Analyse: Producentbetaling vil hæmme solcelleudbygning drastisk
Ifølge en ny analyse foretaget af Ea Energianalyse på vegne af interesseorganisationen Dansk Solkraft, er der potentiale for at udbygge den danske solcellekapacitet til 16,3 GWp frem mod 2030. Udbygningen vil dog blive langt mindre, hvis rammevilkårene ændres, som sidste års klimaaftale foreskriver.
Som flere gange tidligere beskrevet her på GridTech, står betaling for udbygning og netdrift af tilslutninger til nye VE-anlæg på land nemlig til en stor omkalfatring, når den såkaldte udligningsordning afskaffes og erstattes med producentbetaling i form af indfødningstariffer og geografisk betingede tilslutningsbidrag. Det skal efter planen ske fra 2023.
Afhængigt af størrelsen på den samlede producentbetaling vil solcelleudbygningen frem mod 2030 blive langt mindre, skriver Energiwatch. Såfremt den samlede regning til VE-ejerne ender på 0,5 millioner kr/MWp, bliver der ifølge analysen kun opført 5 GWp sol. Ved en dobbelt så stor betaling på 1 million kr/MWp bliver udbygningen blot 3 GWp.
GridTech er for professionelle i energibranchen, der har særligt fokus på integrationen mellem energisystemer i omstillingen af infrastrukturen mod et CO2-neutralt og elektrificeret samfund. Få tilsendt tilbud
