Energistyrelsen: Forhøjet risiko for mangel på strøm

6. september kl. 05:083
elforsyning genrepix
Illustration: Maria Tuxen Hedegaard, Energinet.
Europas elforsyning er under pres. Energistyrelsen kan derfor ikke afvise, at man må tage »det absolut sidste værktøj« i brug.

Danmark risikerer ‘i værste fald’ at ende i så alvorlig en elforsyningskrise, at det bliver nødvendigt at lukke for strømmen til borgere og virksomheder. Det oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Få fuld adgang til GridTech

GridTech er målrettet professionelle, der arbejder med elektrificering og integration af energiformerne i energisektoren.

Få 3 uger gratis prøve abonnement til GridTech. Betalingskort er ikke påkrævet, og du vil ikke blive flyttet til et betalt abonnement efterfølgende.

Du kan også få tilsendt et tilbud til dig.

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til GridTech
Alt indhold på GridTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
6. september kl. 21:07

Hvis det går så galt, at vi skal have brown-outs, så vil det vise sig om de forskellige aktører har lært noget af de tidligere strømafbrydelser.

Det viste sig, disse gange, at forsyningen ikke er planlagt og udført for at kunne prioritere kritiske brugere: hospitaler, tog og metro.

Det bliver interessant om der er lavet ændringer ....

ad markedøkonomi: den "model" fælder for et frit marked, den gælder ikke i et marked, hvor forbrugerne ikke har et reelt alternativ - f.eks. skal borgerne have lys og varme. Alternativet er ubetalte regninger, og så er markedsøkonomien sat ud af kraft.

3
7. september kl. 00:01

f.eks. skal borgerne have lys og varme. Alternativet er ubetalte regninger, og så er markedsøkonomien sat ud af kraft.

Naturligvis er markeds-aspektet kun relevant i forhold til det store flertal, der godt kan betale deres regninger. Her vil afgiftslettelsen - som enhver anden prisreduktion - "alt andet lige" medføre en reduceret spareindsats, dvs. højere forbrug, hvilket i den foreliggende situation er stærkt uhensigtsmæssigt.

Derimod kan man roligt give noget hjælp til lavindkomstgrupper, der ikke kan- eller har voldsomme problemer med at betale deres regninger. De vil ikke ændre deres i forvejen minimale forbrug blot fordi de får råd til at betale.

1
6. september kl. 10:23

Der er i efterhånden mange år blevet sagt og skrevet en del om den grundlæggende problematik:

  1. Termisk kapacitet er i årevis blevet nedlagt med store politiske fanfarer. Motivet har været det nationale energiregnskab, som hver gang bliver forbedret. Resultatet er, at vi er kommet i stærkt underskud med backup til den grønne produktion fra sol & vind.
  2. Energinet's reaktion har været at basere systemet på udenlandsk backup. I praksis betyder det at problemerne er skubbet videre til naboerne: I liberaliseringens navn skal de jo levere, blot vi vil betale!

Vi er nu ved at nå det punkt, hvor denne strategi skal vise sin holdbarhed i praksis. Det bliver spændende!

At politikerne forsyningsteknisk tilsyneladende lever i en virtuel verden ses også af det seneste forslag om at afhjælpe situationen vha. nedsættelse af elafgiften. Tilsyneladende har de ikke fået læst s.1 i grundbogen om markedsøkonomi...