Dansk energianalytiker: Baltisk uafhængighed af russisk gas er ikke opstået over natten

AB Klaipėdos Nafta
Det baltiske importstop af russisk gas kan blandt andet lade sig gøre i kraft af den litauiske LNG-terminal Klaipėda LNG FSRU. På billedet ses LNG-fragtskibet, FSRU Independence, der er designet til at være et være gasanlæg. Illustration: AB Klaipėdos Nafta.
Energianalytiker ved Ea Energianalyse forklarer, hvorfor de tre baltiske lande har teknisk mulighed for at stoppe import af russisk gas.
7. april kl. 05:05
errorÆldre end 30 dage

Da de tre baltiske lande Letland, Litauen og Estland stoppede importen af russisk gas den 1. april, var det ifølge Hans Henrik Lindboe, civilingeniør og energianalytiker ved Ea Energianalyse, en konsekvens af mange års energiplanlægning væk fra russisk gas.

Han har selv boet i den lettiske hovedstad Riga, og meget af hans arbejde indenfor energiplanlægning i begyndelsen af 1990’erne handlede netop om at få afviklet baltisk afhængighed af russisk gas.

»Det, der gennemsyrede de tre baltiske landes måde at tænke energi på i begyndelsen af 1990’erne efter murens fald, var usikkerheden for den store nabo i øst. Lige siden har de taget truslen i, at Rusland kan bruge energi som et magtpolitisk middel, meget alvorligt,« forklarer Hans Henrik Lindboe.

Gas nok til gården og gaden

Ifølge civilingeniøren kan man tale om, at den historiske forbindelse til Rusland har været mere afgørende for de baltiske landes afkobling fra russisk gas, end det er tilfældet for de store, gasforbrugende lande som Spanien, Italien og Tyskland.

Men selvom deres energisystemer er bygget op fra grundtanken om en forsyningssikkerhed, der ikke hviler på bjørnens skuldre, forblev gas en central del for særligt lettisk og litauisk energiforsyning efter murens fald.

Få fuld adgang til GridTech

GridTech er for professionelle i energibranchen, der har særligt fokus på integrationen mellem energisystemer i omstillingen af infrastrukturen mod et CO2-neutralt og elektrificeret samfund. Få tilsendt tilbud

Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til GridTech
Alt indhold på GridTech er åbent for dig, så du kan nyde det fra din computer, tablet eller mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Nyheder, interviews, tendenshistorier og meget mere, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre professionelle.
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.