Energiø Bornholm kræver over 30 milliarder kroner i statsstøtte
Økonomien for Energiø Bornholm, der fra 2030 skal være opsamlingssted for 3 GW grøn el fra havvindmøller, går fra at være dårlig til endnu dårligere.
Det viser opdaterede vurderinger af projektets rentabilitet, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har udarbejdet, og som Ingeniøren er kommet i besiddelse af.
GridTech er målrettet professionelle, der arbejder med elektrificering og integration af energiformerne i energisektoren.
Få 3 ugers gratis prøveabonnement. Betalingskort er ikke påkrævet, og du bliver ikke flyttet til et betalt abonnement efterfølgende.
Du kan også få tilsendt et tilbud til dig.
- emailE-mail
- linkKopier link
Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Hvor adskiller energiøerne sig efterhånden fra atomkraft. De er abnormt dyre og tager ufatteligt lang tid, hvilket jo plejer at være de primære argumenter mod atomkraft?
(og nej dette er ikke et "atomkraft ja-tak ligegyldigt hvad"-indlæg). Jeg er rent faktisk nysgerrig.
En opfordring til ing.dk - Jeg savner en nøgtern økonomisk og anlægstidsmæssig sammenligning mellem a-kraft og energi-ø projekterne.
De nuværende atomkraftværker (etablerede eller nye):
- har lang anlægsperiode = stor teknisk / økonomisk risiko
- har brugt brændsel som få lande har en holdbar plan for opbevaring af. Finland er eet af de få, som har en teknisk / politisk holdbar plan. Mange opbevarer det "lokalt" i årtier.
- har produktionsanlæg med samme problemer som brændslet, hvortil kommer tekniske "udfordringer" ved nedrivning, herunder langt tidsforløb.
Personligt mener jeg de fleste atomkraftværker har en lav, men ikke negligibel, driftsrisiko. Der er en forøgelse af denne risiko ved dels uagtsomhed fra ejerne og driftspersonalet, dels uvillighed til implementering af relativt simple forebyggende foranstaltninger (prepositionering af udstyr, maskiner og materialer - alle med en masse som udelukker lufttransport i tide). Manglende villighed til at høre og at forstå krav og anbefalinger fra "eksperter".
Modsætningsvis handler energiøer mest om økonomi OG vurdering af ikke-atomare alternativer.
OG SÅ falder himlen ned på mit syndige hoved .....
PS: Som civilingenlør med stærkstrøm og reaktorfysik som specialer, så har jeg en vis indsigt.
Hvor adskiller energiøerne sig efterhånden fra atomkraft. De er abnormt dyre og tager ufatteligt lang tid, hvilket jo plejer at være de primære argumenter mod atomkraft?
Det er netop korrekt. Energiøerne kombinerer ulemperne fra atomkraft med ulemperne fra vindmøller. I det mindste er de ikke radioaktive.
Det lidt trælse er, at ordet "energiø" skal på det hele til at lyde af noget helt nyt som man derfor skal smide en masse penge i. Lige nu ser de vist ud til at der skal smides 30 mia i Bornholmprojektet istedetfor de ca 0 kr man lagde ud med. Det er lidt useriøst og en måde at få snablen i den store kasse. Og hvis måske 70-80% af produktionen skal uden-ø's og måske endda udenlands så skal financering måske gentænkes - og denne gang uden skåltaler fra energiø Slotsholmen,
Det undrer mig lidt at man snakker om energiø Bornholm på samme måde som de kommende energiøer ude i "Vesterhavet". Bornholm projektet er vel et helt normalt havvindmølle projekt hvor produktionen bliver ført i land på Bornholm og man derfra skal finde ud af hvordan og hverhen produktionen skal gå. So el (jævn/veksel) eller måske som brint eller andet produkt.
Hvis termen energiø er på den slags setup skal vi vel også tale om energiø Fyn, energiø Sjælland og energiø Vendsyssel.
Men så lyder det måske ikke så fremadsynes og visionært...
Hvis termen energiø er på den slags setup skal vi vel også tale om energiø Fyn, energiø Sjælland og energiø Vendsyssel.
Hvis det BARE var at opsætte regulære havvindmøller, så er der mange der byder ind under åben-dør-ordningen - så det ville ikke koste statstilskud at gøre det.
