Med det nye batterianlæg kan Johan Cruyff Arena holdes i drift i op til tre timer under en strømafbrydelse.
Med det nye batterianlæg kan Johan Cruyff Arena holdes i drift i op til tre timer under en strømafbrydelse.

Foto : Bigstock/vverve

Brugte batterier fra elbiler sikrer strøm til storstadion

Et batterianlæg med en kapacitet svarende til 148 Nissan Leaf kan holde Johan Cruyff Arena kørende i op til tre timer.
Brødtekst

Den hollandske fodboldlegende Johan Cruyff var om nogen nøglespilleren i udviklingen af spilkonceptet totalfodbold. Konceptet gav hans hollandske klub, Ajax, tre titler i mesterholdenes europæiske turnering i 1970’erne og bragte Holland i VM-finaler mod Vesttyskland og Argentina i 1974 og 1978, sidstnævnte dog uden Cruyffs deltagelse.

Cruyff døde af kræft i 2016. I april 2018 blev Ajax-hjemmebanen, Amsterdam Arena, omdøbt til Johan Cruyff Arena. På samme måde, som Cruyff satte nye standarder for fodbold, vil det store hollandske stadion nu sætte dagsordenen for energiforsyning til et stort stadion. 29 juni trykkede Amsterdams borgmester på knappen, der satte solpaneler og et 3 MW-batterianlæg i drift. Batterianlægget er bygget med både nye og brugte batterier fra elbiler. De 590 batterier svarer til den samlede batterikapacitet i 148 Nissan Leaf.

I takt med, at der kommer flere elbiler, vil det være oplagt at genbruge bilernes batterier, før de bliver sendt til skrot, hvor man adskiller de enkelte grundstoffer, mener Francisco Carranza, managing director for Nissan Energy Europa, som er partner på projektet.

»Batterier til elbiler er forholdsvis robuste. Efter 12-15 års brug vil du stadig have mindst 70 pct. kapacitet, og derfor er det oplagt at bruge batteriet igen,« siger han.

Nye måder at bruge brugte bilbatterier på

Indtil videre er det begrænset, hvor mange elbiler der har nået pensionsalderen. De 590 batterier under tribunerne på Johan Cruyff Arena er derfor en blanding af 250 brugte batterier og 340 nye batterier.

»Logistikken i at skaffe brugte batterier har været kompleks. Det er ikke noget, vi har erfaring med i stort omfang. Derfor har udgifterne også været langt højere, end de vil være på længere sigt. Det vil blive lettere og lettere at skaffe brugte batterier, og derfor vil udgifterne til batterier på lignende projekter blive lavere,« siger Francisco Carranza.

Amsterdam Energy Arena
Illustration: Nissan

Med fælles EU-regler for genanvendelse af batterier og et regelsæt på vej i USA forventer Nissan-direktøren, at bilproducenterne alle får procedurer for at håndtere brugte elbilbatterier. Og der er nok at bruge dem til, mener Francisco Carranza.

»Energilagring og batterier oplever et boom med produkter til både private husholdninger og større bygninger. Kapaciteten fordobles hvert år, mens priserne går ned. Jeg tror, at der i fremtiden vil være masser af elektriske apparater, som en forsynet med batterier, der har været monteret i elbiler,« siger han.

Strøm nok til en CL-kamp med omkamp

Med en kapacitet på 2,8 MWh kan batterianlægget holde stadion i gang i omkring en time, hvis der er strømsvigt på nettet under en af de store begivenheder. Lukker man ned for mindre betydningsfulde enheder, som f.eks. køkkenet, vil der være strøm til tre timer, så kan man undvære den traditionelle stadionplatte med pølser og fadøl, vil der være strøm nok til et Champions League-opgør. Selv med forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. Kapaciteten svarer i øvrigt til det, som kræves til at oplade 500.000 iPhones eller forbruget i 7.000 almindelige husholdninger i en time.

