Den grønne omstilling bliver synlig i landskabet

Over de næste 10-20 år vil vi se forandringer i det danske landskab, når samfundets grønne målsætninger skal indfries. Udtjente landmøller bliver skiftet ud med større og mere effektive møller, solcelleparker breder sig ud over marker, og havvindmøller bliver sat op i blandt andet Nordsøen og Østersøen.
Brødtekst

Vi skal bruge alle værktøjer for at indpasse de store mængder vind og sol, der i fremtiden vil flyde ind i elsystemet. Vi kommer ikke uden om, at der vil være behov for væsentlige forstærkninger af transmissionsnettet – nedgravede kabler og nogle steder også luftledninger – for at understøtte den grønne omstilling og sikre de lavest mulige omkostninger for samfundet under omstillingen

Over de næste 10-20 år vil vi se forandringer i det danske landskab, når samfundets grønne målsætninger skal indfries. Udtjente landmøller bliver skiftet ud med større og mere effektive møller, solcelleparker breder sig ud over marker, og havvindmøller bliver sat op i blandt andet Nordsøen og Østersøen. 

Den installerede vind- og solkapacitet ventes at stige fra lidt over 7 GW i dag til op mod 30 GW i 2040. Til sammenligning er det maksimale elforbrug i 2020 indtil nu 6 GW. Der er altså tale om en flerdobling af produktionskapaciteten fra vind- og solanlæg, der skal sikre, at vi når Danmarks mål om markante CO2-reduktioner og udfasning af fossil energi i alle dele af samfundet. 

Det vil også kunne ses på højspændingsnettet.

Udbygning kræver stærkere elnet

Det nuværende elnet er bygget med fokus på at forsyne forbruget, og store dele er fra en tid, hvor elproduktionen i høj grad kom fra centralt placerede kraftværker. Elnettet er dermed ikke bygget til at håndtere fremtidens energisammensætning, der i højere grad vil være præget af markante udbygninger med vind og sol langt væk fra forbrugerne. 

Vi har i Energinet netop udgivet rapporten Langsigtede Udviklingsbehov i Elnettet, der anskueliggør, hvilke udfordringer vi i fremtiden skal løse for at sikre, at infrastrukturen understøtter den grønne omstilling. 

Med rapporten ønsker vi blandt andet at skabe grundlag for tidlig dialog med energibranchen og kommuner mv. om de behov, vi ser ind i, så vi som samfund kan finde frem til de bedste løsninger og kortlægge alle alternativer til udbygninger. Vi kickstarter dialogen med et webinar den 20. november, hvor vi udfolder budskaberne fra rapporterne. Du kan melde dig til på Energinets hjemmeside.

Vores rapport viser, at vi ikke kommer udenom, at der bliver brug for at forstærke eltransmissionsnettet. Det kan godt være, at man ved at indrette energisystemet smart kan reducere eller udskyde behov for infrastruktur, så fordobling af produktion og forbrug ikke betyder dobbelt så meget elnet. 

Men vi kommer ikke udenom væsentlige forstærkninger af nettet, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling. 

Elnet figur
Kort fra analyserne: I analyserne peger Energinet bl.a. på, hvor der er behov for nye tiltag for at undgå, at elnettet bliver overbelastet i takt med at elproduktionen og elforbruget øges markant. Analyserne bygger på Energistyrelsens analyseforudsætninger til Energinet i 2019 (AF19). Der er desuden udarbejdet to scenarier til perspektivering. Det blå scenarie medtager øget elektrificering, betydelig udbygning af havvind og PtX-udbygning. Det gule scenarium medtager også øget elektrificering og PtX-udbygning samt markant udbygning af solceller på land. Farverne illustrerer, hvor analyserne viser højspændingsnettet overbelastes – jo mørkere farve jo mere markant overbelastning.
Illustration: Energinet

Der skal træffes beslutninger under hastigt udviklende og foranderlige forudsætninger og rammer 

Et eksempel er Vestjylland. Allerede i dag kan de store mængder vedvarende energi forårsage overbelastninger i det vestjyske højspændingsnet. I dag er der installeret ca. 150 MW store solcelleanlæg i Vestjylland, men der er inden for få år udsigt til, at der potentielt bliver stillet op mod 2.000 MW mere sol op. 

Denne usikre, men potentielle, udvikling skal samtænkes med både besluttede nye havmølleprojekter - Vesterhav Nord, Vesterhav Syd og Thor, der skal tilsluttes i Vestjylland – og energiøer i Nordsøen på op til 10.000 MW på sigt. 

Lige så vel som øget VE-produktion kan fremme behovet for udbygning af elnettet, vil etablering af nyt og fleksibelt forbrug som f.eks. Power-to-X i området kunne mindske behovet for netudbygninger ved at aftage noget af den overskydende VE-produktion og dermed reducere behovet for at transportere strøm ud af området.

Power-to-X bliver centralt  

Vi forventer at Power-to-X anlæg kommer til at spille en rolle i fremtidens energisystem, men udviklingen er generelt meget usikker og det er derfor en potentiel gamechanger for de udbygningsbehov, vi ser ind i. 

Det vil have stor betydning, hvordan Power-to-X-udbygningen sker, hvad angår placering, tilslutningsbetingelser og forbrugsmønstre. Disse elementer vil være helt afgørende for konsekvenserne for elnettet. 

Generelt kan det siges, at Power-to-X-udbygning i områder med overvægt af VE-produktion sandsynligvis kan bidrage til at reducere begrænsninger, mens konsekvenserne i forbrugsdominerede områder vil være meget afhængigt af graden af fleksibilitet i anlæggene.

Helt overordnet kan vi se, at der vil være behov for store forandringer for at indfri de danske klimaambitioner – også forandringer i elnettet, omend der er stadig stor usikkerhed om, hvor, hvordan og hvor meget. 

Læg dertil ca. 350 stationer, transformere og luftledningssystemer, der står over for en reinvestering de næste 10 år, hvilket er en stor andel af det eksisterende transmissionsnet. 

Ydermere er der for nyligt indgået aftale om kabellægning af 132 kV- og 150 kV-luftledninger i forbindelse med større reinvesteringer, der forventes at medføre kabellægning af ca. 550 km af de eksisterende luftledninger på dette spændingsniveau.

Klimaambitionerne kræver øget dialog 

Energinet står lige nu over for det dilemma, at der er brug for hurtige og effektive tiltag i transmissionsnettet for at understøtte den grønne omstilling, så vi allerede i 2030 kan have et elsystem med 100 procent vedvarende energi. 

Samtidig ser ind i en enormt usikker fremtid, der efterlader betydelige udfaldsrum for de fremtidige behov. Vi ved også godt, at luftledninger er upopulære, og gør derfor, hvad vi kan, for at undgå dem, inden for de tekniske muligheder. 

Der er alt i alt tale om en kæmpe omstilling og en kæmpe opgave – ikke bare for os i Energinet men for hele samfundet. Det kræver øget dialog og samarbejde på tværs af sektorer, så vi i fællesskab finder de bedste løsninger på vej mod målet om et klimaneutralt samfund.