Udfra det, konkluderer jeg at de må ville bygge noget specielt dyrt her (og muligvis en reel ø - a la ved vestkysten - som også lyder som et tåbeligt projekt, omkostningen ved etablering af øer vs. normale havvindmøller, taget i betragtning :)
Ideen med energiøerne er, at de ikke blot skal være forbindelspunkter for lokal produktion, men samtidigt være knudepunkter mellem flere markeder. Så elforbindelserne fra øerne får en dobbeltrolle som transmissionsforbindelser.
I den sammenhæng giver Bornholm god mening som energiø.
er det så ikke blot et krydsfelt ? :-)
Tjo. Hvor mange af dem har man ude midt i havet på HVDC-forbindelser?
Det er rent spind, som lød godt oprindeligt - altså et opfundet begreb for begge.
Lyder anderledes end Åkirkeby Havvindemøllepart eller Arnager Rev Vindmøllepark.
Frederik Læssøe Nielsen udtaler blandt andet: *"Projektet emmer af demokratisk underskud." *
Det synes jeg Frederik Læssøe Nielsen har en pointe i, lad os få formålet og eventuelle ulemper på bordet. Regeringen, måske mest Mette Frederiksen, taler med en kriseretorik; klima, Putin, Corona, Ukrainekrig, arbejdsudbud, behandlingsgaranti, zombie apokalypse osv alt sammen noget som er relevant, men kunne man ikke være lidt positiv og forvente en vis positivisme fra befolkningen? Vi er en del som hverken er klimabenægtere og/eller atomkraftforfægtere.
Kennedy evnede, og jeg sammenligner ikke Kennedy med Mette Frederiksen, at skabe entusiasme om måneprojektet. Den moderne vindmølle kommer fra Danmark, vi har store havområde brugbare for havvind, vi ligger i et elektriske knudepunkt, vi er stærke på mange områder indenfor grøn omstilling, det her kan være vores Mars moment, som på grund af førnævnte forhold bør være mere indlysende at skabe entusiasme omkring. Og man skaber ikke entusiasme ved at holde ting skjult.
"Dette svarer til 10,5 milliarder kroner per GW"
Det lyder dyrt for en upålidelig energikilde der i bedste fald er til rådighed bostaveligt talt som vinden blæser! Energiøen (Bornholm) er gratis så tør dårligt tænke på hvad den tilsvarende ø i Nordsøen løber op i effektivt per GW (upålidelig) el-effekt..
Energiøen (Bornholm) er gratis så tør dårligt tænke på hvad den tilsvarende ø i Nordsøen løber op i effektivt per GW (upålidelig) el-effekt..
Den meget dyre elforbindelse fra øen til det danske fastland er langt kortere i Nordsøen - hvor vindressourcerne også er en smule højere.
Til gengæld anløber strømme så, hvor der virkeligt er brug for den. Og jeg spekulerer på, hvordan økonomerne beregner værdien af, at strømmen anløber ved hovedstaden, hvor man også kan anlægge PtX produktion og udnytte spildvarmen til FV?
Lige præcis ptx produktion er vist billigere at lave tættere på vindmøllerne - dvs. på bornholm, end i københavn (da de vil spilde værdifuld transmissionskapacitet ellers)
Det er sjovt, hvor ofte man ser nøjagtigt den samme vending fra forskellige personer. Har Michael Fos udstyret dig med actioncards, du kan skrive af fra?
Tip: Hvis du bruger copy-paste i stedet for at skrive, slipper du for slåfejl såsom "bostaveligt".
den artikel er godt nok snæversynet. og jeg har ingen sympati med økonomi Frederik. for det først hvem har nogensinde påstået at alle vigtige offentlige anlæg skal være rentable. det er en meget mærkelig måde at tænke på. så kunne vi jo ligeså godt droppe alle anlæg for rensning af spildevand. det er da helt sikkert billigere. og hvis vi endelige snakker om rentabilitet og gæt på fremtiden. så kan vi jo diskutere hvad prisen på en kWh skal være. hvad med 8 kr/kwh som den lå på for et par måneder siden. så skal det nok være rentabelt.
Det er fra politisk hold stillet krav om rentabilitet. Det står i alle indgåede aftaler om energiøerne.
Du må så forklare hvad der er omfattet af rentabilitet. Hvad er omfattet ?
Se mit indlæg #8.
Her er uddrag af det materiale, jeg har fået adgang til (der er en del).
