Australien har kortlagt vindkraftressourcer til havs - og de er enorme

Foto : Illustration: Siemens Gamesa

Australien har kortlagt vindkraftressourcer til havs - og de er enorme

Stabile vindforhold og nye flydende kæmpemøller gør, at Australien kan bygge enorme mænger vindkraft til havs.

Store dele af havet omkring det sydlige Australien er sammenligneligt med Nordsøen når det gælder muligheden for at etablere vindmølleparker. Det giver gode muligheder for at bygge vindkraft til havs, viser et nyt studie, som er gennemført af en række australske industriorganisationer, fagforeninger og universiteter.

Helt konkret vurderer rapporten, at der er et realistisk potentiale for 2.233 GW vindkraft i de australske farvande. Til sammenligning forventes det, at der i 2030 vil være cirka 200 GW havvindkraft i hele verden.

Flydende platforme til vindmøller er en af grundene til, at Australien nu begynder at se på vindkraft til havs. Illustration: MHI Vestas

Flydende platforme til vindmøller er en af grundene til, at Australien nu begynder at se på vindkraft til havs. Illustration: MHI Vestas

Illustration: Illustration: MHI Vestas

I det enorme potentiale er der indregnet, at parkerne ikke skal ligge mere en 100 km fra land, ikke mere en 100 km fra en mulig transformerstation, ikke lappe ind over beskyttet naturområder og at vanddybden ikke må være over 1.000 meter.

Det er ikke, fordi Australien er ukendt med vindmølleprojekter til havs. For tiden er 10 projekter med tilsammen 25 GW i planlægningsfasen. Men havvind har generelt været overset, da forholdene på land har været gode. Det har også været en ulempe, at vanddybderne meget hurtigt er blevet temmelig store.

Men med fremkomsten af nye flydende platforme og møller på op til 15 MW stykket, er det begyndt at se realistisk ud for havmølleparker langt fra land og på store vanddybder.

Oven i det viser undersøgelsen, at der mange steder er mere end fremragende forhold til vindkraft.

For eksempel i farvandet rundt om Tasmanien, hvor der visse steder er gennemsnitlig vindhastighed på 12 m/s. Det samme gør sig gældende i store områder langs sydkysten af kontinentet, hvor vindforholdene altså kan sammenlignes med Nordsøen.

Visse steder er kapacitetsfaktoren helt oppe på 80 procent, altså hvor meget energi møllen producerer i forhold til generatorens maksimale effekt, hvilket er ekstremt højt sammenlignet med danske land- og havmøller. Med andre ord, så blæser det stadig ude på havet, når solen ikke skinner, og møllerne på land står stille.

Vindforholdene i de sydlige og vestlige Australien er fremragende til havvindmøller. Illustration: The Blue Economy

Vindforholdene i de sydlige og vestlige Australien er fremragende til havvindmøller. Illustration: The Blue Economy

Illustration: The Blue Economy

Samtidig viser beregninger af kapacitetsfaktorer og tidsforskydning, at havvind vil kunne kompensere for faldt i produktionen på land fra solceller og vindmøller, hvor det ofte er mindre blæsende under sommerens varme perioder.

Forfatterne bag rapporten vurderer, at Australien med solceller og vindkraft på land og offshore, kan udvikle til en "superpower" inden for VE og samtidig skabe nye jobs, når landets kulfyrede kraftværker skal erstattes med grøn energi.

Prøv GridTech

Få 3 ugers gratis og uforpligtende prøveabonnement

Klik her