På taget af det store stadion er der monteret 4.200 solceller med en kapacitet på 1,1 MW. I løbet af de kommende måneder vil Nissan etablere 18 tovejs ladestandere, så elbiler, der besøger stadionet, på linje med batteriparken kan bidrage med strøm. Planen er at udvide til 200 ladestandere.

Også innovation for virksomheder bag

Elbiler og batterier skal fungere som nødstrømsanlæg, der skal levere strøm til spidsbelastning, typisk når der er events på stadion, og så vil både batterier og elbiler bidrage med frekvensregulering til nettet.

Da frekvensregulering typisk både lader og aflader, får det ikke den store betydning for ejeren, og når vedkommende sætter sig bag rattet for at køre videre, vil der være strøm på bilen. Og med et 50 pct. ladet batteri vil det blot være massage af batteriet, at batteriet lader og aflader, fortæller Nissans teknikere.

Projekter i Amsterdam har været med til at skubbe udviklingen fremad, påpeger Frank Campbell, der er adm. direktør for Eaton i Europa og Mellemøsten. Eaton har leveret de tovejs invertere, der gør det muligt at lagre og trække strøm fra batterierne.

»For to år siden havde vi ikke en forretning inden for energilagring. Vi havde aldrig bygget et batterimodul. Projektet var ikke kun innovation for et stadion, det var også innovation for os, der var med som virksomheder. Det var en katalysator,« siger han.

Eaton og Nissan har fortsat samarbejdet om at udvikle batterier til bygninger og virksomheder med kapaciteter fra 3,5 kWh til 6 kWh, hvor man benytter brugte batterier fra elbiler.

Efterlyser fælles regler

Den helt store udfordring i at lagre energi og benytte elbiler til V2G er ikke teknisk, lyder meldingen fra Francisco Carranza.

»Teknologisk er det ikke raketvidenskab; udfordringerne ligger i de vidt forskellige rammer, der er på tværs af landene. Det er meget anderledes end vores forretning som bilproducent. Her er der fælles regler for CO2-udledning og andre emissioner, der gælder for hele Europa. Det er helt anderledes for energilagring. Her skal du have certificering i landene hver for sig, og der gælder forskellige regler. Det er en barriere, og konsekvensen er større omkostninger. Harmonisering af reglerne vil være en hjælp, der kan understøtte området,« siger han og langer ud efter konservatismen i el-sektoren, når det gælder om at integrere elbiler.

»Når alle har en bil, der kan være en del af el-systemet, vil der ikke længere være ti firmaer eller ti personer, som har magten over energisystemet. Magten vil blive spredt til borgerne. Det er rammebetingelserne ikke indrettet efter. I 100 år har du haft et centralt system, og nu bliver det langt mere decentralt. Det er let at forstå, at de, som har haft ansvaret, bliver bange, men det er den vej, samfundet udvikler sig,« siger Francisco Carranza.

Elbilernes akilleshæl

Seniorforsker Peter Bach Andersen fra DTU Elektro ser vigtige perspektiver i batteriprojektet i Amsterdam.

»Batterierne er på mange måde akilleshælen for elbiler. Både prismæssigt og miljømæssigt. Så der er mange perspektiver i at finde områder, hvor man kan genanvende dem,« siger han.

Også i Danmark vil man kunne lade sig inspirere af eksemplet. Det kunne være Parken eller Messecenter Herning eller lignende steder, hvor man har behov for nødstrømsanlæg og batterier til at tage spidsbelastning ved store arrangementer, mener Peter Bach Andersen.

»En sjov ide kunne være at lade Roskilde Festival benytte batterier baseret på brugte batterier fra elbiler. Teknologien vil være oplagt for alle de steder, hvor man har store events, der i en begrænset periode har et meget højt strømforbrug,« siger han.

Får man udviklet teknologien, vil det også være oplagt at benytte aflagte batterier fra elbiler i de husholdninger og bygninger, der har solceller.

»Tesla har allerede lanceret batteriet til hjemmet, så det er oplagt at arbejde videre ad det spor,« siger DTU-forskeren.