Usikkerhed og beregningsforudsætninger for rentabilitetsvurderingen
Rentabilitetsvurderingen for EØB er behæftet med betydelig usikkerhed, og resul- taterne er yderst følsomme over for de forudsætninger, der er lagt til grund, her- under om udviklingen i VE-kapacitet, energisystemerne generelt samt efterspørgs- len efter el i både Danmark og udlandet langt ude i fremtiden - efter 2030.
Det skal på den baggrund fremhæves, at det alene er muligt at sandsynliggøre renta- biliteten i et givet scenarie for etableringen af EØB, og at den sandsynliggjorte
rentabilitet er underlagt betydelig usikkerhed. Det er altså ikke på forhånd muligt hverken at garantere, at projektet vil være rentabelt eller kan opføres støttefrit.
Der er til brug for beslutningsgrundlaget både udarbejdet en klassisk samfunds- økonomisk rentabilitetsvurdering af projektet samt en supplerende samfundsøko- nomisk analyse fra Energistyrelsen.
Samfundsøkonomisk rentabilitetsanalyse: Rentabilitetsanalysen er udarbejdet ved brug af den gældende praksis for udregning af samfundsøkonomiske effekter, hvor der bruges en klassisk cost-benefit vurdering af den samfundsøkonomiske rentabilitet.
Dette følger metoden i de tidligere udarbejdede rentabilitetsskøn, og som præsen- terer rentabiliteten i projektet for fire forskellige scenarier for udviklingen i den
fremtidige grønne omstilling i det danske og europæiske energisystem. Der er såle- des både udarbejdet et nedre skøn for grøn omstilling (frozen policy), et ligevægts- korrigeret scenarie, et delvist målkonsistent skøn, der søger at tage højde for,
hvordan energisystemerne udvikler sig, hvis dele af de udmeldte målsætninger (både nationalt og internationalt) forventes indfriet samt et øvre skøn for grøn omstilling, som er fuldt målkonsistent ift. Parisaftalen og Fit-for-55. Energistyrelsens supplerende analyse: For EØB er der tilføjet en supplerende beregning
på initiativ af Energistyrelsen bl.a. på baggrund af den offentlige høring af Energi- styrelsens metodebeskrivelse ifm. rentabilitetsanalyserne i efteråret 2021. For den
supplerende metode lægges det til grund, at den pågældende havvindskapacitet i projektet etableres ved Bornholm, uagtet om der etableres en tilhørende energiø eller ej. Analysen har altså til formål at isolere effekten af selve energiøen som et infrastrukturprojekt og give indsigt i, om udbygning af havvind ved brug af en energiø er mere omkostningseffektivt sammenlignet med en radial park ved samme placering. Metoden inkluderer besparelser ved ikke opførte radiale parker, og siger således ikke noget om projektet reelle samfundsøkonomiske effekt eller støttebehov. Der opereres således med et referencescenarie, hvor havvinden ved
Side 2 af 6
Bornholm etableres radialt og forbindes med Sjælland (klassisk udbygning) og esti- meres effekter af i stedet at etablere en energiø med forbindelse til udlandet og
koble havvinden hertil. De samfundsøkonomiske effekter En række faktorer udgør tilsammen de forventede samfundsøkonomiske effekter af projektet, jf. boks 1. Boks 1 Elementer medtaget i den samfundsøkonomiske vurdering for EØB Den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering af projektet inkluderer en række forskellige elementer, jf. nedenfor.
Projektøkonomi for EØB: Balance mellem forventede udgifter og indtægter for EØB. Udgifterne omfatter både an- lægs- og driftsomkostninger knyttet til vindmøller og kabler/infrastruktur, mens indtægterne vedrører indtægter fra
salg af strøm fra vindmøllerne samt indtægter fra udveksling af strøm via udlandsforbindelsen, der etableres via energiøen (flaskehalsindtægter).
Forbrugeroverskud: Følger som konsekvens af ændringen i de forbrugsvægtede elpriser og afspejler de gevin- ster/omkostninger, som forbrugerne oplever ifm. strømmen, som de modtager.
Producentoverskud: Nettoværdien af ændring i indtægter, når elpriserne ændrer sig som følge af projektet og om- kostninger for eksisterende elproducenter i Danmark.
Flaskehalsindtægter: Ændringer i flaskehalsindtægter for Danmarks eksisterende handelsforbindelser med forskel- lige priser.
