Droner og dataanalyse gør havmøller billige i drift

Anlægsomkostningerne på nye havmølleparker er så langt nede, at vedligeholdelse og eftersyn af møllerne er begyndt at være en faktor i projekternes økonomi. Kunstig intelligens og droneeftersyn er med til at gøre danske Ørsted konkurrencedygtige på driftsomkostninger.
Brødtekst

Med 5,1 GW installeret effekt på verdenshavene er danske Ørsted i øjeblikket verdensførende på det globale offshore vindmøllemarked. Men konkurrencen spidser til, og hvis virksomhedens mål om at hæve effekten til 15 GW inden 2025 skal indfries, må Ørsted kigge på alle aspekter af økonomien i vindmølleparkerne.

På IDA’s netop afholdte Respond-festival, der løb af stablen 6.-8. juni delte senior innovation manager hos Ørsted Klaus Baggesen Hilger ud af selskabets erfaringer med at optimere driften af virksomhedens voksende portefølje af vindmøller på havet. 

Ifølge ham er anlægsomkostningerne nemlig nu så langt nede, at der hvor operatørerne kan konkurrere, er på driftsomkostningerne. Derfor arbejder Ørsted i stigende grad med dataanalyse fra møllernes mange sensorer og droneinspektioner.

»Tidligere tog inspektioner af en vindmølles vinger én til to dage med en tekniker, der skulle hænge i et reb – et enormt farligt arbejde, og møllen stod stille i to dage,« forklarede han til de fremmødte fra scenen i Ingeniørhusets Kongressal. 

Dronerne klarer ifølge hans oplæg den samme opgave på bare 18 minutter. I starten måtte en pilot styre dronen, men året efter havde ingeniørerne fundet ud af at gøre det autonomt, så den kunne følge en prædefineret rute, forklarede han fra scenen.

»Det betyder ikke bare, at vedligeholdelse af møllen bliver mere sikker, møllens produktion påvirkes også i langt mindre omfang, omkostningerne til dronen er begrænsede, og endelig er kvaliteten af eftersynet også bedre. Det er næsten for godt til at være sandt,« sagde han under oplægget.

I modsætning til tidligere, hvor teknikeren kun tog billeder af de enkelte skader, foretager dronen en komplet kortlægning af møllevingen, uddybede han. 

Virtual reality og kunstig intelligens

Men det er ikke kun hardware, der strømliner driften af Ørsteds møller. I disse år åbner nye store offshore-markeder op ud for USA’s og Asiens kyster, og det giver sine egne udfordringer, som andre digitale redskaber hjælper med at fikse:

»Når vi skal ud og reparere vindmøller i Taiwan, står jeg med en hel teknikergruppe, der aldrig har set en vindmølle før. Der har jeg brug for, at de kan få noget support fra en specialist, som kan sidde i back office, og ved hjælp af e-learning og virtual reality kan hjælpe 20 mand på én gang i stedet for, at jeg skal bruge fem år på at lære dem allesammen op,« sagde Klaus Baggesen Hilger.

Endelig er der data’ene fra sensorer på vindmøllerne. Ifølge Klaus Baggesen Hilger vil antallet af sensorer på vindmøllerne eksplodere de kommende år, og det giver selvsagt et hav af data. De data udnytter selskabet til at optimere arbejdsgangene på vindmøllerne.

Som eksempel fortalte han om en lille sensor, der holder øje med rotorens omdrejningshastighed og giver signal om at stoppe møllen, hvis tallet bliver for højt. 

Sensoren står i et meget vibrerende miljø og kan over tid blive rystet fri fra sin placering. Ved at holde øje med mønsteret i dataene kan Ørsted komme på forkant med en sensor, der skal efterses, og det giver mulighed for at slå flere reparationer sammen og dermed sænke driftsomkostningerne, forklarede han.

Han viste også et billede af en vinge, der var blevet inspiceret af en drone, og efterfølgende underkastet billedanalyse af et såkaldt neuralt netværk. Den kunstige intelligens havde flaget et hav af større og mindre skader på vingen.

»Det er klart, at hvis det er for dyrt at have folk siddende og kigge sådan nogle billeder igennem, så har vi et incitament til at få automatiseret sådan en dataanalyse,« sagde han.

Energiselskabet er også begyndt at eksperimentere med robotter, der kan kravle rundt på vingerne med sugekopper og rent faktisk udføre reparationerne. 

Ørsted har afdelinger i USA og rundt om i Europa, der holder udkig efter nyere teknologier, der endnu er i for tidlige udviklingsstadier, men flere af de redskaber, der i dag optimerer driften, har dog kunnet stryge direkte ind i driften, fordi de i forvejen var modnet op af andre industrier.