Danmark har mest fart på omstillingen i Norden – men er langt bagefter

Foto : Denis Pekov / BigStock

Danmark har mest fart på omstillingen i Norden – men er langt bagefter

Med en stigning på 21 procentpoint i andelen af VE i energiforbruget har Danmark siden 2004 haft langt mere fart på den grønne omstilling af energiforsyningen end resten af Norden.

I dag offentliggør Nordisk Ministerråd sin ‘State of the Nordic Region’-rapport, der udkommer hvert andet år og gør status over udviklingen i regionen på en lang række samfundsvæsentlige parametre.

Én af dem er andelen af vedvarende og CO2-fri energi i de nordiske landes energimiks. Her er Danmark stadig klart bagud i forhold til de vand- og atomkraftdominerede energisystemer i den øvrige del af regionen. 

Blandt de nordiske lande er Island længst fremme med at omsætte grøn energi til forbrug med en andel på 72 procent. I kontrast hertil er Danmarks andel af VE i forbruget opgjort til 36 procent.

Men med en stigning på 21 procentpoint siden 2004 er Danmark til gengæld det land i regionen med mest fart på omstillingen. Nærmeste konkurrent er Sverige med en stigning på 16 procentpoint, mens Finland, Norge og Island hver især har realiseret stigninger på mellem 12 og 13 procentpoint.

»Forklaringen ligger primært i Danmarks store vækst i produktion af el fra vedvarende energikilder – særligt den store mængde vindkraft, man har opført,« siger Svend Søyland, seniorrådgiver i Nordic Energy Research, som er ministerrådets forskningsarm på området med base i Oslo.

Artiklen fortsætter under illustrationen.

Nordisk ministerråd, andel af VE i forbruget
Alle nordiske lande har øget andelen af vedvarende energi i det endelige brutto energiforbrug siden 2004. Størst er stigningen dog i Danmark åp 21 procent.
Illustration: Nordisk Ministerråd

Ny vandkraft er sluppet op

I både Norge og Sverige har man længe levet højt på en stor andel af vandkraft i elforsyningen, hvilket har hjulpet landene til nogle af verdens højeste VE-procenter. Men som rapporten bemærker, er potentialet for fortsat udbygning af VE-kapaciteten den vej nu ved at være begrænset.

I stedet er de to lande ligesom Danmark gået i gang med udbygningen af vindmøller på land. I Sverige er man bedre med end i Norge, hvor regeringens ambitioner om mere landvind er blevet mødt med massiv folkelig og kommunal modstand. Sidste år måtte regeringen skrinlægge en storstilet rammeplan for den nationale udbygning af vindparker på land efter over 5.000 vrede høringssvar.

Men den norske udbygning af vindmøller er trods alt i gang i det små, fortæller Sven Søyland og forklarer, at den norske regering stadig har ambitioner med vindkraft, men nu er begyndt også at investere mere i udviklingen af norsk havvind.

Biobrændsler driver udviklingen

Samlet set er 41 procent af den nordiske energiforsyning nu baseret på vedvarende energikilder. Tager man også atomkraft med - som i rapporten regnes særskilt som en CO2-fri, men ikke vedvarende energikilde - er andelen af grøn energi i det samlede nordiske energimiks helt oppe på 57 procent.

Artilken fortsætter under illustrationen.

Nordisk Ministerråd, energiforsyning i norden
Figuren illustrerer energimikset i de forskellige nordiske lande. Atomkraft regnes som en CO2-fri energikilde, men ikke som en vedvarende.
Illustration: Nordisk Ministerråd

Biobrændsler som blandt andet træpiller og -flis påpeges i rapporten som den drivende kraft for udviklingen af mere vedvarende energi i regionen. Biobrændsler tegner sig nu ifølge rapporten for over 25 procent af energiforsyningen i Finland, Sverige og Danmark. 

Elsystemer skal flettes tættere sammen

Med til den grønne omstilling hører også en omfattende elektrificering - enten direkte i form af varmeproduktion fra eldrevne varmepumper og ladestrøm til elbiler eller indirekte via Power-to-X, hvor overskydende VE-strøm omdannes til brint og eventuelt forarbejdes videre til andre brændsler, der kan bruge i den ikke-elektrificerbare transport. Den udfordring deler alle landene, og den kræver investeringer i forstærkninger af de eksisterende elnet. 

Desuden påpeger rapporten, at uden en øget andel af vandkraft vil sol og vind komme til at fylde relativt mere i det velforbundne skandinaviske elnet. 

Hidtil har vandkraften fra Norge og Sverige spillet en stabiliserende rolle i det nordiske elsystem, hvilket især er kommet Danmarks storstilede vindmølle-eksperiment til gode, da vi i vid udstrækning har brugt udlandsforbindelser fra de to lande til at balancere elnettet.

Med en mere omskiftelig elproduktion i hele regionen bliver udveksling på tværs af lande kun vigtigere i fremtiden, mener Svend Søyland.

»Det er vigtigt, at vi bibeholder energi-fleksibiliteten, så vi kan overføre energi derfra, hvor man producerer til der, hvor forbruget er – både internt i landene og landene imellem,« siger han.

VE i Norden

Andel af VE i slutforbruget fordelt på nordiske lande

  • Island: 72% 
  • Norge: 71%
  • Sverige: 54% 
  • Finland: 41% 
  • Danmark: 36% 
  • Grønland: 19%
  • Færøerne: 7,5%

Kilde: Eurostat