Der er yderligere effekter, som det ikke har været muligt at kvantificere i forbin- delse med den samfundsøkonomiske vurdering, men som forventeligt vil have en
effekt på den fundne samfundsøkonomiske rentabilitet. Det drejer sig bl.a. om kli- maeffekter, miljøeffekter og forsyningssikkerhed.
Resultaterne (i tabel 1 og 2) indeholder endvidere ikke EU-finansiering. Tages der
højde for EU-finansiering kan projektøkonomien og samfundsøkonomien forbed- res med op til ca. 1 mia. kr1
. Det forventes, at projektet vil modtage EU-finansie- ring, men størrelsen på evt. EU-finansiering er usikker.
Tak. Hvad med tabeller og andet ?
Jeg bemærker, at man i regnestykket ikke har indregnet værdien af en mere stabil elforsyning til Bornholm.
Hvis vi gør Bornholm til et el-knudepunkt, bliver Bornholms elnet vel også koblet på dette knudepunkt, og dermed skulle de forholdsvis hyppige nedbrud på elforbindelsen mellem Bornholm og omverdenen gerne være fortid.
Værdien af at undgå disse udfald må kunne kvantificeres, f.eks. ved at kigge på, hvad det alternativt ville koste at etablere redundant elforsyning til Bornholm fra Danmark og/eller Tyskland.
Som beskrevet tidligere, efter et nedbrud, så kunne Bornholm ikke forsynes fra de eksisterende vindmøller.
Mere teknisk, det er ikke indlysende, ved et kabelbrud til Sverige, hvordan energiøproduktionen synkroniseres. Husk, at selvom det måtte komme kabel til Tyskland, sikkert iøvrigt HVDC, så er det kontinental-synkront (DK1) - ikke Sverige-Sjælland (DK2).
Alt kan laves, MEN med det allerede planlagte batteri på øen, så bør fokus nok snarere være at starte eksisterende dieselforsyning på højst 60 minutter - ikke 3-4 timer som sidst.
Kontinental-synkron HVDC?
Den må du længere ud på landet med.
Men jeg er enig i, at forsyningssikkerhed til Bornholm via en række HVDC-forbindelser kun giver mening, hvis AC-siden kan køre ødrift.
Du har ret, det endte som uforståeligt. Jeg forsøgte at skrive:
- forbindelsen til Tyskland er meget sandsynligt HVDC
- Under alle omstændigheder er Tyskand kontinental-synkroniseret (DK1)
- modsat Sverige-Sjælland som er DK2.
Jeg har forstået det sådan, at en energiø, som forbinder vindmølleparker, synkroniseres via en AC forbindelse til distributionsnettet som forsynes. Om de 40-50 MW i det eksisterende Bornholm-Sverige kabel er nok, ja det ved jeg ikke.
Skyldes den dårlige økonomi ikke en række projekter i "åben dør"-ordningen?
Altså projekter som ikke bidrager til Energiøen, men som kræver den kapacitet og funktion, øen har/får?
De kræver vel ikke noget? Åben dør ordningen fordrer at den som benytter den betaler udgifterne...
At vindmøller i åben dør ordningen sænker strømprisen er bare almindelig markedsøkonomi, og det gør så økonomien i de planøkonomiske energiøer dårligere. Det virker en smule bagstræberisk at stoppe det private initiativ for at tilgodese statskontrolleret virksomhed.
Indrømmet, det tiltaler mig da at vi nationaliserer produktionsmidlerne...
Er du nu sikker på det ?
Jeg synes ikke det er indlysende hvordan udgifterne fordeles for en vindmøllepark. Den består vel af følgende dele:
- selve vindmølleparken incl. samleplatform (eller lignende)
- kabel til ilandføring (eller til nærmeste distributionsknudepunkt)
- forstærkning eller anlæg af distributionsnetværk frem mod lavere spændingsniveauer (hvor fordeling til forbrugere sker)
Hvor det er umiddelbart, at de første punkter vedrører parkens anlæg, så er det langt fra klart hvordan punkt 3 betales og om det er fuldstændig betaling.
En fabrik kan tilsyneladende anlægges hvor sommhelst OG benytte alle veje uden særlige afgifter eller betaling. Mon vindmøllefarme virkelig betaler den rimelige andel af transmissionsnettet ?
Så hcordan er det med open-door omkring Bornholm ? Er det et frit gode at knalde 2-3 GW ind på energiøens samleskinner ?
De kræver vel ikke noget? Åben dør ordningen fordrer at den som benytter den betaler udgifterne.
