Både klimaminister Dan Jørgensen og finansminister Nicolai Wammen var fredag mødt op på Karen Blixens Boulevard i Brabrand, hvor det aarhusianske forsyningsselskab AffaldVarme Aarhus har til huse.
Anledningen var annonceringen af Danmarks hidtil største geotermiske anlæg, som skal levere en femtedel af varmebehovet i landets næststørste by i 2030 og dermed fortrænge afbrænding og import af træpiller i den aarhusianske foryning.
Forsyningsselskabet og det A.P. Møller Holding-ejede Innargi har indgået en aftale, hvor Innargi skal bygge og drive et geotermisk anlæg på 110 MW. Allerede i 2025 kan anlægget begynde at levere varme til aarhusianerne, og anlægget skal efter planen være fuldt udbygget i 2030, hvor det altså vil kunne dække ca. 20% af fjernvarmebehovet.
Geotermi hentes typisk to til tre km nede i undergrunden, hvor underjordiske reservoirer indeholder 60-80 grader varmt vand. Det geotermiske vand pumpes op til overfladen, hvor det overfører varmen til fjernvarmenettets lukkede kredsløb. Herefter pumpes det geotermiske vand ned i undergrunden igen.
Mad aftalens indgåelse skal Innargi nu bore de første efterforskningsbrønde i Aarhus. Boringerne skal vise, om undergrunden kan levere den forventede varme og give den sidste viden til det endelige design af det kommende anlæg.
Ifølge en pressemeddelelse vil det nye anlæg gøre det muligt at reducere mængden af importerede træpiller med 55.000 tons pr. år.
Omtumlet tilværelse
A.P. Møller Holding vandt geotermitilladelsen i Aarhus tilbage i 2019, og Innargi vandt kort før jul også tilladelserne til at bore efter vand i undergrunden i Hovedstadsområdet, Ringsted og Holbæk.
Illustration: Energistyrelsen.
Geotermi i Danmark har i de senere år levet en omtumlet tilværelse. Tilbage i 2012 kiksede Viborg Fjernvarmes forsøg på at finde varmt vand i undergrunden, hvilket blev en dyr fornøjelse for varmekunderne.
Også geotermianlæg på Amager og i Sønderborg har man været nødt til at standse på grund af tekniske problemer. Kun ét lille anlæg ved Thisted har kørt nogenlunde uden problemer og leverer i dag varme svarende til omkring 2.000 husstandes forbrug.
Senest måtte Aalborg Forsyning i 2020 også droppe sine storstilede geotermi-drømme om et projekt på 100 MW. Udbuddet endte uden bydere, da landets anden store geotermiudvikler, Geoop, trak sig fra projektet på grund af uenighed omkring hvordan risikoen skulle fordeles.
Netop spørgsmålet om risikoen ved at søge efter varmt vand flere kilometer under Jordens overflade har været centralt for, at ingen endnu for alvor har ville investere i storskala anlæg herhjemme.
Kort før jul vedtog regeringen og Folketinget dog en stemmeaftale, der giver geotermiske projekter undtagelse for den normale prisregulering på fjernvarmeområdet. Prisfastsættelsen på geotermi kan under de nye regler ske gennem privatretlig kontrakt mellem fjernvarmeselskab og geotermioperatør, men indebærer samtidig en prisbegrænsende mekanisme, der begrænser de priser forbrugerne kommer til at betale for den geotermiske varme
Ifølge pressemddelelsen er det Innargi, som vil bære undergrundsrisikoen i alle projektets faser. Varmen fra det nye anlæg vil desuden blive væsentligt billigere end den varme, som AffaldVarme i dag modtager fra Studstrupværket. Der ydes desuden ingen økonomisk støtte fra staten i projektet.
Hos Affaldvarme Aarhus glæder forsyningsdirektøren sig over udsigten til at få endnu en uafhængig streng ind i varmeforsyningen, og ovenikøbet én, som er mere stabil end de øvrige vedvarende energikilder.
»Geotermi spiller en nøglerolle, fordi geotermi er en forsyningssikker vedvarende energikilde, der kan levere varme 365 dage om året. Geotermi er dermed et afgørende skridt i retning af at brænde mindre biomasse af i fremtiden,« udtaler AffaldVarme Aarhus' direktør Bjarne Munk Jensen i en pressemeddelelse.
