værditabsordningen (som stadig gælder), og faktisk også grøn ordning, som er den der udløb 21. februar 2018. Garantifonden til gengæld bliver ikke omtalt i Energistyrelsens seneste notater on VE-loven.
Jacob Henrik Juul afslutter med følgene synspunkt: "Lokale projekter kan uden tvivl spille en rolle, men det kræver en vis pondus og kapital at skabe de store projekter, som formentlig kun findes hos de større og professionelle opstillere af VE-anlæg."
Dette synspunkt er jeg meget uenig i, og det kan faktisk dokumenteres, at det ikke er rigtigt. Samsø er mere end selvforsynende med vedvarende energi og det er trods alt en ø med 3.724 indbyggere. Et endnu bedre eksempel er verdens største solvarme anlæg, som ligger ved Silkeborg, og levere årligt 80.000 MWh svarende til årsforbruget på 4.400 almindelige parcelhuse. Anlægget er ejet af fjernvarmeselvskabet Silkeborg Forsyning. Det er i er i den grad et lokalt forankret projekt da Silkeborg Forsyning er ejet af Kommunen. Fjernvarme selskabernes forretningsmodel, er efter min bedste overbevisning den retning man skal kikke i. Fjernvarmeselskaberne er enten ejet af kommunerne eller forbrugerne, og er per lovdekret non-profit. Lur mig om ikke fjernvarmeselskaberne har pondus og kapital til at udvikle andre former for VE end solvarme. Jeg synes det skal komme an på en prøve, og der burde være penge til et forskningsprojekt, der undersøger alternativer til det vi nu ved ikke virker.
Det undre mig et lille smule at Energistyrelsen holder fast i en overbevisning om, at pondus og kapital til at skabe de store projekter, formentlig kun findes hos de større og professionelle opstillere af VE-anlæg. Historien og tallene viser jo at det ikke er rigtigt - ikke længere i hvert fald nu hvor de professionelle udviklere har plukket de lavt hængene frugter. Jeg minder om, at en meget stor og professionel udvikler lige er løbet ind i vældige problemer med Vesterhav Nord og Syd på grund af manglende lokal forankring, og dermed accept.
Mvh. Kristian Borch, seniorforsker DTU