Energilagring kan sikre at Danmark fortsat er global leder i vindenergi

Hvis Danmark fortsat skal være en førende vindmøllenation, skal vi vise resten af verden, at vi kan skabe det første energisystem på 100 procent bæredygtig energi. Dette kræver en massiv indsats inden for energilagring og systemintegration, skriver Rasmus Rode Mosbæk fra Hybrid Greentech ApS.
Brødtekst

Til Wind Energy Denmark 2018 30.-31. oktober 2018 var der bred enighed fra ledere i vindmølleindustrien (bl.a. ABB, Envision, Vattenfall, MHI Vestas og Siemens-Gamesa) om, at hvis Danmark fortsat skal være global leder i vindmølleteknologi, skal vi være det første land i verden, der anvender 100 procent bæredygtig energi fra vindmøller og andre bæredygtige energikilder. Dette kræver en massiv indsats inden for energilagring og systemintegration. Flere større danske energivirksomheder er begyndt at satse på hybrid-energiparker, en kombination af vind, sol og energilagring – men hvordan sikrer vi, at arbejdspladser og viden fortsat skabes i Danmark?

Det kan vi gøre gennem en række tiltag og indsatser, som jeg vil gennemgå nedenfor.

Rammer og vilkår

Elmarkederne er i dag designet til store centrale kraftværker og ikke til vind og sol i kombination med energilagre, der har begrænset lagringskapacitet som f.eks. svinghjul, superkondensatorer, elektrolyse og batterier. I dag kræves der en minimumstørrelse for at kunne operere på energi- og effektmarkederne. Eksempelvis er minimumsleveringen 1 MW og 5 MW for henholdsvis sekundære og manuelle reserver.

Derfor er der behov for at re-designe elmarkederne, så mindre energilagre med en begrænset energimængde og effekt kan få en andel af markedet, hvorved energiproduktionen og leverance af netstabilitet bedre kan decentraliseres. For frekvensmarkeder kunne man slække på kravene om symmetrisk udbud og forlænge re-etableringstiderne for at give større mulighed for elektrisk energilagring.  

Høje månedlige afgifter fra balanceansvarlige kan være en barriere for forretningsmodellerne og forhindre eller forsinke demonstrationer af mindre energilagringsanlæg i elnettet. Derfor har Energinet.dk lavet en udbudsrunde for pilotprojekter i frekvensmarkederne FCR (DK1) og FCR-D (DK2) uden krav om balanceansvarlige. Dem bør der komme flere af. Omvendt bør balanceansvarlige også tænkes ind som medspillere, da ejere af energilagre ikke nødvendigvis har kompetencerne til selv at handle deres energi ind på elmarkederne. Der må findes nye smarte og automatiserede metoder til afregning mellem balanceansvarlige og ejere af energilagre for at minimere administrationsudgifterne.

Desuden bør der stilles krav til en mere stabil levering af strøm for nye udbud af energiparker med sol og vindenergi for på den måde at inkorporere energilagring. Udbuddene bør både vurderes på Levelized Cost of Energy (LCoE) samt Levelized Cost of Storage (LCoS).

Behov for flere demonstrationsprojekter

Der er behov for flere demonstrationsprojekter, der sammentænker energilagring med sol og vindenergi. Det behøver ikke kun være på Bornholm, der er nationalt testcenter for energiteknologi, men der bør laves flere testcentre både i DK1 og DK2. Selvom der allerede gøres en indsats i dag, bør fonde som EUDP og Innovationsfonden stille flere krav om mere energilagring i energidemonstrationsprojekterne.

Sammentænkning af sektorer

Det er vigtigt, at vi sammentænker elforsyningssektoren med gas- og transportsektoren. Med stigningen i antallet af elbiler og hustandsbatterier kommer der i fremtiden til at være et stort potentielt energilager, som forbrugerne allerede har betalt for. Lad os få aktiveret denne energilagringsreserve ved at skabe de rigtige incitamenter. Derudover er det oplagt at få lavet flere power-to-x demonstrationsprojekter (x er gas eller flydende brændsel, også kaldet e-fuels), der fokuserer på at øge konverteringseffektiviteten fra el til e-fuel, og som gør os i stand til at få aktiveret vores naturgasnetværk som et nyt lager for e-fuels.

Regeringen ønsker at være 100 procent dækket af vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i 2035. Ifølge Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) skal verden skære 45 procent af CO2-udledningen i 2030. Hvis Danmark kan blive det første land, der kan vise resten af verden et energisystem baseret på 100 procentbæredygtig energi, ligger der en stor eksportsucces i knowhow og teknologi.

Det kræver, at vi som land går forrest. Det gælder både inden for systemintegration og energilagring og forudsætter, at alle aktører går forrest. Det gælder både politikerne, der sætter rammevilkårene, forskerne og virksomhederne, der demonstrerer og sælger teknologierne. Der er kun 12 år til 2030. Lad os gribe mulighederne nu, inden vi bliver overhalet!