Det gælder jo frem til det overordnede net.
Herfra skal strømmen så videre, og udnyttes. Det koster penge.
Man bliver nødt til at forholde sig til at vindmøller og solceller er blevet så billige at der bygges mere produktion via ordningen, end nettet kan absorbere.
Vi vil gerne have meget strømproduktion. Vi vil også gerne have elektrificeret vores energiforbrug. Men hvis ikke udviklingen er balanceret, risikerer vi at betale producenterne dyrt for ikke at producere. Så det er ikke bare energiøen, som er på spil.
Mig bekendt har Bornholm ikke sit eget prisområde. Så ville det kunne balancere sig selv, og lade prisdifferencen betale for kabler, og hvad man nu måtte finde på.
Vi vil gerne have meget strømproduktion. Vi vil også gerne have elektrificeret vores energiforbrug. Men hvis ikke udviklingen er balanceret, risikerer vi at betale producenterne dyrt for ikke at producere. Så det er ikke bare energiøen, som er på spil.
Bornholm har et forbrug omkring 30 MW i peak, Politikkerne har planer om at installerer 3 GW havvind omkring øen og mig bekendt er der ingen planer om at opføre PtX anlæg i GW-størrelsen på Bornholm (endnu, der er dog nogle der undersøger muligheden)...
Af artiklen fremgår det at 2/3 af produktionen skal eksporteres til Tyskland, hvilket må betyde at man har droppet tankerne om at en betydende andel skal sendes til Sjælland... (det kabel har hele tiden været dyrt, men der er ikke plads til ret meget havvind omkring Sjælland)
Formålet med Energiproduktionen må derfor være noget regnskabsteknisk hvor man producerer energi i Danmark, sender den til Tyskland og på den måde i regnskabet kan overholde en tilstrækkelig energiproduktion i Danmark så så vi bliver nettoeksportør af energi på årsplan... I forhold til klimaplaner, CO2 udledning m.m. så er det også underordnet om energien produceres i Danmark eller i Sverige/Tyskland/Polen, bare der fortrænges CO2-udledende produktion... Havde det været en god forretning at producerer den i Danmark, havde ingen skænket en tanke... Nu er det store spørgsmål om sådanne tiltag vil være den billigste måde for vores politikkere at overholde de forpligtigelser omkring CO2 reduktion i energiproduktionen, som de har vedtaget... (Bornholm eksporterer energi til Tyskland, Jylland køber den i Norge og producerer brint eller anden PtX, som sælges til de tyske gaskraftværker så de ikke skal producerer på naturgas i de nye gaskraftværker, som skal erstatte de kulkraftværker tyskerne har måtte genstarte da Frankrigs atomkraft har svigtet... Sverige leverer energi til Sjælland og i vores store regnskab er vi nettoeksportør af energi, selv om der fortsat importeres store mængder i andre landsdele)... Det er ikke lang tid siden at politikkerne blev kritiseret for ikke at love at vi selv kunne producerer nok energi, men at de lidt satsede på at vi fortsat importerede energi fra vores nabolande...
Det er stadig ikke afklaret om Bornholm overhoved kan tilsluttes energiø projektet, vi får bare lov at ligge jord til.
Der er intet problem i at lave en eksport-dorretning (ril Tyskland) for el. Den skal bare ikke statsfinancieres af Danmark - selvom reduceret CO2 i Tyskland er nok så fornuftig.
Jeg henviser til mit indlæg #8.
HVIS en produktion af 3 GW ilandføres på Bornholm OG kræver kapacitet i energiø-projektet, og derefter eksporteres til Tyskland, SÅ skal denne kapacitet naturligvis betales af denne eksport. Og DET synes jeg er uklart om vil ske ?
Dansk infrastruktur, i form af transmissionsnet og andel af energiøer, bør financieres af de som sælger el. Det ville jeg da gerne se nærmere beskrevet hvordan det er skruet sammen - OG om det faktisk holder (eller er overhalet af den hurtige udvikling på området).
Mig bekendt har Bornholm ikke sit eget prisområde. Så ville det kunne balancere sig selv, og lade prisdifferencen betale for kabler, og hvad man nu måtte finde på.
De fleste af de åben-dør projekter som ødelægger økonomien i energi-ø Bornholm ligger ikke ved Bornholm. De trykker blot den generelle elpris ned.
Producenterne får ikke betaling for ikke at producere.