Better Energy og Slagelse Kommune strides om kommende solcellepark
En 64 hektar stor solcellepark ved Tystofte Tjæreby nær Slagelse. Det var, hvad Better Energy gennem flere år har haft planer om at etablere. VE-producenten troede, at den var kommet langt i sine forhandlinger med Slagelse Kommune om dets størrelse og rammer. Men billedet ændrede sig for ganske nylig, hvor Slagelse Kommune endegyldigt satte foden ned og modsatte sig planerne fordi solcelle-parkens placering og størrelse brød med kommunens særlige afstandsregler, der siger, at der ikke må anlægges VE-anlæg indenfor en afstand på 300 meter fra landsbyer og 100 meter fra enkelthuse.
Better Energy måtte derfor i 11. time mindske størrelsen til kun 38 hektar svarende til 40 procents reduktion. Og det ærgrer Better Energys administrerende direktør Rasmus Lildholdt Kjær:
»Vi havde jo gerne set, at vi lå op ad de planlægningsforslag, der var på bordet sidste sommer. En tredobling af det normale afstandskrav vil næsten halvere kapaciteten og dermed gøre projektet meget svært at gennemføre,« skriver Rasmus Lildholdt Kjær i en mail via sin kommunikationsafdeling.
Sætter foden ned
Lodsejer Peter Melchior har samme syn på sagen. Han kender projektets mange detaljer eftersom han som ejer af den jord, som den kommende solcellepark skal placeres på, har deltaget i flere af møderne med kommunen og Better Energy.
GridTech er målrettet professionelle, der arbejder med elektrificering og integration af energiformerne i energisektoren. Få tilsendt tilbud
